Nyt ældretopmøde i 2021

TOPMØDE: Sundheds-og Ældreministeriet bekræfter, at efterårets ældretopmøde skal følges op af nyt topmøde. Nye initiativer skal i første omgang rulles ud i de tre kommuner, som regeringen lægger op til at give fuld frihed på ældreområdet.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til ældretopmøde 2020, hvor en række aktører på ældreområdet  diskuterede, hvad der skal til for at genoprette ældreplejen.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til ældretopmøde 2020, hvor en række aktører på ældreområdet  diskuterede, hvad der skal til for at genoprette ældreplejen.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Cecilie Toft

Et nyt ældretopmøde i 2021 skal samle op på de initiativer og løsningsforslag, som der blev opnået enighed om på ældretopmødet tidligere på efteråret.

Det bekræfter Sundheds- og Ældreministeriet i en mail til Altinget.

Beslutningen blev truffet på et møde før efterårsferien, hvor sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) sammen med Ældre Sagen, FOA og KL var samlet for at aftale en køreplan for de initiativer, der blev aftalt på ældretopmødet.

Ældretopmødet blev afholdt digitalt den 30. september og 1. oktober, og var arrangeret af Sundheds- og Ældreministeriet, Ældre Sagen, FOA og KL i fællesskab.

Arrangørerne blev blandt andet enige om, at en omlægning af tilsynsindsatsen, faste teams i ældreplejen og en større grad af selvledelse er blandt de initiativer, der skal få ældreplejen på ret køl.

{{toplink}}
Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Vigtigt at få etableret frikommuner hurtigt
Regeringens ambition om at etablere syv frikommuner, som vil få fuld frihed inden for enten daginstitutionsområdet, folkeskolen eller ældreplejen, spiller en central rolle i forhold til at følge op på ældretopmødet.

Det er nemlig hensigten, at flere af de aftalte initiativer i første omgang skal rulles ud i de tre frikommuner på ældreområdet - Viborg, Langeland og Middelfart Kommune.

Derfor haster det med at få etableret frikommunerne, mener Ældre Sagen.









0:000:00