Nyt forslag om datasamkørsel: Nu skal arbejdsløse med sociale problemer opspores

Efterdønningerne fra kritikken af regeringens ønske om at samkøre data på tværs af forvaltningerne i jagten på socialt udsatte familier har dårligt lagt sig.

Alligevel sætter justitsminister Søren Pape Poulsen (K) allerede nu scenen for det næste dataslagsmål.

I et skriftligt svar til Josephine Fock fra Alternativet forklarer han, at regeringens barsler med et lovforslag, som skal “styrke sammenhængen i indsatsen til borgere med komplekse og sammensatte problemer ved at give kommunerne bedre muligheder for at tilbyde en helhedsorienteret plan”.

Lovforslaget forventes fremsat i næste uge, og regeringen foreslår blandt andet at udvide kommunernes databeføjelser. Og ligesom i sagen om Gladsaxes berømmede pointsystem foreslår regeringen, at det sker ved hjælp af bekendtgørelser og ikke lovbehandling.

Og netop det vækker bekymring hos Josephine Fock.

“Det er helt principielt, at det ikke skal være op til den enkelte ressortminister at afgøre, hvordan man behandler borgernes personfølsomme data. Det skal laves som et konkret lovforslag, der skal behandles i Folketinget. Og hvis Folketinget finder det relevant, skal det nok også lykkes regeringen at samle flertal for det,” siger hun.

Endnu et frikommuneforsøg
Konkret skal lovforslaget give kommunerne mulighed for at samkøre eksisterende data på tværs af forvaltninger for at forbedre hjælpen til arbejdsløse, som eksempelvis også døjer med sociale problemer.

Trådene til børne- og socialminister Mai Mercados (K) ønske om at bruge datasamkøring til lettere at identificere socialt udsatte børn er talrige, og begge politiske projekter er baseret på frikommuneforsøg.

Mens Gladsaxes berømmede pointsystem blev fremhævet som eksemplet til efterfølgelse de på udsatte børns vegne, er det med den nye helhedsplan et netværk af ni nordsjællandske kommuner, der skeles til. Allerød, Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød har alle afprøvet nye måder at samle og sammentænke indsatser for borgere med “komplekse og sammensatte” problemer.

Bladrer man i rækken af høringssvar til regeringens lovforslag fra organisationerne, tegner der sig et billede af, at man ser positivt på målet om at forenkle sagsbehandlingen, men mener ikke, at metoden er nødvendig.

Løhde: Giver ikke carte blanche til datarov
Men det synspunkt afviser innovationsminister Sophie Løhde (V) i et skriftligt svar til Altinget. Der er ikke tale om redundant lovgivning, men derimod et nødvendigt redskab til kommunerne.

“Men vi må desværre konstatere, at flere udsatte borgere og familier i dag løber spidsrod i et system, hvor forskellige handleplaner og kontaktpersoner bliver en hæmsko for at få det bedre og komme videre i livet. Det skyldes blandt andet, at kommunerne i dag kan have svært ved at koordinere og sammentænke indsatser på tværs af forvaltningerne,” siger Sophie Løhde.

Efter flere kritiske høringssvar har regeringen ændret i lovforslaget, og Løhde understreger, at kommunerne ikke får carte blanche til at indhente og dele detaljerede persondata, som eventuelt på et senere tidspunkt kan indgå i en sagsbehandling.

Læs mere om kritikken, og hvad der er ændret i den fulde version af denne artikel på Altinget: digital (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.