Nyt job til afskediget kommunaldirektør og fastansættelser til konstituerede

NYT JOB: Frederikssund har ansat ny kommunaldirektør, mens også Hjørring, Assens, Horsens, Sønderborg og Holbæk har fået nye medlemmer af direktionen i den forgangne uge.

Hjørring Kommune fik i denne uge ny direktør for teknik- og miljø. Hun kendte udmærket rådhuset i forvejen.
Hjørring Kommune fik i denne uge ny direktør for teknik- og miljø. Hun kendte udmærket rådhuset i forvejen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Svingdøren snurrer blandt de kommunale direktører. Alene i den forgangne uge har i hvert fald fem kommuner fået mere eller mindre nye medlemmer i direktionen.

I Frederikssund har man stået uden kommunaldirektør, siden Ole Jacobsen i august tiltrådte en stilling som administrerende direktør for Dansk Almennyttigt Boligselskab.

Men torsdag kunne borgmester John Schmidt Andersen (V) så fortælle omverdenen, at Torben Kjærgaard er kommunens nye administrative førstemand.

Torben Kjærgaard har tidligere været ansat som kommunaldirektør i to forskellige kommuner.

Senest var han ansat som kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune fra 2012 til juni 2019, hvor han blev afskediget, fordi kommunen ønskede en anden profil til jobbet.

Fra 2006 til 2009 var han ansat som kommunaldirektør i Greve Kommune

'Konstitueret' strøget fra titel
I både Hjørring og Horsens har byrådet valgt at lade direktører på midlertidige kontrakter fastansætte i deres stillinger.

I begge kommuner gælder det rollen som direktør for teknik- og miljøområdet. I Horsens er det Charlotte Lyrskov, der efter knap et år i stillingen nu får fjernet ordet 'konstitueret' fra sin titel.

Charlotte Lyrskov er uddannet jurist og har arbejdet i Horsens Kommune gennem mere end 12 år. Hun har foruden at være konstitueret direktør haft stillinger som stabschef, HR og jurachef og juridisk chef. 

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00