Nyt parti: Hvorfor vælge mellem åbne grænser eller sort miljøpolitik?

Af Lars Drewes
Politisk næstformand, Uafhængige Demokrater

Vidt åbne grænser eller vandalisering af miljøet. Det er de valgmuligheder, danskerne har stået overfor ved de seneste Folketingsvalg. Pest eller kolera, kalder nogle det. Og senest gav det Dansk Folkeparti og Alternativet vind i sejlene på hver deres fløj.

Det er en absurd situation at stå i at skulle vælge mellem, om man skal give sin stemme til miljøet og samtidig acceptere årtier med en slap håndtering af tilstrømningen fra ikke-vestlige kulturer, eller om man skal trække i nødbremsen på indvandringsområdet og acceptere ekstrem skade på miljøet.

Folk, der plejede at stemme rødt, stemte pludselig blåt ved seneste valg. De var bekymrede for den massive indvandring. Til gengæld gav de køb på værdier som blandt andet prioritering af sundhedsvæsenet og en grøn miljødagsorden. Valgresultatet ved det seneste folketingsvalg faldt ud til blå bloks fordel, men til gengæld til ulempe for miljøet, sundhedsvæsenet og samfundets svageste.

På ganske kort tid fjernede regeringen Danmark fra en topposition på det grønne område og gjorde os dermed globalt til grin. Vi har haft to miljøministre i træk, som har løjet for Folketinget og på hver deres måde ødelagt alle miljøvenlige tiltag, først til lands og siden til vands.

De danske svin fra konventionelle landbrug er hyppigt syge og som følge deraf fyldt med antibiotika. Bakterier bliver resistente og kan ende med at betyde, vi mennesker dør af en ellers ikke-dødelig bakterie. Og ligesom de konventionelle svinebønder, hylder regeringen princippet om kvantitet frem for kvalitet. Det handler om hurtige penge på bekostning af alt, hvad der er sundt og bæredygtigt.

Vi har en regering, der ikke lytter til fagfolk, men kun lytter til de store industriers ønsker om profit. Og vi ved det jo godt, for sådan har Venstre altid været, og de har ikke engang gjort sig umage for at skjule det. Dette, smedet sammen med den liberale tankegang om at enhver er sin egen lykkes smed, at vi sejler i hver vores sø, og sådan fungerer det bedst, er ved at ødelægge Danmarks miljø, folkesundhed, sammenhængskraft og renommé.

DF derimod har trods alt gjort sig den umage at forsøge overbevise befolkningen om, at det er folkets parti. Partiets politiske program indeholder blandt andet mere hjælp til de gamle, dyrevelfærd og dyrepoliti, og ikke mindst en nogenlunde fornuftig miljøpolitik. Men selv nu, hvor partiet er det største i den magthavende blok, har man intet udrettet på disse områder.

Jeg skrev personligt til Kristian Thulesen Dahl og til DFs miljøordfører Pia Adelsteen få dage efter valget og spurgte, om de ville genoverveje deres accept af landbrugspakken og stille nogle større krav til Venstre, nu hvor de trods alt var blevet det største parti i blå blok? Svaret fra begge var, at det ikke var et prioriteringsområde.

Hvis ikke det allerede stod tydeligt før, så gør det det i hvert faldt nu: DF’s partiprogram er det rene luftkastel. De koncentrerer sig kun om én ting, og det er indvandringsområdet. Og ikke engang her har de leveret det, de lovede under valgkampen. I regeringens tid er der strømmet mere end 70.000 migranter ind over grænserne.

Så dette er, hvad vi har, men er det virkelig det, vi ønskede? Kig rundt på verden. Det er tydeligt, at de bedste samfund at leve i er dem, hvor skellet mellem rig og fattig er mindst, og hvor de svageste trækkes med op. Det handler om livskvalitet før profit. For hvad hjælper hurtig profit, når der sælges ud af Danmark, når miljøet ødelægges, og folkesundheden forværres?

Blå blok er til for det øverste samfundslag, for kapitalen og for virksomhederne, ikke for størstedelen af befolkningen. Alligevel har størstedelen af vælgerne stemt blå blok til magten, bare fordi venstrefløjen ikke vil lytte til den bekymring, et stort antal af danskerne med rette har: nemlig den uhæmmede tilstrømning af mennesker fra ikke-integrerbare kulturer.

Trods det at venstrefløjen siger, den står for kvindekamp, for arbejderklassen og samfundets svageste, så er det ikke det, den viser, når den tillader kvindeundertrykkende kulturer at blomstre i vores samfund. Og når den tillader, at der presses en ny underklasse ind under vores egen underklasse, som skaber ulighed på boligområdet, arbejdsmarkedet og i kampen om de sociale ydelser.  Den viser ikke, at den beskytter vores demokratiske værdier, når den uagtet 30 års integrationsproblemer af mennesker fra visse kulturer nægter at forholde sig til virkeligheden og adressere og håndtere problemerne.

Derudover fastholder venstrefløjen en absurd asylpolitik, der hverken er fair flygtningene imellem eller ændrer noget ved flygtningeproblematikken set i det store billede. At skabe et incitament for flygtninge/migranter om at skulle tage ud på en lang, farefuld rejse, som de først skal skaffe penge til for at betale menneskesmuglere, selekterer de allersvageste fra. Disse sidder så tilbage i miserable flygtningelejre, mens vi herhjemme bruger massevis af penge på ganske få, som tilmed sjældent integreres ordentligt i vores samfund.

Og nej, det er ikke hjernekirurger, kemiingeniører og advokater, som kommer herop. - Det en helt tosset propaganda fra yderlige venstrefløjspartier.  Lige nu er det helt reelt fattige fra Afrika – og altså ikke engang krigsflygtninge – som stormer op mod de europæiske lande. Senest har befolkningen i Bangladesh opdaget, at Vesteuropa tager imod med åbne arme.

Vil vi gøre noget for Afrika og for flygtninge fra arabiske lande, gør vi det ikke ved at indsluse deres befolkning i Europa.  - Det siger sig selv. I forhold til Afrika handler det om at stoppe vores overfiskeri i deres farvande, skabe bæredygtig vækst og sætte de forskellige landes befolkning i gang med selv at opbygge deres samfund - samt om at begrænse befolkningstilvæksten. Taler vi om flygtninge fra arabiske lande, må vi yde en ekstra indsats for at stabilisere områder, hvor der kan etableres velfungerende samfund i stedet for miserable flygtningelejre. Herved skal familier ikke skilles - de bliver i en kultur, der er deres egen, og de har nemmere ved at flytte tilbage til deres hjemegn senere.

Blå blok med regeringen i spidsen har talt meget om ”hjælp i nærområderne”, og de har haft chancen for at udrette noget. Men den chance har de forpasset. De har vist, at de ikke har villet påtage sig opgaven. De har tværtimod ulovligt taget fra udviklingsbistanden, som skulle bruges i nærområderne, -  og i stedet brugt midlerne på flygtninge og migranter her i landet.

Så tilbage til udgangspunktet: Når næste valg står for døren, hvad skal man så vælge?

I tilfælde af at nogle skulle tænke, at Socialdemokratiet her er den gyldne mellemvej, så husk at de har haft rigelig politisk indflydelse de seneste 30 år, og at de om nogen bærer skylden for den fejlslagne integrationspolitik, der er blevet ført her i landet. Faktisk skal vi helt tilbage til Anker Jørgensen, før vi finder et Socialdemokratiet, der havde sine egne værdier intakte. Siden vedtagelsen af Udlændingeloven i 1983 har deres politik svinget så meget, at det har været svært at se forskel på dem og De Radikale.

Socialdemokraterne var desuden med til at sælge ud af Danmark, da de solgte DONG og SSIs vaccineproduktion. De lavede en skolereform, som hverken lærere eller elever brød sig om. De er hverken særligt grønne eller specielt målrettede i forhold til at stoppe den uhæmmede tilstrømning af flygtninge. Og så støtter de fortsat et medlemskab af et EU, der gør alt for at minimere den enkelte borgers muligheder for indflydelse i eget land.

Så er der ikke andet end pest eller kolera at vælge imellem? Jo, nu er der. Det var derfor vi skabte Uafhængige Demokrater.