Nyt projekt skal blive fundament for politikudvikling i forhold til FN’s verdensmål

SDG: Hvor er vi, og hvor skal vi hen? Det er to spørgsmål, der er centrale, når man vil udvikle og rykke sig. Og det er lige præcis det, et nyt projekt skal svare på i forhold til Danmarks præstation i forhold til at nå FN’s verdensmål.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Christina Houlind

HOLBÆK: Hvordan skal man overhovedet måle, hvor langt Danmark er med de 17 verdensmål? 

Og hvad mener danskerne, der er relevant at måle på? 

Det skal et nyt projekt give svarene på.  

Med seks workshops seks forskellige steder i landet, en hjemmeside og via Facebook-kommentarer skal der samles input ind fra hele landet og fra så mange danskere som muligt.  

Selvom vi ikke har folk, der sulter, betyder det ikke, vi har nået verdensmål nummer to. Vi har bare andre udfordringer med ernæring, overvægtige. Måske vi bør måle på det i stedet for.

Niels Ploug
Direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik

Alt sammen for at finde nye supplerende indikatorer til FN’s 17 verdensmål med udgangspunkt i, hvordan befolkningen mener, at man bør måle eksempelvis, hvor langt Danmark er i forhold til at opnå ligestilling, udryddelse af fattigdom og sikre et sundt liv for alle.   

Projektet hedder 'Vores Mål'. 

“Vi skal gøre verdensmålene relevante i en dansk kontekst. Hvor er vi nu? Og hvordan kommer vi endnu længere i projektet om at gøre verden og Danmark mere bæredygtig,” siger Jonas Christoffersen, der er leder af 2030-panelet, da han onsdag 8. januar åbner workshoppen på Slotsgymnasiet i Holbæk.    

Ubrugeligt at ligge nummer et  
Gymnasieelever og ansatte i interesseorganisationer og ngo’er myldrer mellem hinanden til forskellige stationer for at diskutere med hinanden.  

For har vi egentlig ikke ligestilling i Danmark? Er sult overhovedet et problem for os? Hvad vil det sige at opnå større sundhed og trivsel for alle i et land som Danmark, hvor alle i princippet har gratis adgang til et af de bedste sundhedssystemer i verden? 

Dokumentation

Fakta om Vores Mål 
Danmarks Statistik har fået til opgave at finde supplerende indikatorer på, hvordan man kan måle og bedømmer Danmarks fremskridt i forhold til FN’s 17 verdensmål. I et samarbejde mellem blandt andre Deloitte og Geelmuyden Kiese bliver der landet rundt holdt workshops i et forsøg på at få input fra så mange danskere som muligt i forhold til, hvilke indikatorer man skal bruge til at måle Danmarks præstation på FN’s verdensmål. Det skal ende i en rapport, som skal overrækkes til Folketingets tværpolitiske netværk, 2030-netværket. Rapporten skal være færdig i foråret 2020.  

Projektet er finansieret af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania og Spar Nord Fonden. 

Du kan komme med dine egne input til projektet her.  


Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00