Giver Rockwool-studie frit lejde til at file på aktivering? Rød og blå blok er uenige

AKTIVERING: Vejledning og opkvalificering får ikke flere kontanthjælpsmodtagere i job viser nyt studie. Beskæftigelsesministeren mener ikke, at resultaterne legitimerer nye besparelser på indsatsen, men blå partier er uenige.

Konklusionerne i studiet fra Rockwool Fondens Forskningsenhed kommer ikke bag på beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Konklusionerne i studiet fra Rockwool Fondens Forskningsenhed kommer ikke bag på beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Martin Mauricio

"Resultaterne overrasker mig ikke."

Sådan lyder reaktionen fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et nyt studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der sår tvivl om en central del af den aktive arbejdsmarkeds-politik. 

Der er nemlig intet, som tyder på, at det har haft en nævneværdig effekt på kontanthjælpsmodtageres beskæftigelsesfrekvens, at der i 2011 blev skåret markant ned på aktiveringsindsatsen i kommunerne, forklarer Anders Bruun Jonassen, der er forskeren bag studiet.

"Vi kan ikke måle en nævneværdig effekt af reformen. Indgrebet, hvor man valgte at sænke den høje aktiveringsindsats, betød ikke, at færre kom i beskæftigelse," siger han.

{{toplink}}
Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Samlet bruger stat og kommuner 13,5 milliarder kroner årligt på beskæftigelsesindsatser og sagsbehandling i de danske jobcentre. 

I mange år har rationalet bag de høje udgifter lydt, at øget aktivering får flere kontantshjælpsmodtagere i job. 

Men den påstand ser det nye studie altså ud til at punktere. 

Indgreb uden effekt
Rockwool Fondens Forskningsenhed har kigget nærmere på konsekvenserne af den refusionsreform, som et politisk flertal vedtog for snart ti år siden. Konkret måles der på effekten af vejledning og opkvalificering for kontanthjælpsmodtagere.

Dokumentation

UNDERSØGELSEN

Siden midten af 1990'erne har aktiveringsindsatser været en central del af den aktive arbejdsmarkedspolitik i Danmark.

De samlede udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats og sagsbehandling i jobcentrene koster i dag de danske kommuner 13,5 milliarder kroner.  

I det nye studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har man undersøgt sammenhængen mellem andelen af kontanthjælpsmodtagere i aktivering og andelen, der forlader kontanthjælp.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i kontanthjælpsmodtagerne i aldersgruppen 30-54 år.

Kilde: Rockwool Fonden Forskning

Hvad er "Vejledning og opkvalificering"?

"Vejledning og opkvalificering" er det hyppigst anvendte aktive tilbud.

Det er en samlekategori for en række tilbud – heriblandt korte vejlednings- og afklaringsforløb eller særlige projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning.

Det kan også være ordinære uddannelsesforløb, som blandt andet omfatter almen voksenuddannelse, AMU-kurser og erhvervskompetencegivende uddannelser.

Med refusionsreformen fra 2011 mistede kommunerne muligheden for at få refunderet 30 procent af forsørgelsesudgifterne til en kontanthjælpsmodtager i aktivering. 

Det medførte et markant fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, der blev sendt i aktivering i "Vejledning og opkvalificering"-tilbuddet. 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet og Rockwool Fonden Forskning


0:000:00