Økonomer bakker regeringen op: Træd på byggebremsen i kommuner

ANLÆG: Byggerierhervet kan være på vej mod alvorlige problemer med mangel på arbejdskraft. Det mener flere økonomer, der samtidig bakker om finansminister Kristian Jensens (V) forslag om at skære i den kommunale anlægsramme for at modvirke flaskehalse.

Foto: Colourbox
Lise-Lotte Skjoldan

Højere beskæftigelse, færre ledige og flere virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft. Det er nogle af de tegn, som flere økonomer ser på, at flaskehalsene kan være på vej i bygge- og anlægsbranchen.

"Der er helt sikkert en risiko for flaskehalse. I det omfang, man kan tale om, at der allerede er flaskehalse nogle steder, springer bygge- og anlægsbranchen lige i øjnene som et af de områder, der allerede har problemer og helt sikkert også vil komme til at få større problemer i fremtiden," siger makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen fra Sydbank.

Et strammere loft på de kommunale anlægsbudgetter kan til gengæld være med til at modvirke flaskehalsene, før de bliver til alvorlige problemer, mener han. Det er både økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen og cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen enig i.

"Det giver absolut mening ud fra et konjunkturpolitisk synspunkt at bede kommunerne om at holde igen med anlægsaktiviteten nu og gemme noget af krudtet, til når der er behov for det igen," siger Helge J. Pedersen.

Strid om anlæg mellem KL og Kristian Jensen
Dermed bakker økonomerne op om regeringen, der med finansminister Kristian Jensen (V) i spidsen i disse uger lægger arm med KL om kommunernes økonomi i 2018. Her er særligt kommunernes anlægsbudgetter et væsentligt stridspunkt.

Kommunerne anslår selv, at der næste år vil være brug for op mod 19 milliarder anlægskroner, hvis ikke folkeskolerne og vejene skal forfalde. I 2016 brugte kommunerne også omkring 19 milliarder på anlæg, hvilket i øvrigt var en overskridelse på over 10 procent i forhold til den ramme, som lå i økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

Regeringen lægger i modsætning til KL op til en endnu strammere anlægsramme i 2018. Kristian Jensen vil kun lade kommunerne bruge 15 milliarder, og samtidig advarer han kommunerne om endnu engang at bryde økonomiaftalerne og bruge flere penge på anlæg, end de bliver enige med regeringen om.

Selvom KL har forsvaret budgetoverskridelsen med, at de samtidig har brugt langt færre penge på velfærd, så er finansminister Kristian Jensen ikke tilfreds.

For ham er det vigtigste nemlig, at kommunernes anlægsbudgetter skal bruges som finanspolitisk værktøj til at lægge en dæmper på beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og undgå overophedning af økonomien.

Dokumentation

Kommunernes anlægsudgifter

Kommunernes anlægsinvesteringer nåede i 2012 det højeste niveau siden kommunalreformen. Det høje beløb skal blandt andet ses i lyset af den tidligere SRSF-regerings ønske om at 'kickstarte' økonomien i kølvandet på den økonomiske krise.

(mia. kr.) i 2017-pl Aftale Regnskab
2012 21,1 20,8
2013 19,4 19,5
2014 19,0 19,5
2015 18,1 19,4
2016 17,0 19,1*
2017 16,3 -

 Kilde: Finansministeriet

*Undtaget 2016 regnskabstal, som er Altingets egen beregning på baggrund af Danmarks Statistik.


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00