Økonomi, solceller og varmepumper: Her er tre paradokser i byggeriets grønne omstilling

LAND OG BY: De danske kommuner sidder på et stort antal bygninger og kommer dermed til at spille en væsentlig rolle, hvis målet om 70 procents CO2-reduktion skal nås. Men her hører den simple logik også op. For det bliver dyrt for statskassen, hvis kommunerne skal bo og bygge grønt.

Kommunale solcelleanlæg er i dag omfattet af elforsyningsloven og bliver dermed betragtet på linje med kraftvarmeværker. Det kan derfor ikke betale sig for kommunerne at investere i solceller. 
Kommunale solcelleanlæg er i dag omfattet af elforsyningsloven og bliver dermed betragtet på linje med kraftvarmeværker. Det kan derfor ikke betale sig for kommunerne at investere i solceller. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

1. Står kommunernes stramme budgetter i vejen for klimavenlige folkeskoler?

Selvom mange af landets 98 kommuner har sorte tal på bundlinjen, kan de ikke bare bruge løs af deres hårdt optjente skattekroner.

Det sikrer det kommunale anlægsloft. Loftet bestemmer, hvor mange penge kommunerne må bruge på at bygge og renovere svømmehaller, veje, cykelstier, folkeskoler, plejehjem og den slags.

I forbindelse med økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen fra september blev parterne godt nok enige om at hæve anlægsloftet med 1,3 milliarder, så kommunerne i 2020 må renovere og bygget nyt for 19,1 milliard kroner.

Men hvis det står til Jacob Bjerregaard (S), der er formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg, skal kommunerne have lov til at sprænge deres anlægsloft, hvis de vil energieffektivisere eller klimarenovere kommunale bygninger og dermed mindske udledningen af CO2. På den måde stiger kommunernes incitament til at deltage i den grønne omstilling i byggeriet.

Fakta
Artiklen er en del af et større tema om den grønne omstilling i bolig- og byggesektoren i Altingets kommende magasin, der er på gaden 10. oktober. 

"Kommunerne sidder på en stor bygningsmasse. Derfor er det er en god idé at fritage klimaløsninger fra anlægsloftet. Kommuner har mange need to haves, som der skal afsættes penge til, og så kan det hurtigt blive de grønne løsninger, der ryger i baggrunden," siger Jacob Bjerregaard.

Fritagelsen fra anlægsloftet kunne for eksempel komme i spil, såfremt en kommune ønskede at klimarenovere en folkeskole, så energiforbruget blev lavere.

Jacob Bjerregaard siger, at KL vil "spille ind" med forslaget i forbindelse med de kommende forhandlinger på Christiansborg, hvor partierne skal forsøge at blive enige om de konkrete elementer i den nye klimahandlingsplan, der skal sikre, at Danmark reducerer sit CO2-forburg med 70 procent i 2030.

Ekspert: Slå koldt vand i blodet  
Ved første øjekast tegner den såkaldte grønne kattelem sig som et oplagt greb og et stærkt incitament i den grønne omstilling i byggeriet.

Det anerkender Roger Buch, der forsker i kommunalpolitik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00