Offentlig-privat partnerskab sikrer bedre service og øget eksport

Af Anette Damgaard og Jens Alsbirk
Henholdsvis sundhedspolitisk chef og underdirektør i Dansk Erhverv

Danmarks årelange velfærdstradition har givet os en række velfærdskompetencer, som potentielt kan eksporteres til lande som for eksempel Kina, hvor et stigende antal kronikere og dårlig sundhedstilstand er en bombe under økonomien.

De første spændende eksempler er allerede begyndt at vise sig. Danmarks største udbyder af private plejehjem, Danske Diakonhjem, er i gang med at etablere et dansk plejehjem i Shanghai, købt og betalt af en kinesisk investor, der har et godt blik for værdien af danske velfærdsydelser. 

Men en afgørende forudsætning for, at Danmark for alvor kan etablere sig som systemeksportør i større skala af velfærdsløsninger, er, at der skabes plads til bedre offentlig-privat partnerskab i Danmark. Der er simpelthen fortsat for lidt plads til private aktører på vores centrale velfærdsområder. Og vi kan ikke skabe eksportsucceser ud af offentligt ejede institutioner!

Uudnyttet potentiale
Dansk Erhverv mener, at vi har et uudnyttet potentiale for mere privat velfærdsservice. Et uudnyttet potentiale, som kun kan indfries, hvis vi tænker på en ny måde med fokus på professionalisering og sammenhæng. På den måde kan vi levere den skala og kvalitet, der er behov for, hvis vi for alvor skal kunne overbevise omverdenen om, at vi er dygtige til at levere samlede velfærdsløsninger.

Kunne man for eksempel forestille sig, at sundhedshuse ville være et bedre afsæt for eksport end tilfældet er i den nuværende struktur, hvor borgeren hopper fra satellit til satellit, fordi vi har et system, som ikke er organiseret omkring borgerens behov? Altså et sundhedshus, hvorfra de forebyggende opgaver, behandlinger og rehabilitering håndteres med borgeren i centrum, og hvor de rigtige kompetencer er samlet. Det vil give os mulighed for at demonstrere, at vi i stor stil og på tværs af områder kan levere noget, som er værd at stræbe efter at få.

Gennem et styrket offentlig-privat samarbejde på velfærdsområdet kan vi altså slå to fluer med et smæk; billigere og bedre service til danskerne og øget eksport af danske velfærdsløsninger.

Anette Damgaard og Jens Alsbirk
Sundhedspolitisk chef og underdirektør i Dansk Erhverv

Alt sammen løsninger, som er understøttet af en unik adgang til velfærdsteknologi, der på intelligent vis overvåger og initierer sundhedsindsatser over for borgere, som er i en sundhedsrisiko. Det kunne for eksempel være relevant at initiere en anden indsats end blot udskrivning af penicillin over for den borger, som for tredje gang henvender sig med det samme problem. Måske en lungemedicinsk udredning, som giver vished om, hvad borgeren egentlig fejler, er bedre for borgeren og sundhedsøkonomien.

Private aktører skal involveres
Det er den professionalisering, der er behov for. Og private aktører skal involveres. Når det ikke er sådan i dag, skyldes det mange faktorer. Hvis vi skal pege på nogle stykker, er et af problemerne, at vi har en praksissektor, som ikke er interesseret i at indgå i sådanne løsninger, fordi deres aflønning baserer sig på et taxametersystem, hvor logikken er, at jo oftere et sundhedskort køres igennem des bedre.

Et andet problem er, at den kommunale medfinansieringsmodel ikke virker efter hensigten blandt andet på forebyggelsesområdet. Kommunen medfinansierer nemlig ikke kun såkaldte forebyggelige sygdomme, men også alt muligt andet som fødsler, der jo ikke kan forebygges. Målene og incitamenterne skal være på plads, så kommunerne kan finde motivationen for at tænke i innovation og effektivitet, og i nye samarbejder med private aktører.

Et tredje problem er, som også Produktivitetskommissionen har peget på, den manglende produktivitet i sundhedssystemet. Hvis vi skal gøre noget ved det, så kræver det øget konkurrenceudsættelse. Det sker igen kun, hvis der er incitamenter og mål, som kan styre en øget konkurrenceudsættelse. Det kan være et mål om, at sygehusdriften på ét sygehus pr. region skal udliciteres til private aktører. En anden mulighed er, at patienter og borgere får mulighed for at vælge private aktører til at levere den konkrete udredning, behandling og/eller genoptræning.

Selvfølgelig skal vi kunne styre den offentlige kapacitet, men der er ikke noget, der forhindrer en gradvis og styret implementering af øget frit valg. Det vil gavne både patienter og samfundsøkonomi. Overbelægningen er eksempelvis et problem, fordi de ældre ikke kan blive genoptrænet kommunalt. Svaret på det problem er lige for, nemlig at bruge private aktører til at hjælpe med at løse opgaverne.

Gennem et styrket offentlig-privat samarbejde på velfærdsområdet kan vi altså slå to fluer med et smæk; billigere og bedre service til danskerne og øget eksport af danske velfærdsløsninger.