Omstridt kinesisk techgigant vil lave tv til danske børn

BØRNE-TV: Huawei vil lave YouTube-videoer til børn, der forklarer dem om 5G og kunstig intelligens. Techgiganten håber, at videoerne vil blive brugt i skolernes undervisning. Initiativet møder kritik fra V, der vil tage sagen op med minister.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Simon LesselChris Lehmann

Den kinesiske telegigant Huawei vil lære danske børn om 5G, Bluetooth, AI og cloud-tjenester. Det skal ske gennem en ny YouTube-kanal til børn, der lanceres på fredag.

Udmeldingen vækker bekymring blandt flere danske politikere. Blandt andet Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

"Det er de facto den kinesiske stat, der dermed laver børne-tv til danskere via Huawei. Så groft forenklet kan det siges. Der bliver jeg bekymret, for alle kan sige sig selv, at det ikke ligefrem er verdens smarteste idé," siger Michael Aastrup Jensen.

Også Dansk Folkepartis børneordfører, Marie Krarup, er bekymret.

Jeg mener ikke, der er noget uspiseligt eller uacceptabelt ved Huawei. Jeg synes også, det eneste rigtige at gøre er, at når vi har noget viden, så skal vi også byde på det. Det er at udvise samfundssind

Tommy Zwicky
Vice President of Communications at Huawei Denmark

"Jeg tror, det vil risikere at være skjult reklame for deres egne produkter. Det vil nok være meget svært for dem at lade være med det. Det kan selvfølgelig også være udbredelse af kinesiske værdier," siger Marie Krarup.

Huawei afviser, at videoerne skulle være en kinesisk påvirkningskampagne rettet mod danske børn.

”Vi forsøger ikke at påvirke nogen," siger kommunikationschef i Huawei, Tommy Zwicky, der også skal være vært på videoerne.

"Det er et himmelråbende paradoks, at Michael Aastrup Jensen og andre udtaler sig så skråsikkert om noget, de endnu ikke har set. Det virker på mig som en automatreaktion, vi efterhånden har set lidt for tit: 'Der er noget med Huawei – ergo skal jeg lige huske at kæde det sammen med den kinesiske stat.' Selvfølgelig træder jeg ikke frem som en repræsentant for den kinesiske stat – jeg træder frem som en formidler af tech-nyheder for børn," siger Tommy Zwicky.

"Jeg går til kommunikationen på præcis samme måde, som da jeg var på DR og Børneavisen. Det er vigtigt for mig, at det ikke bliver en Huawei-kampagne eller en Huawei-reklame, for så mister det sin validitet i forhold til, at det er en explainer-video, man kan stole på,” siger han.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00