Omstridt Kosovo-aftale skal i Folketingssalen: Her er de mest centrale kritikpunkter

Der er for mange ubesvarede spørgsmål i regeringens forslag om at leje fængselspladser i Kosovo, og derfor bør lovforslaget ikke fremsættes i sin nuværende form.

Sådan lyder vurderingen i en række høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder, Dignity, Amnesty og Advokatrådet.

På trods af den kritik skal regeringens forslag om at leje 300 fængselspladser i Gjilan-fængslet i Kosovo førstebehandles i Folketinget fredag.

“Jeg synes, at det er aldeles fremragende, at vi kan få smidt dem ud så hurtigt som muligt, herunder at starte med at de afsoner i udlandet, så vi ser deres hæl i stedet for deres tå,” udtalte tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S) til Ritzau, da traktaten blev underskrevet.

Ifølge forslaget skal udvisningsdømte udlændinge sendes til et fængsel i Kosovo for at afsone deres straf, men afsoningen skal stadig foregå under “grundlæggende samme forhold som i et dansk fængsel og efter Danmarks internationale forpligtelser”.

Flere organisationer har sat klart spørgsmålstegn ved dette “nybrud i dansk ret”, og om det i praksis er muligt at gennemføre konstruktionen uden et rettighedstab for de indsatte.

I organisationernes høringssvar stilles der skarpt på en række områder, hvor man enten savner svar eller kritiserer lovforslagets form.

Få overblik over de mest opsigtsvækkende punkter her.

Muligt brud på menneskerettigheder

En central kritik ved aftalen handler om, at det lige præcis er i Kosovo, man vil leje fængselspladser.

Det er nemlig ikke en anerkendt stat af FN, og derfor er landet ikke forpligtet til at overholde FN’s menneskerettighedskonvention. Den detalje har Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder, tidligere kritiseret i Altinget.

“Når landet ikke er forpligtede til at overholde menneskerettighederne, er det virkelig vigtigt at sikre, at det danske ansvar for de indsatte ikke forsvinder på vej ned i flyveren til Kosovo,” udtalte han til Altinget.

Som det ser ud i lovforslaget, vil transport til og fra Gjilan-fængslet dog falde under Kosovos jurisdiktion, hvilket kan betyde, at Danmarks menneskeretlige forpligtelser ikke gør sig gældende her.

Instituttet understreger i deres høringssvar, at det klart bør fremgå, at de indsatte er under dansk jurisdiktion, også når de er uden for fængslet.

For vidtgående bemyndigelse

En væsentlig detalje har yderligere skabt bekymring hos Institut for Menneskerettigheder og Dignity.

Det fremgår nemlig, at justitsministeren vil have mulighed for at lave fravigelser fra danske regler “i det omfang, det er nødvendigt for fuldbyrdelse af fængselsstraf”.

Og det giver forvaltningen en bred bemyndigelse til at fastsætte de retlige rammer for afsoningen, mener organisationerne. Man ved endnu ikke, hvad de konkrete fravigelser vil indebære.

“Det er et carte blanche til at fravige dansk lovgivning og vedtage regler udenom Folketinget. Det medfører en risiko for, at Danmark ikke opfylder sine menneskeretlige forpligtelser,” har Therese Rytter, der er juridisk chef for Dignity, tidligere udtalt til Altinget.

Udfordringer med ret til besøg

Ifølge Red Barnet, Børns Vilkår og Advokatrådet udfordrer denne konstruktion også retten til at få besøg i fængslet i Kosovo.

Advokatrådet skriver i deres høringssvar, at adgangen til at få besøg “kan frygtes at være forbundet med så store udfordringer, at de indsatte reelt afskæres adgang hertil”.

Og det kan i sidste ende være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, der handler om retten til familieliv, ”hvis den indsattes familie reelt ikke har mulighed for at komme på besøg,” som Amnesty formulerer det i et høringssvar.

Det fremgår af lovforslaget, at man først vil sende udvisningsdømte uden børn til Kosovo, men det udelukker ikke, at indsatte med børn kan risikere at blive sendt til Gjilan-fængslet.

Børns Vilkår og Red Barnet vil derfor have ændret lovgivningen, så det slet ikke er muligt at sende indsatte med børn til fængslet i Kosovo.

Inden for den økonomiske ramme vil der blive afsat midler til en såkaldt transportstøtte til besøg, men det er endnu uvist, hvor meget transportstøtten vil dække af udgifter forbundet med besøg af familiemedlemmer.

Udgang i Danmark

Hvis man som udvisningsdømt indsat får ret til udgang fra fængslet i Kosovo, fremgår det af lovforslaget, at det som udgangspunkt skal foregå på dansk jord.

Det betyder, at de indsatte i Kosovo i princippet skal flyves til Danmark for at få udgang.

Her påpeger Advokatrådet i et høringssvar, at udgangen kan være forbundet med så store udfordringer, at man kan frygte, “at de indsatte reelt afskæres adgang hertil”.

Fængselskultur i Kosovo

En anden problematik, som flere organisationer har fremhævet, er, at fængselskulturen i Kosovo er en anden end i Danmark. Organisationer som Europarådet og FN’s torturkomité har flere gange kritiseret det kosovoske politi.

Da Europarådets Torturkomité undersøgte Kosovos fængsler i 2020, var der anklager om overgreb med knytnæveslag og spark på indsatte, og det fremgik, at fængselspersonalet lod sig bestikke af de indsatte.

“Miljøet, du sender folk ned til i Kosovo, er ikke det samme som i et dansk fængsel. Og det er vores erfaring, at man ikke kan ændre en fængselskultur på få måneder,” har Therese Rytter fra Dignity tidligere udtalt til Altinget.

Sundhedsbehandling for egen regning

Det er endnu ikke fastlagt, om de udvisningsdømte i Kosovo selv skal stå for regningen for deres sundhedsbehandling ved at blive pålagt en privat sundhedsforsikring.

Men tidligere justitsminister Nick Hækkerup gjorde det tydeligt, at han gerne så det sådan.

"Som udgangspunkt vil vi helst have, at de udvisningsdømte, der jo har begået kriminalitet i Danmark og ikke har noget at gøre i Danmark, selv skal betale for det, men det er noget af det, vi skal have til at falde på plads med det praktiske", udtalte Nick Hækkerup til Ritzau.

Derudover har flere organisationer i deres høringssvar kritiseret det faktum, at sundhedsministeren får mulighed for at lave fravigelser fra danske sundhedsregler i fængslet.

Ifølge en lovbemærkning til lovforslaget, er det ikke muligt på forhånd at klarlægge hvilke sundhedsregler, der skal gøre sig gældende i fængslet for at sikre patientsikkerheden.

Det kan ifølge Institut for Menneskerettigheders høringssvar betyde, at kun få regler på sundhedsområdet bliver sat i kraft.

Mulige problemer med tilsyn

Når afsoningen i Kosovo skal foregå efter grundlæggende samme forhold som i et dansk fængsel, betyder det også, at internationale og nationale organer som Folketingets ombudsmand skal kunne føre tilsyn på samme måde som i et dansk fængsel.

Men både Amnesty og Institut for Menneskerettigheder “stiller sig spørgende overfor” om det i praksis vil være muligt for ombudsmanden at foretage uanmeldte besøg og få uhindret adgang til oplysninger i Kosovo.

Derfor anbefaler Amnesty, at den danske regering understreger vigtigheden af løbende tilsyn i traktaten mellem de to lande.