Opsamling på temadebat: Hvad skal vi med nærhedsreformen?

Regeringen vil have en nærhedsreform, som skal gøre op med minuttyranni, detailstyring og unødvendig fremmedgørelse i den offentlige sektor. 

Tidligere har ikke mindst Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister og Margrethe Vestager (R) som økonomi- og indenrigsminister forsøgt – uden det store held – at mindske bureaukratiet i den offentlige sektor. 

Regeringen har endnu ikke præsenteret nærhedsreformen i år, hvor coronaepidemien hærger, og hvor de offentlige overenskomstforhandlinger begynder ved årets udgang. 

Altinget har givet ordet til aktører, som i debatindlæg er kommet med bud på, hvad vi skal med nærhedsreformen. Hvordan bør regeringen gå til opgaven? Hvilke knapper skal der skrues på for at leve op til statsminister Mette Frederiksens (S) ambitioner om et opgør med mindre kontrol og mere faglighed og tillid? Hvad er erfaringer med tidligere forsøg på at reformere sig til nærhed? Hvad fungerede ikke, og hvad kan vi lære af erfaringerne?

Her får du et overblik over aktørernes debatindlæg og deres hovedbudskaber:

Reformhastigheden skal sættes ned for at sikre dybde i reformarbejdet, skrev forsker i samspillet mellem tillid og kontrol i det offentlige Tina Øllgaard Bentzen fra Roskilde Universitet. "En oplagt mulighed for at sætte det nødvendige "lange lys" på afbureaukratisering kan derfor være at lave en bred og langsigtet politisk aftale".
Læs indlægget her

Konsekvent handling vil give reformen en chance, mente tidligere direktør i Region Hovedstaden Hjalte Aaberg. "Antallet af adfærdsregulerende regler skal reduceres med mindst 25 procent over de næste tre år. Gør konsekvent op med industrisamfundets tro på, at vi altid arbejder bedre på instruks end på faglighed, støtteredskaber og sund fornuft".
Læs indlægget her