Optakt til forhandlinger om milliarder til renovering: Det vil partierne kæmpe for

OVERBLIK: Inden længe indkalder boligminister Kaare Dybvad til forhandlinger om en ny aftale på boligområdet, hvor Landsbyggefondens renoveringsramme skal fastsættes. Få overblikket over, hvad de forskellige partier vil kæmpe for.

En række partier er klar til at hæve Landsbyggefondens ramme for renoveringer. Ingen er dog klar til at fastsætte et beløb nu. 
En række partier er klar til at hæve Landsbyggefondens ramme for renoveringer. Ingen er dog klar til at fastsætte et beløb nu. Foto: /ritzau/Thomas Borberg/
Jeppe Maagaard Holm

Først stjal VLAK-regeringens ghettoplan opmærksomheden. Så skulle der stikkes en kæp i hjulet på særligt udenlandske kapitalfonde, der benyttede den omstridte paragraf 5 stk. 2 i lejeloven til at lave kortsigtede investeringer på det danske boligmarked.

Forhandlingerne om en ny flerårsaftale om Landsbyggefondens midler har været på trapperne længe. Nu er banen ryddet og klar, og boligminister Kaare Dybvad (S) har netop skrevet en opdatering på Facebook, hvor han lægger op til at indlede forhandlingerne om, hvordan Landsbyggefondens milliarder skal prioriteres.

Her bliver et helt centralt emne, hvor stor Landsbyggefondens ramme til renoveringer af almene boliger skal være. I dag er rammen på 2,5 milliarder kroner. BL - Danmarks Almene Boliger vurderer, at rammen skal hæves til minimum det dobbelte, hvis køen af almene boligrenoveringer skal afvikles. En kø med godkendte projekter, der i de sidste par år er vokset fra 11 milliarder til 18,4 milliarder kroner. Også klima kan få væsentlig betydning, ligesom sikring af landdistrikterne kan blive spillet ind i forhandlingerne.

Sådan prioriterer partierne
Altinget giver dig her et overblik over, hvad en række af partiernes boligordførere vil prioritere i de kommende forhandlinger. Alle ordførere er blevet spurgt. Nye Borgerlige, Venstre, Alternativet og Liberal Alliance er ikke vendt tilbage. Konservative vil ikke udtale sig, før forhandlingerne går i gang:

 

Henrik MøllerHenrik Møller, Socialdemokratiet
Socialdemokratiet har to hovedprioriteter, når partiet går ind til forhandlingerne. For det første skal der sikres renoveringer af de allermest grelle tilfælde af almene boliger, som for eksempel boliger, der er er hårdt ramt af skimmel. For det andet vil partiet prioritere, at renoveringer også indeholder klimasikring af de almene boliger. Det siger partiets boligordfører, Henrik Møller. Ordføreren vil ikke sige noget om, hvor stor renoveringsrammen ifølge Socialdemokratiet skal være:

"Jeg er ret sikker på, at vi finder en ramme. Det kan godt tænkes, at den skal øges, men det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. Det må forhandlingerne vise,” siger Henrik Møller.

Ordføreren fortæller ligeledes, at Socialdemokratiet vil gå efter at lave en særskilt aftale om Nybyggerifondens midler. Nybyggerifonden er en særskilt fond under Landsbyggefonden, hvor der i dag står 490 millioner kroner, som skal bruges til nybyggeri af almene boliger.

Dokumentation

Hvad er Landsbyggefonden?

Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved lov.

Pengene i Landsbyggefonden er betalt af de almene boligforeningerne selv.

Det er en politisk beslutning, hvor meget fonden må bruge til renoveringer årligt. 

Lige nu er renoveringsrammen på 2,5 milliarder kroner årligt. 

72.000 boliger står lige nu i kø til at blive renoveret. Renoveringer, der koster 18,4 milliarder kroner. 

BL - Danmarks Almene Boliger vurderer, at den nuværende renoveringsramme på 2,5 milliarder kroner som minimum skal fordobles, hvis køen skal afvikles.

Kilde: Landsbyggefonden og BL - Danmarks Almene Boliger 


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00