Organisationer efter formodet ørnedrab: Straffen for at dræbe fredede dyr skal skærpes

KRIMINALITET: Der er behov for at se på både straf, efterforskning og forebyggelse for at komme sager med ulovlige drab på frede arter til livs. Det mener flere organisationer, der brygger på et fælles brev til regeringen.

Foto: Erhardt Ecklon
Hjalte T. H. Kragesteen

I denne uge var den gal igen.

Mandag blev tre havørne fundet døde på Tåsinge syd for Fyn. Årsagen bliver nu undersøgt af DTU, men der er stærke formodninger om, at de er blevet forgiftet. I så fald skriver sagen sig ind i en række sager om kriminalitet begået mod landets fredede arter.

Derfor er det på tide med politisk handling på området, mener flere organisationer.

”Vi håber, at man nu politisk vil styrke indsatsen mod faunakriminalitet. Der er behov for, at man kigger på strafferammen og udmålingen af straf. Det er absurd, at man ikke mister sit jagttegn for altid, hvis man groft overtræder Jagtloven eller Naturbeskyttelsesloven,” siger Bo Håkansson, der er seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Det er – undskyld mit franske – fandme ikke rimeligt

Claus Lind Christensen
Formand, Danmarks Jægerforbund

Samme ønske om hårdere straffe kommer også fra både Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Organisationerne sidder også i Vildtforvaltningsrådet (med fire andre organisationer), hvor man netop er gået i gang med at skrive et fælles brev til regeringen om, at der politisk bør sættes hårdere ind for at bekæmpe de her sager.

Organisationerne er reelt ikke så utilfredse med selve strafferammen, da der er mulighed for at give op til to års fængsel. Problemet er snarere, at det ifølge organisationerne ikke sker.

”Hvis bare man udnyttede den nuværende straframme, var man et godt skridt på vejen,” siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.

Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, er enig:

”I ulvesagen så vi, at dommen skulle ankes, før han fik taget sit jagttegn. Og vi har set en sag for nylig, hvor en mand har skudt en hjort efter lukketid med natsigte, uden at han mistede sit jagttegn. Det er – undskyld mit franske – fandme ikke rimeligt. Så vi mener ikke, at strafferammen bliver anvendt tilstrækkeligt,” siger han.

Mange sager
Den nye sag om muligt forgiftede havørne er bestemt ikke enestående. Ifølge en opgørelse fra DOF har der de seneste 10 år været over 10 sager med rovfugle, der dræbt på grund af gift. Derudover har der som bekendt været et ulovligt drab på den fredede ulv, og der har også været sager med ulovligt opsatte fælder for at fange rovfugle. Men den ulovlige adfærd er ikke begrænset til at nedlægge dyr. Der har også været berettet om ulovlig opgravning af sjældne orkidéer flere steder i landet .

Men der er meget dårligt overblik over, hvor stort problemet egentlig er, påpeger organisationerne. Blandt andet derfor er det også et helt centralt ønske, at der bliver skaffet flere ressourcer til politiet, som man vurderer, har brug for mere viden om den her type kriminalitet.

”Vi ønsker os grundlæggende at få opbygget erfaring og samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet og politiet på en måde, så man kan få skovlen under de her idioter. Der er simpelthen brug for, at politiet har folk med ekspertise til at efterforske området,” siger Bo Håkansson.

DOF vil have rejsehold
DOF arbejder med idéen om et rejsehold inden for politiet, der kan komme med den nødvendige ekspertise i sagerne.

”Vi har et stort ønske om, at der bliver gjort mere ud af efterforskningen. At politiet får flere ressourcer og knowhow til at efterforske de her sager. Så vi foreslår, at der oprettes mere centralt rejsehold af eksperter, der kan bistå de lokale enheder i de her sager,” siger Knud Flensted og fortsætter:

”Og det kunne jo passende indgå i de verserende forhandlinger om et nyt politiforlig.”

Hvad er det politiet ikke ved nok om?

”Man ved ikke nok om de enkelte arter. Og det er vigtigt, at man handler hurtigt med den viden, der skal til for at få fat i dem, der har gjort det,” siger Knud Flensted.

Claus Lind Christensen ser en model for sig, hvor alle danske politikredse har mindst én medarbejder, der har ekspertise i faunakriminalitet.

”Myndighederne skal til at tage det her mere seriøst. For det er gale mænds værk, og derfor skal vi gøre mere for, at det bliver opklaret,” siger Claus Lind Christensen.

Forventningen er, at Vildtforvaltningsrådet er klar med et brev i slutningen af oktober.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Håkansson

Seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening
cand.scient. i biologi (Københavns Uni.)

Claus Lind Christensen

Formand, Danmarks Jægerforbund
værktøjskonstruktør (Skive Tekniske Skole 1992), diplomleder (Vejle Teknisk Skole 1999)

0:000:00