Organisationer: Handicappedes retssikkerhed er truet

RETSSIKKERHED: 19 ud af 22 handicaporganisationer oplever retssikkerheden i kommunerne som et generelt problem for handicappede, viser ny rundspørge. Der er behov for at genskabe tilliden til systemet, mener socialminister Manu Sareen (R).
Placeholder image
Der er store udfordringer med retssikkerheden på handicapområdet, mener en lang række af handicaporganisationer. Foto: Colourbox.dk

Lange sagsbehandlingstider, manglende individuelle vurderinger og sågar trusler om at få frataget hjælpen. Det er nogle af de ting, som handicappede risikerer at opleve, når de ansøger om støtte fra kommunerne.

Sådan lyder det i en ny rundspørge blandt Danske Handicaporganisationers medlemsorganisationer som f.eks. Muskelsvindfonden og Landsforeningen LEV, hvor 19 ud af 22 svarer, at de oplever problemer med retssikkerheden.

I rundspørgen, der er foretaget af Danske Handicaporganisationer, svarer 20 ud af 22 organisationer desuden, at udfordringerne med brud på retssikkerheden ikke er afgrænset til en bestemt kommune.

"Det er meget bekymrende, at organisationer, der er i tæt dialog med de handicappede, er så kritiske overfor niveauet for retssikkerhed i kommunerne. Tilliden til velfærdssamfundet undermineres, når retssikkerheden er under pres for de mennesker, der har brug for hjælp," siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.

Fakta

FAKTA
Danske Handicaporganisationer har i en rundspørge stillet 32 af sine medlemsorganisationer en række spørgsmål. Heraf har 22 organisationer svaret.

Fra rundspørgen:
- 19 ud fra 22 handicaporganisationerne oplever, at der er et generelt problem med retssikkerheden i kommunerne.
- Og 90,9 pct. svarede nej til, at retssikkerhedsproblemerne er afgrænset til én kommune.
- 95,5 procent har oplevet en stigning i henvendelser fra medlemmerne og i rådgivningen siden 2007.

Her er udfordringerne (udvalgte)
- 81,8 pct. oplever, at der i høj grad er lang sagsbehandlingstid i forhold til sagens omfang/kompleksitet.
- 77,3 pct. oplever, at der i høj grad mangler helhedsorientering og sammenhæng i sagsbehandlingen.
- 63,6 pct. af handicaporganisationerne oplever i høj grad, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst.
- 50 pct. oplever i høj grad, at der ikke er foretaget en konkret individuel vurdering af borgerens behov. Hertil kommer, at de resterende 50 % i nogen grad oplever, at der ikke foretages individuel vurdering af borgerens behov.
- 85,7 pct oplever i høj eller nogen grad, at eksterne vurderinger af borgerens funktionsevne, f.eks. speciallægeerklæring afvises eller ikke benyttes.
- 52,4 pct. af handicaporganisationerne oplever i høj eller nogen grad, at Kommunerne træffer afgørelser, som de ved, de vil tabe i Ankesystemet.
- 28,5 pct. oplever i høj eller nogen grad, at borgeren har oplevet trusler i forbindelse med sagsbehandlingen, fx at skulle sige ja til bestemte løsninger for ikke at miste hjælp.

Læs hele rundspørgen her.


Kilde: Danske Handicaporganisationer

Og næsten 96 procent af organisationerne svarer, at de siden kommunalreformen fra 2007 har oplevet en stigning i antallet af medlemmer, der søger hjælp i forbindelse med kommunale afgørelser.

"Magtforholdet mellem kommuner og borger er ændret. Kommunerne er blevet stærkere, og deres fokus er mere rettet på dyre grupper som de handicappede, som dermed har det sværere. Kommunerne har en ide om, at hvis man kan spare på den dyre indsats, kan man redde kommunens økonomi," siger Stig Langvad.

Det er jeg rigtigt ked af, at man har den oplevelse fra organisationernes side. Det er skidt for tilliden til systemet.

Manu Sareen (R), Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Formanden foreslår blandt andet, at kommunernes skal betale en bod, hvis de taber en sag. Pengene skal så bruges på en fond, der kan styrke rådgivning og vejledning til at kvalificere sagsbehandlingen, mener Stig Langvad.

Sareen: Skidt for tilliden
Minister for børn-, ligestilling-, integration og sociale forhold Manu Sareen (R) er "meget overrasket" over antallet af handicaporganisationer, der oplever problemer med retssikkerheden.

"Jeg er rigtigt ked af, at man har den oplevelse fra organisationernes side. Det er skidt for tilliden til systemet. Men jeg vil også slå fast, at jeg ikke tror, at kommuner bevidst tilsidesætter loven. Men det betyder ikke, at jeg ikke tager det alvorligt, at nogle borgere har den oplevelse. Det kan man ikke fratage dem," siger han.

Mener du, at retssikkerheden er udfordret på handicapområdet?

"Det er svært at komme uden om den oplevelse hos folk. En undersøgelse fra Ankestyrelsen peger dog ikke umiddelbart på problemer. Men det er vigtigt, at vi får genskabt tilliden til kommunernes afgørelse på handicapområdet," siger Manu Sareen og peger på, at han har startet en dialog med Ældre Sagen og Danske Handicaporganisationer om udfordringerne.

Hvordan styrker man tilliden til systemet?

"I første omgang er det bedste, vi kan gøre, at hjælpe kommuner til at træffe rigtige og forståelige afgørelser, så borgerne ikke skal føle sig kaldet til at klage. Derfor har jeg også løbende fokus på at udbrede viden om konkret praksis og anbefalinger om f.eks. god sagsbehandling til kommunerne," siger han.

Kræver det penge til området eller ændring af kommunernes praksis?

"Det er svært at sige. Det kræver i hvert fald, at der er fokus på området og vilje til at følge det," lyder det fra ministeren.

Professor: Stor fristelse
I 2012 gik 30 milliarder kroner af de samlede offentlige udgifter til handicappede og udsatte voksne. Men efter stigninger i udgifter til denne gruppe de første år efter kommunalreformen fra 2007, er udgifterne de seneste år begyndt at falde.

Professor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher, er enig med handicaporganisationerne om, at de handicappede retssikkerhed er truet af kommunernes ønske om at spare.

"Handicapområdet er meget dyrt, og derfor kan mange kommuner ikke stå for fristelsen i forhold til at spare på denne store post, der berører relativt få personer," siger hun og peger på, at kommuner ofte har genvurderet serviceniveauet for den enkelte handicappede og derefter sat ydelsen ned:

"Det er ikke alene ulovligt, men også på grænsen til det chikanerende. Man kan ikke bare genvurdere folk, hvis deres situation ikke har ændret sig. Loven skal overholdes, men det har mange kommuner svært ved, fordi de hellere vil overholde budgetterne."

EL og K savner handling
Også på begge sider af det politiske spektrum er der kritik af kommunerne, når det handler om handicappedes retssikkerhed i kommunerne. De Konservatives handicapordfører, Mai Mercado, savner, at "der er kommunalpolitikere, der træder i karakter".

"Jeg får en del mails om disse problemer. Kommunerne burde kunne overholde budgetterne, uden at det går udover retssikkerheden," siger hun.

Blandt andet peger hun på problemer med, at en gruppe af handicappede, der åbenlyst ikke kan arbejde, ikke automatisk får førtidspension, som det blev besluttet i førtidspensionsreformen fra 2012.

"Antallet af udviklingshæmmende på førtidspension er faldet markant. De cykler rundt i et systemet, selvom de burde få en førtidspension. Det er et eksempel på lovbrud," lyder det fra Mai Mercado.

Omvendt mener Enhedslisten handicapordfører, Stine Brix, at de handicappede står for skud, når kommunerne skal spare.

"Socialministeren mangler stadig at erkende, at her er et problem. Man gør det til et spørgsmål om enkeltsager og henviser til muligheden for at klage. Det er ikke nok overlade det til den enkelte. I stedet er der behov for en national indsat for at rette op på denne udfordring," siger Stine Brix.

Hun mener blandt andet, at der bør være strammere krav og klarere regler for kommunerne i forhold til tildeling af hjælp til handicappede - f.eks. frister for sagsbehandlingstiden. Netop sagsbehandlingstiden er et problem for retssikkerheden, mener 81,8 procent af organisationer i rundspørgen.

KL afviser kritik
I KL genkender man ikke det billede, som organisationerne skildrer af retssikkerheden på handicapområdet i kommunerne.

Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg, henviser blandt andet til samme praksisundersøgelse som Manu Sareen. 

I Ankestyrelsens undersøgelse fra februar 2014 af kommunernes sagsbehandling blandt sindslidende og handicappede fremgår det, at afgørelserne er i overensstemmelse med regler og praksis i 81 procent af sagerne. Og i ca. 93 procent har kommunerne foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp.

"Kommunerne arbejder i høj grad med at forbedre sagsbehandlingen på voksen-handicapområdet. Det sker bl.a. ved, at kommunerne implementerer voksenudredningsmetoden. Når det er sagt, er det klart, at vi altid kan blive bedre," skriver Thomas Kastrup-Larsen i en kommentar til Altinget.dk og fortsætter: 

"Derfor har vi i kommunerne løbende fokus på at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen og vores dialog med borgerne, så borgerne i højere grad oplever, at de får den hjælp, de har behov for," siger, formanden for KL's Social- og Sundhedsudvalg." 

Omtalte personer

Manu Sareen

Forfatter, formand for ADHD-foreningen, fhv. minister & MF (R)
socialpædagog (1997), konfliktmægler (2003)

Stig Langvad

Projektkoordinator, Dansk Handicap Forbund
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1984)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser