Organisationer og aktører i fælles opråb: Husk nu den nødlidende psykiatri

Af Knud Aarup, Knud Kristensen med flere
Se dokumentationsboksen

Kære Mette, Lars, Morten, Kristian, Pia, Pernille, Søren, Uffe, Alex og Pernille.

Hvis man bliver ramt af en psykisk lidelse, så bliver man i dag mødt med en mærkbar skævhed i sundhedsvæsnet.

Der er forskellige standarder for kvalitet i behandlingen og markante forskelle i den forventede efterfølgende livskvalitet, alt efter om man falder om med et hjerteanfald under sin løbetur, får konstateret kræft, eller om man rammes af en depression eller en psykotisk lidelse som for eksempel skizofreni.

Skiftende regeringer har over en årrække politisk og systematisk styrket store sundhedsområder som for eksempel kræft- og hjerteområdet, hvor man har løftet behandlingskvaliteten betydeligt og tænkt i helheder omkring patientens forløb og haft stort fokus på forebyggelse.

Det har givet patienterne bedre overlevelse og bedre livskvalitet.

Alt for mange med en psykisk lidelse oplever, at hjælpen er for langt væk, det rette tilbud mangler, eller behandlingsforløbet bliver afbrudt.

Nu er tiden kommet til, at de mange danskere, der rammes af en psykisk lidelse, får samme muligheder.

Flere patienterne, men færre penge
I dag er hver tredje dansker på et tidspunkt gennem livet i kontakt med psykiatrien, og langt størstedelen debuterer med deres psykiske lidelse, før de fylder 25 år – nærmest før livet rigtigt har foldet sig ud.

Antallet af patienter på området er siden 2008 steget med cirka 50 procent. I samme periode er udgifterne per patient samtidig faldet med cirka 20 procent.

Ser man tilsvarende på somatikken, har et stigende antal patienter – cirka 20 procent – ikke i nær samme grad ført til et fald i udgifterne til behandling per patient. Her er udgifterne per patient i samme periode faldet med cirka 3 procent.

Samtidig ser vi, at mennesker med alvorlig psykisk sygdom dør 15 til 20 år før gennemsnittet.

Det er tal, der er virkelighed for mange patienter og pårørende. Og det er den virkelighed, som de mange faggrupper i psykiatrien arbejder i hver dag.

Trist og selvforstærkende virkelighed
Alt for mange med en psykisk lidelse oplever, at hjælpen er for langt væk, det rette tilbud mangler, eller behandlingsforløbet bliver afbrudt.

Alt for mange udskrives for tidligt, og utallige undersøgelser har vist, at overgangen mellem hospital og kommunal indsats er usammenhængende – og i værste fald slet ikke eksisterende.

Det er en trist og selvforstærkende virkelighed både for den enkelte patient/borger og for systemet.

Der har heldigvis været masser af gode løfter til psykiatrien i valgkampen, hvor samtlige partier, der i disse dage forhandler regeringsgrundlag, har visioner for, hvordan vi giver mennesker med psykiske lidelser en bedre behandling og får løftet psykiatrien systematisk.