Overblik: Her er den nye dagpengeaftale

FAKTA: Regeringen er sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti blevet enige om et nyt dagpengesystem. Se hele aftalen her.

Lavere dagpengesats, indføring af op til tre karensdage om året og mulighed for genoptjening af dagpenge er nogle af hovedelementerne i den nye dagpengeaftale. 
Lavere dagpengesats, indføring af op til tre karensdage om året og mulighed for genoptjening af dagpenge er nogle af hovedelementerne i den nye dagpengeaftale. Foto: Linda Kastrup/Scanpix
Cecilie Gormsen

Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening
Aftalepartierne er enige om at indføre en månedsbaseret beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening. Opnås beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden, kan det forlænge retten til dagpenge, når den ordinære to-årige dagpengeperiode er opbrugt. Forlængelse af dagpengeperioden sker i forholdet 1:2, og forlængelsen kan højest være på 1 år.

Når en person har opsparet beskæftigelse svarende til 12 måneder inden for tre år, har vedkommende genoptjent ret til en ny periode med dagpenge i to år som efter gældende regler. Personer, som ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode, når den ordinære to-årige dagpengeret er opbrugt, får mulighed for at konvertere beskæftigelsestimer på beskæftigelseskontoen til forlængelse af dagpengeperioden i forholdet 1:2. Forlængelsen kan højest være 1 år, således at den samlede dagpengeperiode inkl. forlængelse ikke kan overstige 3 år. Det er valgfrit for den enkelte, om vedkommende vil gøre brug af forlængelsesmuligheden.

Optjening af dagpengeret
Aftalepartierne er enige om, at optjening af dagpengeret skal baseres på indkomst for personer, der ikke er i berøring med dagpengesystemet.

Med nuværende regler optjenes og genoptjenes dagpengeretten på baggrund af et års fuldtidsbeskæftigelse (1.924 timer inden for tre år).

Dagpengeretten skal fremover optjenes på baggrund af indkomst svarende til 212.400 kr. (2014-niveau) inden for de seneste tre år. Der vil højest kunne medregnes 17.700 kr. pr. måned. Det betyder at ingen kan optjene dagpengeret på mindre end 12 måneder, uanset indkomstniveau. Beskæftigelse i 12 måneder med en månedlig indkomst på 17.700 kr. giver ret til dagpenge efter ét år (12 x 17.700 kr. = 212.400 kr.). Beskæftigelse til lavere løn vil betyde, at det kan tage mere end 12 måneder at opnå dagpengeret.

Optjeningsperioden kan forlænges på baggrund af perioder med sygedagpenge, barselsdagpenge, støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn og pasning af døende i eget hjem. 

Forbrug af dagpengeret
Aftalepartierne er enige om, at forbrug af dagpenge fremover skal beregnes i timer frem for uger. Forbruget af dagpenge opgøres og afregnes fremover månedsvis, hvilket giver mulighed for at basere systemet på registeroplysninger.

I det nuværende system er dagpengeperioden 104 uger, og der forbruges en uge af dagpengeperioden, hvis der modtages dagpenge i ugen. Fremover vil dagpengeperioden være 3.848 timer (104 uger x 37 timer) i stedet for 104 uger. 15 timers ledighed vil medføre et forbrug på 15 timer i stedet for en hel uges dagpengeret (37 timer).

Ændringen vil stille en ledig, der fx arbejder fem dage fordelt på to uger, og en ledig, der arbejder fem dage i samme uge, ens i forhold til forbruget af dagpengeperioden.

Ny satsberegning
Aftalepartierne er enige om, at dagpengesatsen for lønmodtagere skal beregnes på baggrund af lønindtægten i de 12 måneder med højeste lønindtægt inden for de seneste 24 måneder.

Dagpengesatsen beregnes på baggrund af de 12 måneder med den højeste indkomst fra ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 24 måneder. Beregningsperioden på 24 måneder forlænges automatisk efter samme regler som optjeningsperioden (dvs. ved sygdom, barsel mv.).

Supplerende dagpenge og overskydende timer
Dagpengekommissionen anbefaler, at supplerende dagpenge forbruges i måneder i stedet for uger, og at reglerne om overskydende timer afskaffes med henblik på at forenkle dagpengesystemet for både a-kasserne og de ledige.
Aftalepartierne er enige om at belyse Dagpengekommissionens anbefalinger og overvejelser omkring supplerende dagpenge yderligere. Derfor igangsættes ekstra analyse og teknisk udredning af konsekvenserne af Dagpengekommissionens anbefaling.

Karensdage ved høj ledighed
Aftalepartierne er enige om at indføre en karensdag hver fjerde måned for personer med høj ledighed, svarende til tre karensdage per år for fuldtidsledige.

Der er enighed om, at alle ledige som udgangspunkt får en karensdag uden dagpenge hver fjerde måned efter indplacering i dagpengesystemet. Har der været mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse, svarende til 23 procent beskæftigelse, inden for de fire måneder, bortfalder førstkommende karensdag.

Dimittendsats nedsættes
Aftalepartierne er enige om at nedsætte dimittendsatsen til 71,5 procent af dagpengemaksimum for ikke-forsørgere.

Dimittendordningen indebærer, at alle personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, kan opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår. Dimittender vil fremover modtage en dimittendsats svarende til 82 procent af dagpengemaksimum for forsørgere og 71,5 procent for ikke-forsørgere i stedet for de nuværende 82 procent uanset forsørgerstatus.

Øvrige ændringer af dagpengesystemet
Aftalepartierne er enige om en række ændringer i dagpengesystemet som anbefalet af Dagpengekommissionen. Det gælder:

  • Særreglerne for dagpenge til førtidspensionister afskaffes. Dermed kan denne gruppe få dagpenge på samme vilkår som øvrige ledige.
  • Folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en a-kasse, således at folkepensionister får mulighed for at få/bevare et medlemskab af en a-kasse og få hjælp til jobsøgning. Medlemskabet giver ikke ret til dagpenge og forudsætter ikke indbetaling af statsbidrag, men giver ret til hjælp til jobsøgning i jobcenteret som i dag og fremover ligeledes i a-kassen.
  • Reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed med henblik på regel-forenkling og afbureaukratisering. Følgende 6 gyldige grunde afskaffes helt: passiv rygning, produktion af krigsmateriel, fysisk vold, flere arbejdsforhold, sammenfald mellem arbejde og bolig, arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.
  • Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden med henblik på at sikre videst mulig digitalisering, jf. Dagpengekommissionens anbefalinger.
  • Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden med henblik på at sikre videst mulig digitalisering, jf. Dagpengekommissionens anbefalinger.
  • Reduktion i antallet af muligheder for optjening med andet end løntimer med henblik på at sikre videst mulig digitalisering, jf. Dagpengekommissionens anbefalinger.
  • De gældende regler for modregning af andet end lønindkomst digitaliseres yderligere. De pensioner, som skal modregnes i dagpengene, udskilles som i dag manuelt af a-kassen. De ophavsrettigheder og legater, som skal modregnes i dagpengene, oplyses af medlemmerne på tro og love og kontrolleres af a-kassen.
  • Automatisk omforsikring fra deltidsforsikret til fuldtidsforsikret, jf. Dagpengekommissionens anbefalinger.
  • Reglerne om feriedagpenge videreføres og tilpasses.

Nedsættelse af arbejdsgruppe om selvstændige
Regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, som skal se på dagpengesystemet for selvstændige. Anbefalingerne fra arbejdsgruppen må ikke indebære højere strukturel ledighed, lavere strukturel beskæftigelse, svækkelse af de strukturelle offentlige finanser eller den finanspolitiske holdbarhed.

Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder
Personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller tre halvårlige semestre, kan efter gældende regler opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår efter uddannelsens afslutning. Reglerne indebærer, at tidspunktet for den afsluttende eksamen kan være afgørende for, om en person er berettiget til dagpenge. 

Samlet økonomi
Aftalen indebærer samlede strukturelle offentlige merudgifter på 300 milioner kroner årligt i varig virkning. De samlede justeringer skønnes at reducere antallet af personer, der opbruger dagpengeretten med godt 2.000 personer strukturelt i et fuldt indfaset to-årigt dagpengesystem. Det er en reduktion på knap 25 procent. Det skønnes ligeledes, at aftalen svækker den strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen godt 800 personer.

Ikrafttræden og indfasning
Reformen træder i kraft 1. januar 2017. De elementer i det nye dagpengesystem, som kræver digitalisering og ny it-understøtning, kan dog tidligst træde i kraft 1. juli 2017. Det skyldes, at it- understøttelse i a-kasserne er helt centralt i et nyt månedsbaseret, digitalt og indkomstbaseret dagpengesystem.

Følgende elementer kan træde i kraft 1. januar 2017:

  • Ny fleksibel genoptjening af dagpengeretten. Forlængelsen vil dog skulle opgøres manuelt i a-kasserne det første halve år
  • Harmonisering til 2 G-dage
  • Ny sats for dimittender
  • En række forenklingsforslag
  • Afskaffelse af særregler for førtidspensionister og ophævelse af tvungen udmelding af a-kasse ved pensionsalderen
  • Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder

Følgende elementer forventes at kunne træde i kraft 1. juli 2017:

  • Indkomstbaseret optjening
  • Beregning af dagpengesats
  • Tilbagevendende karensdage ved uafbrudt ledighed
  • Månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling
  • Modregning – de gældende regler for modregning af andet end lønindkomst fastholdes og digitaliseres yderligere.
  • Digitalisering – fælles tællere
  • Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet
  • Forbrug af dagpenge i timer
  • Automatisk omforsikring af deltidsforsikrede

For størstedelen af elementerne i det nye dagpengesystem lægges der op til en fuld indfasning fra dag ét, og samtlige dagpengemodtagere, herunder igangværende forløb, flyttes over i det nye system ved ikrafttræden. Dog vil der for dagpengemodtagere, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2017, fortsat være mulighed for at få kontantydelse.

Læs hele aftalen her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00