Overblik: Her er regeringens strategi for kunstig intelligens

Robotter og kunstige intelligenser kan hjælpe praktiserende læger med at diagnosticere sygdomme. De kan analysere prøver og røntgenbilleder, og de kan hjælpe i den offentlige sagsbehandling, hvor de for eksempel kan forberede byggesager, ansøgninger om ydelser og vise den korteste vej til et job for ledige.

Men de nye muligheder for at bruge kunstig intelligens rejser også mange etiske problemstillinger.

Torsdag har regeringen derfor fremlagt en treårig strategi for området. Det er regeringens erklærede mål, at Danmark skal være i front, når det kommer til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens.

"Kunstig intelligens anvendes allerede i dag mange steder i vores hverdag. For eksempel i apps, i søgemaskiner, til billedgenkendelse, til diagnosticering og ansigtsgenkendelse samt til automatisering i industrien."  

"Der er i de kommende år store potentialer for at skabe yderligere vækst og bedre offentlig service ved en større udnyttelse af kunstig intelligens. Men udviklingen indebærer også udfordringer, herunder hvordan der sikres et ansvarligt og etisk grundlag for kunstig intelligens, bedre adgang til data for virksomheder, øget viden og kompetencer samt øgede investeringer i kunstig intelligens," hedder det i pressemeddelelsen.

I strategien lægges der vægt på de vækstmuligheder, udviklingen af kunstig intelligens kan have for både det offentlige og for private virksomheder. Et af målene er derfor, at den offentlige sektor skal være førende i Europa, når det gælder anvendelsen af data og kunstig intelligens.

Data og etik
Dog skal der være fokus på den etiske anvendelse af data.

Det påpeger blandt andre uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V):

”Nye teknologier som kunstig intelligens rummer også nogle fareelementer. Derfor skal vi holde fast i, at de her teknologier bliver bygget ud fra nogle danske værdier om tillid og gennemsigtighed, og danske forskere skal være med helt i front,” siger han i pressemeddelelsen.  

Her følger nogle af strategiens hovedpunkter:

• Danmark skal gå forrest med ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig intelligens.
• Der skal nedsættes et dataetisk råd
• Udviklingen skal foregå med respekt for borgerens rettigheder
• I samarbejde med erhvervsliv og forskermiljøer identificeres fem offentlige datasæt i løbet af 2020 og 2021, som kan gøres tilgængelige for virksomheder, forskere og offentlige myndigheder og bidrage til at udvikle kunstig intelligens. De offentlige data vil ikke være personhenførbare, men for eksempel dække miljø- og klimadata eller lokationsdata på transportområdet.
• Der lanceres et pilotprojekt i form af en investeringspulje på 20 millioner kroner over fire år, som målrettes virksomheder, der har en forretningsmodel baseret på kunstig intelligens. Der forudsættes privat medfinansiering på cirka 50 procent. Samlet vil der kunne investeres for cirka 40 millioner kroner. Puljen skal forvaltes af Vækstfonden.
• Der skal være en gennemsigtig anvendelse af algoritmer i det offentlige.
• Danske virksomheder og forskere skal have bedre adgang til data i udlandet.
• Danskerne skal have styrkede digitale kompetencer gennem voksen-, efter- og videreuddannelse.

Samtidig vil regeringen bruge 30 millioner kroner over de næste fire år på at etablere det, der kaldes en fælles dansk sprogressource, altså en stor samling af sprogdata på dansk.

"For skal kunstig intelligens genkende tale eller tekst, sådan som for eksempel chatbots eller digitale assistenter gør, så kræver det, at den er blevet fodret med data på dansk af høj kvalitet. Men fordi dansk er et lille sprogområde, har det ikke været attraktivt nok for virksomheder at investere i at få udvikle en dansk sprogressource," forklarer Finansministeriet i denne pressemeddelelse.

Sprogressourcen skal være frit tilgængelig for virksomheder, offentlige myndigheder og forskere.

Læs mere om den nationale strategi for kunstig intelligens, og find udgivelsen her.