Overblik: Så ofte anbefaler Digitaliseringsstyrelsen automatisering
TRAVLT: Et lille sekretariat i Digitaliseringsstyrelsen har vurderet over 200 lovforslag for, om der med fordel kunne automatiseres mere. Den store arbejdsbyrde får kritiker til at tvivle på, om retssikkerhedsmæssige vurderinger bliver lavet godt nok.
Chris Lehmann
RedaktørSiden sommeren 2018 har et specialiseret team i Digitaliseringsstyrelsen givet høringssvar på hele 208 lovforslag, for at afgøre, om de lever op til, eller kunne leve bedre op til principperne i aftalen om digitaliseringsklar lovgivning fra januar 2018.
Det viser opgørelser i to folketingssvar til Eva Flyvholm (EL) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Opgørelserne viser, at Digitaliseringsstyrelsen i 28 tilfælde ud af de 208 lovforslag har anbefalet, at det lovgivende ministeriet overvejer, hvorvidt loven kunne understøtte en helt eller delvist automatisk sagsbehandling.
Sekretariat har for travlt
Hos den juridiske tænketank Justitia giver den nye optælling anledning til rynkede bryn. Ifølge Vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson viser opgørelserne, at sekretariatet hos Digitaliseringsstyrelsen har alt for meget at se til. Sekretariatet skal blandt andet skal vurdere, om en lovgivning kan gøres mere egnet til automatisering:
En digitalisering og automatisering indebærer, i et eller andet omfang, at borgeren er efterladt mere til sig selv og selv skal varetage deres interesser og retssikkerhed.
Brigitte Arendt Eiriksson
Vicedirektør, Justitia
"De er seks eller syv årsværk, så vidt jeg husker. Og de har haft rigtigt mange lovforslag til gennemgang, så de er jo nødt til at screene efter de ting, de synes er de mest vigtige, for ikke at blive et forsinkende element," siger hun og fortsætter:
"Det lyder umiddelbart som et lille sekretariat i forhold til den rolle, de har. De har allerstørst indflydelse på lovforslagene, fordi de får dem, før alle andre får lov til at sige deres mening," siger hun.
Skal vurdere konsekvenser af lovgivning
Automatisk sagsbehandling betyder, at en given sags udfald i højere grad skal baseres på objektive kriterier, der kan vurderes af en computer, i stedet for eksempelvis socialfaglige skøn. Det betyder også, at det kræver øget opmærksomhed på borgernes retssikkerhed.
Derfor skal lovgivere og Digitaliseringsstyrelsen også vurdere de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af automatiseret lovgivning, står der i Digitaliseringsstyrelsens vejledning til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Birgitte Eiriksson frygter, at der hverken er tid eller fagkundskab nok til at lave de vurderinger:
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
Princip 1: Enkle og klare regler
Princip 2: Digital kommunikation
Princip 3: Muliggør automatisk sagsbehandling
Princip 4: Sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data
Princip 5: Tryg og sikker datahåndtering
Princip 6: Anvendelse af offentlig it-infrastruktur
Princip 7: Forebygger snyd og fejl
Digital
Digital
