Overblik: Sådan vil aktører geare arbejdsmarkedet til fædrebarsel

Fædrebarsel var i begyndelsen af året et varmt politisk emne.

EU havde vedtaget at øremærke to måneder af den betalte forældreorlov til fædre gennem et direktiv, som skal være omsat til dansk ret i 2022, mens industriens parter efter overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked sikrede, at 230.000 industriansatte kan se frem til otte ugers øremærket fædrebarsel.

Altinget gav ordet til en række centrale aktører, som i debatindlæg kom med bud på, hvordan de ville geare arbejdsmarkedet til at sende far på barsel.

Når vi er bundet op af EU-direktivet, hvilke implikationer får det for det danske arbejdsmarked? Skal øremærket barsel til fædre være aftalt af arbejdsmarkedets parter i overenskomster eller af politikerne? Og skal vi gå skridtet videre end EU og sikre mere end to måneders betalt barsel til fædrene?

Her får du et overblik over aktørernes debatindlæg og deres hovedbudskaber:

Tre måneders øremærket barsel til begge forældre vil sikre reel ligestilling, mente ligestillingsordfører Astrid Carøe (SF). "Står det til SF, skal hver forælder have øremærket tre måneder efter fødslen, og resten af barslen skal som udgangspunkt være delt mellem forældrene, men med mulighed for at overføre til den anden forælder."
Læs indlægget her

Fædrebarsel skal på bordet ved de kommende offentlige overenskomstforhandlinger, mente FOA-formand Mona Striib. "I FOA's øjne er fædrebarsel en vej til at sikre ikke bare et skridt mod ligestilling, men også et lille bitte skridt hen mod den ligeløn, der stadig halter og skranter," skrev hun. "Jo mere ligestilling, jo mere lige løn. Og omvendt".
Læs indlægget her