Debat

Overlæge: Nye botilbud i strid med frihedsrettigheder

DEBAT: Politikernes aftale om nye botilbud udvider personkredsen, der kan udsættes for tvang og magt, samtidig med at patienterne på de nye bosteder er ringere beskyttet mod tvang. Det er alvorlige indgreb i principielt frie borgeres grundlæggende frihedsrettigheder, skriver overlæge i retspsykiatri Hans Henrik Ockelmann.

"Det kan virkelig undre, at politikerne ikke i stedet for en helt ny organisatorisk og lovgivningsmæssig konstruktion valgte at følge den entydige anbefaling fra næste alle fagfolk og patientforeninger om at udbygge sygehuspsykiatrien," mener overlæge i retspsykiatri. 
"Det kan virkelig undre, at politikerne ikke i stedet for en helt ny organisatorisk og lovgivningsmæssig konstruktion valgte at følge den entydige anbefaling fra næste alle fagfolk og patientforeninger om at udbygge sygehuspsykiatrien," mener overlæge i retspsykiatri. Foto: Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hans Henrik Ockelmann
Overlæge i retspsykiatri

Så kom regeringens aftale om særlige bo-”tilbud”. Det bedste, man kan sige om den er, at det kunne have været endnu værre, hvis man havde holdt sig til regionernes oplæg.

Det er dog rosværdigt, at der skal ske en oprustning af indsatsen mod vold og trusler på de nuværende botilbud. Der skal for eksempel skabes indsatsteams, undervisningstilbud og der skal tilknyttes en fast læge. Desværre mangler løfter om bedre bemanding på botilbuddene – noget som tidligere påbud fra Arbejdstilsynet ellers klart har peget på.

Man gør meget ud af, at de nye bo-”tilbud” ikke er psykiatriske sygehusafdelinger. De benævnes i stedet som specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, hvor man ikke skal indlægges, men indskrives. Herefter beskriver man den idéelle sygehusafdeling for længerevarende behandling af kronisk syge, adfærdsforstyrrede og misbrugende patienter.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]
Hans Henrik Ockelmann, overlæge i retspsykiatri
Hans Henrik Ockelmann, overlæge i retspsykiatri

Foto:

Så det kan virkelig undre, at politikerne ikke i stedet for en helt ny organisatorisk og lovgivningsmæssig konstruktion valgte at følge den entydige anbefaling fra næste alle fagfolk og patientforeninger om at udbygge sygehuspsykiatrien.

Pæne ord dækker over alvorlige indgreb
Det fremgår af aftalen, at der til lejligheden skal udformes nye regler i Lov om tvang i psykiatrien. Disse skal give mulighed for administrativ ”skærmning fra rusmidler og farlige genstande”.

Man lægger op til en afgørende svækkelse af princippet i den nuværende psykiatrilov om, at tvangsindgreb stort set kun må udøves over mennesker, der er i en egentligt sindssygelig sygdomsfase.

Hans Henrik Ockelmann
Overlæge i retspsykiatri

Disse pæne ord dækker over muligheden for tvangstilbageholdelse, tvangstilbageførsel, visitation af borgeren og dennes bolig uden dommerkendelse, begrænsninger i, hvem borgeren kan have kontakt med og såkaldt personlig skærmning.

Dette betyder, at borgeren må finde sig i, at muligheden for selv et minimalt privatliv umuliggøres ved konstant tilstedeværelse af personale. Dette må anses for alvorlige indgreb i principielt frie borgeres grundlæggende frihedsrettigheder. Og så skal beboerne faktisk selv betale for anbringelsen og dens omsorgsfulde ”service”.

Det er meget foruroligende, at aftalen specifikt nævner, at man i forligskredsen er indforstået med, at borgeren (i særlige tilfælde) kan indelåses i sin bolig. Det er ellers noget, der kun må gøres over for de 30 allerfarligste patienter, som er anbragt på Sikringsafdelingen i Region Sjælland.

Aftalen giver en hidtil uset bred ramme for, hvornår beboerne kan risikere tvangsmæssige indgreb. Man lægger op til en afgørende svækkelse af princippet i den nuværende psykiatri-lov om, at tvangsindgreb stort set kun må udøves over mennesker, der er i en egentligt sindssygelig sygdomsfase. Så aftalen medfører en markant udvidelse af personkredsen, der kan blive udsat for tvang og magt, og at patienterne paradoksalt nok er bedre beskyttet mod tvang på en almindelig psykiatrisk afdeling. Det virker ikke logisk.

Hvor skal afdelingerne placeres?
Og hvor skal de nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger placeres? Er der tale om ændringer af bygningerne på et psykiatrisk sygehus? Eller på de eksisterende botilbud? Eller skal der anlægges helt nye institutioner? Og i givet fald hvor? Det kan man ikke læse af aftalen. Jeg tror, vi kan regne med et betydeligt rivegilde mellem regioner og kommuner i den forbindelse.

Regeringens, Folketingets, Danske Regioners og kommunernes behov for at handle efter de forfærdelige drab og andre uacceptable forhold, der er blevet åbenbaret på vore nuværende bosteder, er helt forståelige. Men resultatet af bestræbelserne er mildest talt problematiske og på nogle områder decideret bekymrende.

Og igen er det helt uforståeligt, at man ikke har valgt at anvende den hidtidige fordeling af rollerne, hvor regionerne giver reelle muligheder for, at patienterne kan forblive indlagt tilstrækkeligt længe til, at de efter udskrivelse er i stand til at bemestre et værdigt liv – uden tvang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00