Overvismand: Ny velfærdslov bliver ingen paladsrevolution

En politisk nyskabelse med få praktiske konsekvenser.

Den ligner scenariet for den kommende såkaldte velfærdslov, der skal garantere, at der kommer flere penge til daginstitutioner, plejecentre og sundhedsvæsnet i takt med, at der bliver flere ældre og børn.

Regeringen kalder med finansminister Nicolai Wammens (S) ord velfærdsloven for ”et nyt kapitel fortællingen om den danske velfærdsstat”.

Men ifølge formanden for Det Økonomiske Råd, økonomiprofessor, Carl-Johan Dalgaard, er der ikke lagt op til, at velfærdsloven vil få den store praktiske betydning for de kommende års udvikling i de offentlige udgifter.

Der burde være luft, når vi står ude i 2025 til at honorere både demografi og velstand.

Carl-Johan Dalgaard
Professor i økonomi og formand for De Økonomiske Råd

For allerede nu lever udviklingen i det offentlige forbrug op til målsætningen, og det har sådan set været hovedreglen, hvis man ser på tværs af de forudgående ”mange mange år”.

”På den måde er det ikke potentielt en decideret paladsrevolution som fundamentalt ændrer i forhold til udsigterne for udviklingen i de offentlige udgifter,” siger Carl-Johan Dalgaard.

Djævlen kan ligge i detaljerne
Ordene faldt, da han torsdag formiddag deltog på KL’s årlige kommunaløkonomiske forum, der på grund af coronasmitten blev afholdt online.

Her deltog over 1.000 kommunale politikere, chefer og andre aktører med interesse for den økonomiske side af det kommunale Danmark. Og for hvordan den del af den offentlige økonomi bliver prioriteret de kommende år.

Selv om Carl-Johan Dalgaard ikke forventer, at en velfærdslov vil blive skelsættende, så kan den dog stadig får betydning for den lokale økonomistyring alt efter, hvordan man vælger at udforme den.