Kommentar af 
Özlem Sara Cekic

Özlem Cekic: Jeg er en del af eliten – og det nægter jeg at skamme mig over!

I politik er det populært at dæmonisere eliten og snobbe nedad. Men vi bliver alle dummere og fattigere, hvis ingen må skille sig ud med en ekstraordinær indsats, skriver Özlem Cekic.

Mange vil dog betragte mig som den "gode" del af eliten, fordi jeg er mønsterbryder. Jeg er en af dem, politikerne gerne vil have mere af, skriver Özlem Cekic.
Mange vil dog betragte mig som den "gode" del af eliten, fordi jeg er mønsterbryder. Jeg er en af dem, politikerne gerne vil have mere af, skriver Özlem Cekic. Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Özlem Sara Cekic
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg er barn af arbejdere. Min mors skolegang varede til og med 3. klasse, mens min fars plejebarn-tilværelse aldrig gav ham mulighed for at sætte sig på en skolebænk.

De svære livsvilkår resulterede i, at mine kurdiske forældre forblev ufaglærte hele deres liv. Først i Tyrkiet og senere i Danmark. De arbejdede i de nogle af de fysisk hårdeste jobs, hvilket satte sig i både muskler, led, lunger og hjertet. De var smerteligt bevidste om, at de havde været mange af deres diagnoser foruden, hvis de havde siddet bag et skrivebord frem for at være i et køkken, et lager eller på en fabrik.

Hele min barndom og ungdom hørte jeg dem prædikere om, hvorfor vi skulle tage en uddannelse og gerne en, der var så lang som mulig. "Uddannelse er som guldarmbånd, man kan veksle til penge – uanset hvor man er i verden," sagde min far og forsatte: "Jo længere uddannelsen er, jo færre smerter giver den".

For mig er 'elite' ikke et skældsord. Jeg har knoklet hele mit liv for at have et liv, som var bedre end mine forældres

Özlem Cekic

Jeg blev uddannet som sygeplejerske, og mit politiske arbejde bragte mig senere i Folketinget. Hurtigt gik det op for mig, at politikerne ranglistede uddannelser. Pia Kjærsgaard bar sin hjemmehjælper titel med stolthed, mens Astrid Krag hellere ville tale om, at hun havde arbejdet som hjemmehjælper end fremhæve, at hun havde studeret statskundskab på Københavns Universitet.

Alle partier var solidariske med hjemmehjælperen, social- og sundhedsassistenten og til dels også med sygeplejersken. Men så snart sygeplejersken videreuddannede sig til lægen, ophørte solidariteten.

Dengang som i dag ville politikerne helst snobbe nedad og fortælle om deres jobs på plejehjemmene og byggepladserne. De skulle være en del af folket. Underforstået kunne man ikke være en del af folket, hvis man var eliten. Og lægen fra Østerbro var eliten.

Samme tendenser ser vi i dag. Inger Støjberg, der nægter at være en del af "de fine københavnske saloner" til trods for, at Politiken har dokumenteret, at to erhvervsklubber tidligere har støttet hendes valgkampe.

På den anden side har vi Mette Frederiksen, der fortæller, at hun har boet i et socialt belastet område i Aalborg, selvom det ifølge Ekstra Bladet ikke er helt korrekt.

Og de to er ikke de eneste. Selv den magtfulde og dygtige EU-kommissær Margrethe Vestager mener, at hun ikke er en del af eliten.

Læs også

En hurtig Google-søgning viser, hvordan nogle folketingsmedlemmer skaber et modsætningsforhold mellem eliten og folket og bruger deres medietid på at fortælle, at de er skam ikke en del af eliten. Det har jeg altid undret mig over.

Hvorfor er forfatteren, ingeniøren, atomfysikeren og højesteretsdommeren ikke en del af folket? Hvorfor skal politikerne i iver for at tale rengøringsdamen op – al respekt for hende; min mor var en af dem – dæmonisere forskeren, der kan udvikle vacciner, journalisten, der kan grave uretfærdigheder, eller fabriksejeren, der kan skabe arbejdspladser? Hvorfor skal man skamme sig over at have en lang uddannelse eller at have sprunget sociale klasser? 

Sidste år i august takkede jeg ja til et stormøde, som regeringen havde inviteret mig til. Sjovt nok viste et hurtigt blik på deltagerlisten, at det var repræsentanter fra erhvervslivet, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, medier, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner, der skulle samles i Fredericia.

Hovedparten af de 500 gæster var fra eliten, som var samlet for at give deres input til, hvordan man kunne løse fremtidens udfoldninger. Den elite, som regeringen ellers aldrig misser en mulighed for at dæmonisere.

Modsat mange andre skammer jeg mig ikke over at være en del af eliten. For mig er 'elite' ikke et skældsord. Jeg har knoklet hele mit liv for at have et liv, som var bedre end mine forældres. Det kan man også se på min krop, pengepung og livsmuligheder. Jeg nægter at skamme mig over, at jeg har gjort mig umage og har taget turen fra bunden. Selvfølgelig takket være velfærdssamfundets muligheder, men også min egen flid.

Mange vil dog betragte mig som den "gode" del af eliten, fordi jeg er mønsterbryder. Jeg er en af dem, politikerne gerne vil have flere af. Men jeg siger også til mine børn, som ikke er mønsterbrydere, at de heller ikke skal skamme sig over, at de er født med en guldske i munden. De skal blot huske på, at det forpligter én til at række hånden ud til dem, som har brug for et ekstra skub.

Man behøver ikke at bashe dem, der går på de bonede gulve, for at anerkende de mennesker, der vasker de gulve!

Özlem Cekic

Heldigvis løfter tusindvis af mennesker i Danmark det ansvar. Mennesker, der ellers dæmoniseres som eliten. For nej, de er nemlig ikke egoister, tonedøve og selvtilstrækkelige, men derimod mennesker, der har tilsidesat egne behov for at arbejde hærdeligt for at få indflydelse og magt.

Uanset hvor meget politikerne omklamrer social- og sundhedsassistenten, så er det desværre ikke hende, der kan finde kuren til kræft. Men det betyder ikke, at hun er værdiløs i sundhedsvæsnet. Uden hendes håndværk for sårbehandling er det for eksempel ikke sikkert, at patienten kan overleve et operationssår. 

Så lad os nu droppe den danske jantelov og hylde de fyrtårne, som også er garanten for viden og velstand i dette land. Ethvert menneske har brug for nogen, der inspirerer dem. Nogen, de kan se op til eller stræbe efter.

Vi bliver alle sammen dummere og fattigere, hvis ingen må skille sig ud med en ekstraordinær indsats, der kan skabe store forandringer for fællesskabet. Man behøver ikke at bashe dem, der går på de bonede gulve, for at anerkende de mennesker, der vasker de gulve!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD), fhv. udlændinge- og integrationsminister
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Pia Kjærsgaard

Udlændinge- og værdiordfører, MF (DF), 2. næstformand, fhv. formand for Folketinget, partistifter
kontor (Købmandsskolen København, 1965)