Parkinson-formand: Industrien bør tage ansvar

Af Jorry Højer
Landsformand for Parkinsonforeningen

Kroniske sygdomme eller misbrug frarøver familier deres fælles fremtid. Medicin er udviklet til at afhjælpe nogle af symptomerne, men medicinalindustrien, der udvikler medicinen, står næsten aldrig til regnskab for de alvorlige bivirkninger patienterne og deres familier må leve med.

Erstatning næsten umuligt
Hvis bivirkningerne ikke direkte kan kanaliseres til medicinen, selv hvis der er opstået en fysisk lidelse, vil patientens grundsygdom og levevis samt andre faktorer tages ind i overvejelserne om årsagen til bivirkningerne.

Faktum er, at det næsten aldrig vil være muligt for en patient at få erstatning, hverken i Patienterstatningen eller i Ankenævnet, medmindre der ikke kan være tvivl om, at det er medicinen, der har udløst den fysiske skade.

Og det er meget svært at bevise.

Bivirkninger er tabuemner
Medicinalindustrien tjener mange penge, og da bevisførelsen er vanskelig, behøver industrien ikke bruge penge på yderligere forskning af deres produkter.

Patienterne og familierne lider med bivirkningerne meget ofte, fordi de udløste bivirkningerne er tabuemner: Områder i livet, som man ikke taler højt om, men holder for sig selv.

Jorry Højer
Landsformand for Parkinsonforeningen

Patienterne og familierne lider med bivirkningerne meget ofte, fordi de udløste bivirkningerne er tabuemner: Områder i livet, som man ikke taler højt om, men holder for sig selv.

Ofte fordi de involverede personer ikke er klar over, at det er medicinen, der udløser symptomerne.

Efter min mening er det nødvendigt, at vi sætter langt mere fokus på medicinalindustriens ansvar over for patienterne, familierne og samfundet.

Når medicinen gavner
Den langtidsmedicin, som ordineres til at modvirke kroniske sygdomme, bliver i mange tilfælde en dyster og besværlig modspiller i patienternes og familiernes tilværelse og ofte med meget store konsekvenser.

Konsekvenser, der både kan være af økonomisk art og med forringet livskvalitet - og ofte uden patienten eller familien forbinder reaktionerne med den ordinerede medicin.

Det er vigtigt, at vi i langt højre grad bliver opmærksomme på medicinens negative virkninger og stiller os selv spørgsmålet: Hvornår har vi gavn af medicinen, og hvornår bliver den en fjende?

Det kræver, at vi taler højt om bivirkningerne både som samfund og i de enkelte familier.

Samtaler om ændret adfærd kan spare mange ægteskaber fra forlis, børn, der mister en forælder, og ikke mindst samfundets omkostninger til efterbehandling af de berørte partere.

Indlæggelsessedlerne uddyber ikke medicinens mulige bivirkninger som ludomani, overdreven sexlyst, overspisning, impulskøb, depression og vrangforestillinger.

Af de nævnte bivirkninger er ludomani meget omkostningsfyldt for de berørte familier. Den driver den medicinerede person til stadighed at omsætte alle tilgængelige midler til spil i alle afskygninger.

Spændingen udløser en lykkefølelse i hjernen, som udløser signalstoffet dopamin. Et stof, som har med adfærd og hukommelse at gøre, og som patienter, der får L-dopa præparater, mangler i stor stil.

Kun fysiske skader giver erstatning
Gennem medierne er vi på det seneste blevet opmærksomme på HPV-vaccinen, som bruges til vaccination mod livmoderhalskræft.

20 % af alle danske kvinder, hvilket er mellem 550.000 – 600.000, er vaccinerede. Sundhedsstyrelsen modtager til stadighed indberetninger om voldsomme bivirkninger, hvor en del bliver klassificeret som alvorlige, men ingen får erstatning, da alle de tidligere nævnte faktorer spiller en rolle for udløsning af erstatning.

Det er kun en fysisk skade, der kan udløse erstatning, og skaden skal udelukkende kunne henvise til produktet. Dette kan være overordentlig svært, idet de fleste mennesker har et eller andet symptom, som kan sætte tvivl om, hvad der er årsag og virkning.

Fra 2012 til udgangen 2013 fik kvinderne tilbudt gratis HPV-vaccination, hvilket har medført mange indberetninger om bivirkninger på grund af den intensive vaccination i perioden, der ikke påviste en kausalitet mellem vaccinationen og bivirkningerne.

Derfor udløses der ingen erstatninger.

Industrien har et ansvar
Det, at der er et problem i dag omkring bivirkninger, er der nok også i morgen, så længe der ikke findes undersøgelser, der helt præcist påviser medicins negative effekter.

Mit ønske er derfor, at partnerne - det vil sige Sundhedsstyrelsen, Regionerne og Medicinalfirmaerne - taler sammen om at få løst problemerne til gavn for de berørte personer, deres familier, samfundet og måske medicinalindustriens ansvar for deres produkter og ikke kun tænker i kroner og ører.

Jeg håber ikke, at udsættelsen af de manglende studier af medicinens til tider voldsomme bivirkninger er kassetænkning.

Så jo længere undersøgelserne trækker ud, jo flere penge sparer medicinalindustrien.

Industrien har et ansvar - kom nu på banen, og tag kampen op.