Parlamentet#24: Det røde flag skal smælde i kampen mod social dumping i Europa

PODCAST: Trump smider handelsbombe mod EU, Facebooks stifter besøger Bruxelles, og fagforbundet 3F åbner eget kontor i Bruxelles. Så vidt spænder vi i den nye udgave af Altingets europæiske podcast. Lyt med her.

Klik her og abonner på Parlamentet i iTunes | Find os på Soundcloud her | Stitcher her

Når jeg ser et rødt EU-flag smælde: Fra efteråret får lastbilchaufførerne, gartnerne, tømrerne, murerne, skraldemændene, kranførerne, rengøringsassistenterne, havnearbejderne og alle de andre 280.000 medlemmer af Danmarks største fagforbund deres eget kontor i Bruxelles.

Fagligt Fælles Forbund (3F) har besluttet, at det ikke længere er nok, at LO arbejder for de danske lønmodtageres interesser i EU-hovedstaden. Velfærdsturisme, social dumping og de europæiske frihandelsaftaler med resten af verden er bare nogle af de udviklinger, som nu får det største danske forbund til selv at gå på banen for at forsvare medlemmernes interesser.

I denne uges udgave af Altingets europæiske podcast, PARLAMENTET, har vært Thomas Lauritzen besøg af 3F’s næstformand, Tina Christensen, for at få mere at vide om den satsning.

Lauritzen taler også med Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, om nogle af denne uges største temaer i Bruxelles og omegn: Kommissionens nye deadline til Polens regering om retssikkerhed, Italiens kommende EU-skeptiske regering og de europæiske toplederes frustration over Donald Trumps beslutning om at trække USA ud af atomaftalen med Iran.

”Med venner som disse, hvem har så brug for fjender?” sagde EU-præsident Donald Tusk om den amerikanske leder, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de andre europæiske stats- og regeringsledere mødtes i Bulgariens hovedstad, Sofia, for blandt andet at diskutere den transatlantiske krise.

Og så er der udsigt til et spændende besøg i Europa-Parlamentet i næste uge: Facebooks grundlægger og øverste chef, Mark Zuckerberg, kommer til Bruxelles for at møde Parlamentets gruppeformænd og formanden for udvalget for borgerrettigheder.

Anledningen er EU’s nye regler for datasikkerhed, der træder i kraft i næste uge, og som sætter global standard for beskyttelsen af private oplysninger på internettet. Men det bliver ikke nogen offentlig høring med Zuckerberg, og det har skabt ballade i Europa-Parlamentet.

Hør Lauritzen og Albrechtsen diskutere, hvad der står på spil, når en af verdens vigtigste topchefer på det digitale marked skal stå skoleret i EU.

Rikke Albrechtsen fortæller også om næste uges nærmest eksistentielle folkeafstemning i Irland, hvor irerne skal stemme om at løsne det katolske lands hårde lovgivning om abort.

Klik her og abonner på Parlamentet i iTunes | Find os på Soundcloud her | Stitcher her

Forrige artikel Lyt til artiklen om, at EU’s fire kriser har forandret Unionen for altid Lyt til artiklen om, at EU’s fire kriser har forandret Unionen for altid Næste artikel Bent Hansen: Presset på psykiatrien forsvinder ikke Bent Hansen: Presset på psykiatrien forsvinder ikke
Britisk EU-valg i dag: Skuffede vælgere flygter fra May til Brexit Party i hobetal

Britisk EU-valg i dag: Skuffede vælgere flygter fra May til Brexit Party i hobetal

STORBRITANNIEN: Briterne bliver nogle af de første og nogle af de mest modvillige vælgere i Europa, når de i dag går til europaparlamentsvalg. Den genopstandne Mister Brexit, Nigel Farage, ventes at ryste hele det politiske landskab og tildele Theresa Mays konservative regeringsparti dets største valgnederlag nogensinde. Labour står også til en vælgerlussing.