Partier vil give alle elever ret til individuel vejledning
VEJLEDNING: SF, Enhedslisten og Venstre vil give skoleelever ret til individuel vejledning, da brobygning blandt andet er aflyst under coronanedlukningen.
Tyson W. Lyall
RedaktørSkoleelever skal have ekstra hjælp, inden de til foråret skal søge videre i uddannelsessystemet.
Det mener både SF, Enhedslisten og Venstre, som vil give alle elever ret til at modtage individuel vejledning.
I dag er det kun elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate, som kan modtage individuel vejledning.
Da brobygningsforløb og andre tilbud er ramt af coronanedlukning, er der behov for at åbne muligheden for alle, mener partierne.
”Vi er bekymrede for, at nogle elever ikke udfordres på deres uddannelsesvalg eller får den fornødne hjælp. Normalvis bliver de rustet til deres uddannelsesvalg gennem brobygning, introduktionsforløb, samtaler i klassen etc. Men det meste er jo aflyst i dette skoleår,” siger SF’s Jacob Mark.
Venstres Ellen Trane Nørby tilføjer:
”Medmindre man bare vil overlade det til mor og far at rådgive, så må man jo sørge for, at der er midler til individuel vejledning af langt flere elever.”
Enhedslisten Jakob Sølvhøj oplyser, at også han ønsker, at der ”tilføres ekstra midler, så der kan gives individuel vejledning til alle elever i afgangsklasserne”.
Det lykkedes mandag ikke Altinget Uddannelse at få ministerens kommentar til forslaget.