Om  
Steen Hasselriis

Partihopper ændrer flertal i Halsnæs

Venstre-suppleant Qasam Nazir Ahmad overtager Hanne Kjær Knudsens (V) plads i Halsnæs Byråd. Han er siden kommunalvalget skiftet til Alternativet, så Venstre-borgmesteren, Steen Hasselriis, er ikke længere sikret flertal.

Mikkel Bødker Olesen

Fra 1. februar kommer Halsnæs Byråd til at undergå en mindre rokering, som kommer til at koste Venstre-borgmesteren, Steen Hasselriis, sit sikre flertal, skriver Halsnæs Lokalavis. Årsagen skal findes i, at Venstre-suppleanten Qasam Nazir Ahmad overtager Hanne Kjær Knudsens plads i byrådet, men Qasam Nazir Ahmad har siden 2014 været medlem af Alternativet, hvilket forvandler V-pladsen i byrådet til en Å-plads.

Det betyder, at magtfordelingen i byrådet har ændret sig. Nu sidder Dansk Folkeparti og Venstre på 10 pladser, mens Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten ligeså har 10 pladser og altså Alternativet en plads. Borgmester Steen Hasselriis har dermed mistet sit sikre flertal.

"Det er grotesk, at man med Venstres stemmer kan stemme imod Venstres politik, men sådan er loven nu engang," siger borgmesteren til TV 2 Lorry.

Hanne Kjær Knudsen, som er hele grunden til rokaden, stopper i byrådet, fordi hun fraflytter kommunen af personlige grunde. Det har gjort det muligt for Venstres 2. suppleant Qasam Nazir Ahmad at komme i byrådet, da Venstres 1. suppleant Jan Eriksen allerede er trådt ind i i byrådet i stedet for Emil Mortensen.

Qasam Nazir Ahmad er ud over snarligt medlem af byrådet i Halsnæs for Alternativet også folketingskandidat for paritet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Hasselriis

Formand, Venstre Halsnæs, byrådsmedlem, fhv. borgmester (V), Halsnæs Kommune
Civiligeniør (DTH 1971)