Debat

Partnerskab: Cirkulær bioøkonomi skal med i klimahandlingsplanen

DEBAT: Danmark mangler plan og strategi for, hvordan vi skal tænke bioøkonomisk til gavn for klima, vækst og arbejdspladser, skriver Partnerskab for Bæredygtig Bioraffinerings sekretariatsleder.

En national cirkulær bioøkonomistrategi kan sætte gang i udviklingen af bioøkonomi og sikre bæredygtig udnyttelse af biomasse som husholdningsaffald, skriver sekretariatsleder.
En national cirkulær bioøkonomistrategi kan sætte gang i udviklingen af bioøkonomi og sikre bæredygtig udnyttelse af biomasse som husholdningsaffald, skriver sekretariatsleder.Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Boye
Fungerende sekretariatsleder, Partnerskab for Bæredygtig Bioraffinering

Tre klimapartnerskaber peger i samme retning. Vi har brug for, at cirkulær bioøkonomi bliver en del af klimahandlingsplanen.

I Partnerskab for Bæredygtig Bioraffinering noterer vi med glæde, at en anbefaling går på tværs af klimapartnerskaberne.

Danmark skal som en del af de kommende klimahandlingsplaner have en strategi for cirkulær bioøkonomi, og bioraffinering af forskellige typer skal fremmes i form af både forskning og demonstration.  

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Cirkulær økonomi er godt for klimaet
En national cirkulær bioøkonomistrategi er vigtig for at kunne sætte gang i udviklingen af dansk bioøkonomi og sikre en bæredygtig udnyttelse af biomasse, der kan bidrage til klimaindsatsen.

Biomasse er i denne sammenhæng ikke træflis til afbrænding, som diskussionen ofte handler om – men alt det andet som husholdningsaffald, bioaffald fra industrien, halm, kløver, græs eller spildevand.

En national cirkulær bioøkonomistrategi har længe været på ønskelisten hos virksomheder, organisationer og forskere.

Mette Boye
Fungerende sekretariatsleder, Partnerskab for Bæredygtig Bioraffinering

Det vil sige alt det, som vi i dag ikke systematisk og bæredygtigt får udnyttet. Og biomassen bør udnyttes til alt lige fra foder, fødevarer, plastik, og de rester, der ikke kan bruges ellers, til energi.

Det hedder cirkulær bioøkonomi og er ret smart – også for klimaet og miljøet.

Danmark lakker bagud
Danmark er bare ikke rigtig kommet i gear og lakker bagud på grund af manglende plan og strategi for, hvordan vi også skal tænke bioøkonomisk til gavn for klima, vækst og arbejdspladser.

Også af den grund er det opløftende at læse, at partnerskaberne for cirkulær økonomi, vand og affald, landbrug og fødevaresektoren, life science og biotek er enige om behovet for en national strategi for cirkulær bioøkonomi, der sætter en klar retning for, hvordan biomasse som for eksempel afgrøder, rest- og sidestrømme og affald anvendes mest klimaoptimalt og dermed kan spille en rolle i dansk samfundsøkonomi.

Partnerskaber kommer med gode forslag
Hvert partnerskab har herudover en række gode forslag til at understøtte en strategi:

Partnerskabet for cirkulær økonomi, vand og affald peger på, at strategien skal danne grundlag for den fremtidige prioritering af biomasseproduktion i Danmark og vise forskellige scenarier for øget biomasseproduktion og højværdianvendelse for 2030 og 2050.

Det foreslås også, at regeringen med strategien understøtter forskning, udvikling og innovation inden for bioøkonomi samt konkrete flagskibsprojekter som for eksempel avancerede bioraffineringsanlæg i Danmark.

Partnerskabet for landbrug og fødevaresektoren peger på, at der sker en udbygning af bioraffineringsanlæg blandt andet til bioraffinering af græs.

Partnerskabet for life science og biotek opfordrer til, at der fastsættes klima bæredygtighedskrav til anvendelse af biomasse.

Politikere skal gøre opfordring konkret
En national cirkulær bioøkonomistrategi har længe været på ønskelisten hos virksomheder, organisationer og forskere.

Emnet var også fokus for en høring 6. februar 2020 i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg initieret af Mette Gjerskov (S) og Rene Christensen (DF), hvor Landbrug & Fødevarer, Novozymes, Danmarks Naturfredningsforening og Partnerskab for Bæredygtig Bioraffinering sendte et fælles budskab om behovet for, at Danmark kommer med i den bæredygtige bioøkonomi.

Vi håber, at opfordringen bliver taget op og gjort konkret i den kommende klimahandlingsplan for eksempel i den del af planen, der skal handle om udvikling af fremtidige løsninger, som Klimarådet er kommet med.

Klimapartnerskabernes anbefalinger er en god start.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Boye

Miljøfaglig chef, WWF Verdensnaturfonden, bestyrelsesmedlem, Institut for Menneskerettigheder
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2001), miljøstudier (York Uni. 1999), Organisationspsykologi, MPO (2020)

0:000:00