Patientforeninger: Sundhedsvæsenet svigter kroniske patienter ved behandlingsskift

Af Charlotte Nielsen og Lars Werner
Hhv. landsformand for Colitis-Crohn Foreningen og direktør for Psoriasisforeningen

Overskriften er ændret 2. januar 13.50*

Op mod 400.000 danskere lider af sygdomme som gigt, kronisk tarmbetændelse og hudsygdomme som psoriasis, og en undersøgelse gennemført af KORA i 2016 viser, at 21 procent af denne patientgruppe lider af mere end én af disse sygdomme.

Er man så uheldig at lide af en kronisk tarmbetændelse, en hudsygdom som psoriasis eller en gigtsygdom, så kan man risikere at være blandt de patienter, der nu bliver tvunget til at skifte til anden og billigere medicin.

I det her tilfælde tvinges patienterne væk fra lægemidlet Humira til fordel for et såkaldt biosimilært lægemiddel. Det skifte tvinges patienterne til, selvom man måske har brugt årevis på at finde en behandling, der virker.

Det er vi en del patientforeninger, som er udbredt bekymrede for, fordi vi ser det som en spareøvelse, der allerede nu går ud over de patienter, som i dag er i en behandling, der betyder, at de kan leve et nogenlunde normalt liv.

Vi er ikke blinde for behovet for at spare penge i sundhedsvæsenet. Men det hænger ikke sammen, hvis det bliver på bekostning af alvorligt syge menneskers helbred. 

Charlotte Nielsen og Lars Werner
Hhv. landsformand for Colitis-Crohn Foreningen og direktør for Psoriasisforeningen

Løfterne indfries ikke
Vi er ikke blinde for behovet for at spare penge i sundhedsvæsenet. Men det hænger ikke sammen, hvis det bliver på bekostning af alvorligt syge menneskers helbred.

Vi ved fra undersøgelser af tidligere behandlingsskift, at cirka hver femte patient mister effekt efter at have skiftet behandling.

Vores bekymring er ikke blevet mindre efter de første par uger, siden regionerne automatisk begyndte at skifte de op mod 5.000 patienter, det drejer sig om.

Sundhedsmyndighederne garanterede, at man i forbindelse med skiftet ville tage hånd om patienternes bekymringer, og at der ville blive taget hensyn til patienter, der af særlige årsager ikke ønskede at skifte behandling.

Den garanti oplever vi ikke ude i virkeligheden. Tværtimod. Vores erfaring er, at løfterne til patienterne ikke bliver indfriet.

Vores medlemmer fortæller os eksempelvis, at de ikke bliver tilbudt en samtale med en læge, så de kan blive inddraget i beslutningen om skiftet.

Og de patienter, der har særlige grunde til ikke at ville risikere at skifte til anden behandling, får at vide, at deres eksisterende behandling ikke længere er tilgængelig på hospitalet.

Tvivl om økonomisk gevinst
Når man, som i tilfældet her, gennemfører et udbud på dyr medicin, viser erfaringen, at det ikke kun er vinderen af udbuddet, der leverer en lav pris. Alle præparater, som deltager i udbuddet, sætter prisen kraftigt ned.

Prisforskellene mellem de konkurrerende lægemidler bliver derfor ganske små. Og når prisforskellen mellem to lægemidler ender med at være marginal, så stiller vi spørgsmålstegn ved, om det så er værd at risikere patienternes arbejdsduelighed og livskvalitet. 

Vi har dygtige læger med integritet og høj grad af faglighed. Men de seneste uger har desværre vist, at rammerne for at involvere patienterne i beslutningen om deres egen behandling ikke er til stede.

Beslutningen om behandlingsskift bliver tvunget ned over hovedet på både læge og patient. Det kan vi ikke være tjent med i et sundhedsvæsen, som ellers hævder at have patienten i centrum.

*I den oprindelige udgave af debatindlægget, havde debattørerne skrevet 'Medicinrådet' i overskriften. Altinget er imidlertid blevet gjort opmærksom på, at det er en fejl. Det er derfor nu rettet til 'sundhedsvæsenet'.