Regeringen er ude af trit med sine vælgere i spørgsmålet om syriske flygtninge

Tirsdag i den forgangne uge stod Sami Dyab med tårer i øjnene og krammede sin advokat. Hans og familiens liv i Danmark var reddet, fordi Flygtningenævnet omstødte den danske stats afgørelse om at sende dem "hjem" til Syrien eller mere sandsynligt i udrejsecenter.

Sami har været så lykkelig lige siden, at han har takket alt og alle på Twitter, hvor han også viste en lille film af, hvad der ventede ham hjemme i Aabenraa: Gaver og danske flag var blevet sat op af familiens naboer og vi var måske flere, der kneb en tåre ved synet.

Denne ærkedanske måde at fejre livet på fik en ekstra betydning, fordi sagen om Samis udvisning var så urimelig. I lighed med alle de øvrige hjemsendelsessager, når det gælder syriske flygtninge.

Tyskland har på baggrund af denne i internationale øjne ulovlige "refoulement" erklæret Danmark for et usikkert land, hvorfor syrere nu kan søge asyl i eksempelvis Tyskland, skulle man være så uheldig, at den danske stat holder fast i kravet om, at syrerne skal hjem, selvom Syrien langt fra er sikkert nok. Diktatoren Bashar al-Assad vandt som bekendt krigen mod sin egen befolkning.

Danskerne bakker ikke op

Danmark har som nation fået et dårligt ry i udlandet, men danskerne selv står da heller ikke bag regeringens og højrefløjens stædighed på området.

Således viste en frisk måling, at danskerne slet ikke er enige i, at Danmark skal agere på egen hånd ude af trit med resten af Europa og FN. Meningsmålingen viste, at hele 66 procent mener, at Danmark skal lade være med at udvise syriske flygtninge, når der ikke er opbakning i FN, EU og USA. 22 procent vil have standset udvisningerne helt, mens de øvrige 44 procent vil have Danmark til at rette sig efter vores internationale partnere. Kun 19,4 procent står bag udvisningerne.

Jeg kan blive bekymret for, hvilken interesse de danske nyhedsmedier egentlig har i disse tider.

Paula Larrain
Journalist og forfatter

Det er ret markante tal og en klassisk på-trods historie, der derfor kvalificerer som en vaskeægte nyhed. Den socialdemokratiske regering er simpelthen ude af trit med sine egne vælgere, hvoraf hele 72 procent siger "nej" til regeringens behandling af syrerne og kun 15 procent bakker op.

Når tallene er så markante, plejer det at føre til både nyheder og debatter. Men tavshed lader til at være svaret hos de største medier, der ellers ikke er blege for at gå i breaking-gult, når kældere bliver oversvømmet eller gerne sender i timevis fra regeringens pressemøder.

Troværdigheden er i top

Der er ellers intet galt med målingen. Det forsikrer Voxmeters analysedirektør, der på Twitter blandede sig i den udbredte forundring over, at denne nyhed aldrig rigtigt kom op og flyve, end ikke i forbindelse med, at staten blev underkendt i sagen om Sami fra Aabenraa.

Analysedirektør Anna Midtgaard Christensen oplyste, at der ikke blev sendt pressemeddelelse fra deres hånd om den opsigtsvækkende måling, fordi de ikke selv havde taget initiativ til den, men at hun til gengæld garanterer for målingens lødighed og formuleringerne af spørgsmålene, som Voxmeter "står på mål for".

De er udarbejdet i samarbejde med en gruppe på Facebook, der kalder sig "Borgere der IKKE støtter regeringens udlændingepolitik !" og som består af helt almindelige borgere, der har betalt for målingen af egen lomme. Rapporten er så siden blevet uploadet til Refugees Welcomes hjemmeside. 

Medierne misser magtkritik

Det er så her, jeg kan blive bekymret for, hvilken interesse de danske nyhedsmedier egentlig har i disse tider. Jeg kan ikke forestille mig, at nyheden bevidst blev undertrykt, men at den er faldet mellem to eller flere stole.

En redaktør eller anden gatekeeper har lynhurtigt vurderet, at den ikke var vigtig nok eller måske ikke lødig nok, fordi gruppen bag ikke er bredt anerkendt. For da Twitter er befolket af en pæn stor del af dansk presse, der ovenikøbet har verificerede konti, altså udgår fra personer, der er på arbejde, når de tweeter, så kan det ikke være rigtigt, at ingen nyhedsjournalister har set den opsigtsvækkende måling.

Hvordan kan det være, at en så magtkritisk historie går de store redaktioners næser forbi?

Danmarks strammerkurs er for længst gået over gevind og det er nu gået op for befolkningen. Hvornår vågner #dkmedier og #dkpol?

Paula Larrain
Journalist og forfatter

Jeg ser tre-fire forklaringer. 1) Den er ikke vigtig, fordi den ikke har bred appel, altså nyhedskriteriet "identifikation" vurderes som svagt 2) Journalister er gennem coronatiden blevet lidt for vant til at lave politisk journalistik ud fra såkaldt "autoritative kilder" 3) Målingen blæste væk som følge af stormen Malik. Endeligt er der også en fjerde mulighed og det er den, jeg håber på: Det er simpelthen bare en fejl. En misser.

Her er målingen i hvert fald givet videre.

Vågn op, #dkmedier og #dkpol

Imens kører enkeltsagerne drypvis uden denne ellers oplagte mulighed for perspektivering. Således kæmper civile borgere igen, denne gang for at 19-årige Mishti ikke blev sendt retur til Indien, efter at hendes mor er blevet dansk statsborger.

Og stadig udstår eksempelvis sagen om 19-årige Mahmoud Almohamad, hvis forældre allernådigst fik lov til at forlade udrejsecenter Sjælsmark, mens deres sag bliver revurderet og han trygler om hjælp, hvor det er ham muligt. En psykisk belastning på de unge mennesker, som de skal leve med fremadrettet uanset udfaldet af deres skæbner.

I den førnævnte undersøgelse siger 62 procent af danskerne klart fra over for at adskille flygtningefamilier ved at udvise nogle af medlemmerne, som oftest unge kvinder eller gamle forældre, fremfor at give dem ret til at blive sammen med deres nærmeste.

Hvorfor dog lade disse familier forblive på pinebænken én for én frem for at ændre reglerne samlet set til det mere rimelige?

Danmarks strammerkurs er for længst gået over gevind og det er nu gået op for befolkningen. Hvornår vågner #dkmedier og #dkpol?