Paula Larrain: Er danskerne ligeglade med lov og ret?

KLUMME: Det står efterhånden klart, at partiet Venstre officielt er ligeglad med retsprincipper. Det fremgik tydeligt på fredagens samråd med minister Inger Støjberg. Og store dele af befolkningen lader til at bakke op om ligegyldigheden.

I år havde jeg igen fornøjelsen af at fejre den amerikanske uafhængighedsdag i ambassadørboligen i Charlottenlund, og her talte USAs chargé d'affairs lige ind i mit hjerte som samfundsborger i den frie verden.

Hun understregede i sin officielle tale, at USA er et land bygget på principper. Ikke på etnicitet, ikke på herkomst, men på principper om, at alle mennesker er lige. Og på dette grundlæggende princip byggede man en ny, uafhængig stat. Vi har begået mange fejl, men vi har mest ramt rigtigt, fortalte hun, men dybest set er hensigten altid den samme: Frihed til at forfølge egne mål i livet.

Måske er det lige her, USA adskiller sig fra et gammelt land som Danmark. Vores land er ikke bygget på principper, men på et territorium forsvaret af skiftende konger ved hjælp af en undertrykkende adel, og som siden er blevet til en nation.

Vi har fået indskrevet de samme principper i en grundlov og internationale konventioner, men vi er stadig et land, hvor den ikke-valgte regent har en regering, som er valgt gennem Folketinget.

Vi er skam et demokrati, men vi er ikke bygget på principper først, men har importeret frihedstanker, som vi så har oversat til dansk og gjort til lov. Under regenten vel at mærke.

Måske er det derfor, at princippet om frihed og lighed for loven ikke ligger i hjertet på folket. Det kommer jeg til at tænke på, når jeg her i Altinget kan læse, at 47 procent af danskerne ikke ønsker at undersøge Støjbergsagen nærmere, og den citerede politiske kommentator, Erik Holstein, siden konkluderer, at det er fordi sagen mest interesserer politikere og politiske journalister. I den konklusion tager han munden for fuld, da sagen i allerhøjeste grad også interesserer jurister og sikkert mange andre faggrupper. Men lad nu bare det ligge, for ja, det er ikke en bred folkesag.

Denne sag bliver aldrig en folkesag, fordi den handler om en ulovlighed begået af staten mod nogle få udenlandske ægtepar, hvor pigen har været under 18, men over 15. Det er statens overgreb mod et lille og i forvejen upopulært mindretal, nemlig asylansøgere, flygtninge, fra muslimske lande.

At disse pars rettigheder er blevet krænket, er slået fast med syvtommersøm. Men gjorde ministeren det, fordi hun føler sig hævet over loven? Fordi hendes udlægning af verden er så rigtig og hun er så populær, at hun da ikke behøver at skele til lov og ret?

Er det ok i Danmark for nogen at være lidt mere dronning end andre, fordi man har flertallets moral med sig?

Det kan vi kun gisne om. Vi ved med andre ord ikke, om ministeren er gået over for rødt med fuldt overlæg, da vi ikke kan tale direkte med de embedsmænd, der har administreret ulovligt og som har iværksat en administration på baggrund af ministerens ulovlige instruks.

Vi ved ikke, om dette er gjort, fordi de bare er vildt dårlige jurister, eller fordi de følte sig pressede, eller fordi de er enige i, at det er vigtigere at være handlekraftige end at overholde rigets love.

Vi har kun ministerens mange ord, ombudsmandens vurdering og en lang række dokumenter, der påviser ulovligheden. Derfor har vi brug for en undersøgelse. For at finde ud af, om det er almindeligt i Udlændingestyrelsen at man bare sådan lige administrerer ulovligt. Er embedsmændene uduelige, eller er ministeren egenrådig?

I hvor mange afgørelser rammer Udlændingestyrelsen forkert i forhold til loven? Hersker der en kultur, hvor man administrerer som vinden blæser og ikke som loven siger? Tør man ikke sige fra over for den til enhver tid siddende minister? Eller burde man tage et par fag om på jurastudiet?

Ministeren har det overordnede ansvar. Sådan er systemet. Det er hendes ansvar, hun har handlet i strid med loven. Men Folketingets flertal holder hånden over hende og anerkender dermed fremadrettet ministres ret til at begå ulovligheder, når bare det er foregået som en slags svipser.

Det argument kan en borger jo forsøge sig med over for politiet, når man er blevet taget for at køre for stærkt. "Det var bare en svipser, så du behøver ikke at give mig en bøde, hr. betjent."

Hvad betyder sagen for borgerlige, der går ind for lov og orden? Det spørgsmål behandlede Jarl Cordua på denne plads forleden, og han konkluderer, at partiet Venstre afgjort tager skade af den. Det er jeg helt enig i.

Måske hører man ikke længere nogen massiv eller topstyret opbakning fra partiet. Vi ser ikke en Lars Løkke Rasmussen på banen. Selv den unge Jakob Engel-Schmidt er blevet lavmælt. Marcus Knuth lader til at være den mest vedholdende støtte, men bidrog på samrådet kun med en beskyldning om, at oppositionen var en "farce". Venstre ved jeg ærlig talt ikke, hvor man har i denne sag. Passiviteten er dog noteret som et svar, og svaret oversættes til: Vi holder loven, når det passer os.

Interessant og sigende for samtiden var det, at Hans Christian Schmidt på samrådet i påtaget naivitet spurgte, hvorfor Folketinget dog ikke bare stod bag denne "stærke, handlekraftige kvinde" i kampen mod barnebrude, i stedet for at spørge ind til detaljer om, hvad der skete i hendes ministerium.

Han illustrerer således fint, at principper, det er sådan noget fint noget, som almindelige mennesker ikke forstår, men det med barnebrude, det går lige i hjertet.

Hvis Venstre slipper af sted med sådan en omgang manipulation af befolkningen, og denne vitterligt er ligeglad med, om regeringen administrerer efter rigets vedtagne love, så har Danmark et alvorligt demokratisk problem. Måske så stort, at der er brug for en ny oplysningsbølge.

Inspirationen kan med rette komme fra USA, hvor systemet lige nu håndterer deres folkevalgte populist med beundringsværdig åbenhed, vid og bid. Baseret på principper.

Læs mere: Cordua: Venstre gambler med sin fremtid i Støjberg-sagen

.........

Paula Larrain er uddannet journalist og er bl.a. tidligere jourhavende på Berlingskes udlandsredaktion, diplomatisk korrespondent med sikkerhedspolitik og Baltikum som speciale og senere nyhedsvært på TV-Avisen. Hun er i dag selvstændig medierådgiver, medietræner, moderator, foredragsholder og klummeskribent. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Larrain: Folkemødet er for folket, ikke for medier Larrain: Folkemødet er for folket, ikke for medier Næste artikel Lars Aslan: Tid til en fælles krammer i oppositionen Lars Aslan: Tid til en fælles krammer i oppositionen
Jobcentre dropper effektivt redskab trods markante resultater

Jobcentre dropper effektivt redskab trods markante resultater

AKTIVERING: Et år efter at have været i revalidering er næsten halvdelen i job eller under uddannelse. Så det er en kortsigtet prioritering, når kommunerne fravælger revalidering for at spare penge, lyder kritikken på baggrund af ny analyse.