Paula Larrain: Politikernes modeord skaber splid

Hvad er det nu, det hedder, når man bevidst og systematisk bruger negative ord, som man gentager igen og igen med det formål at ændre massernes overbevisning?

Du kender svaret, men får det først sidst i teksten.

Det er efterhånden blevet til en kliché, når man påpeger, at ord skaber virkeligheden. I en tid, hvor medier og ord fylder stadig mere af vores vågne tid, er denne kliché kun blevet endnu mere sand.

Vi kan nu med det blotte øje følge med i, hvordan bevidste politiske kampagner introducerer ord, som i løbet af ganske kort tid bliver til hverdagsord, selvom det ikke var betegnelser, vi før gik og tænkte over.

Politikerne nærer de angste og de angste nærer politikerne.

Paula Larrain

For eksempel skrev jeg sidste år om Danmarks Statistiks unikke brug af ordet ikkevestlig i indvandringsstatistikken. Brugen af ordet er unik, simpelthen fordi det bruges forkert og i klar modstrid med virkelighedens verden. Således mener Danmarks Statistik, at hele Latinamerika er at betegne som ”ikkevestligt”, hvilket er godt gammeldags hul i hovedet, hvis man blot har det mindste kendskab til kontinentets historie, kultur og politiske virkelighed. 

Institutionen indrømmer blankt, at den ikke formår at gøre det bedre, og i stedet for helt at droppe den fejlkommunikation, den dermed gør sig skyldig i, vælger Danmarks Statistik i stedet at fortsætte med noget, som man for eksempel i Norges tilsvarende institution bevidst stoppede med for ti år siden. 

Nu er propagandaen kommet helt derind, hvor det begynder at gøre ondt: Den rammer også dem, der burde kunne gennemskue den slags.

Paula Larrain

I Danmarks Statistik er man blankt og åbent bevidstløs om den effekt, brugen af ordet har.

Spørgsmålet er om ”ikkevestligt” bruges bevidst af medier og politikere.

Det er helt oplagt, at begrebet bliver forstået som en modsætning til ”vestligt”. Man kan gå så langt som til at sige, at det er indlysende. ”No shit, Sherlock!”

Det ville i sig selv være en hyggelig semantisk diskussion, hvis ikke Christiansborg direkte brugte denne kunstige opdeling af verden til at lovgive på baggrund af.

Således har indvandrere fra såkaldt ”ikkevestlige” lande i dag ikke samme rettigheder som dem fra såkaldt vestlige lande. Uanset, vel at mærke, om man har dansk statsborgerskab eller ej.

Kommer du fra et ”ikkevestligt” land, kommer du bagerst i køen til en almen bolig, og er dine forældre fra et såkaldt ”ikkevestligt” land, kan du i modsætning til børn af forældre fra et ”vestligt” land ikke modtage støtte til modersmålsundervisning. Der gøres med andre ord helt åbent forskel på folk afhængig af herkomst, og disse regler/love er blevet til på baggrund af Danmarks Statistiks fejlkategorisering.

Så kom ikke her og hævd, at ord ikke har betydning. For mindretal medfører dette lille ”ikke” direkte til diskrimination.

Ordet betyder dog også noget for flertallet. Forleden faldt jeg over en diskussion, hvor ellers veluddannede mennesker gav udtryk for frygt, på grund af ”alle de ikkevestlige indvandrere, der nu var blevet for mange”. Jeg skriver ”ellers veluddannede”, fordi man i debatten ofte forudsætter, at de ængstelige findes blandt de mindre uddannede, ikke blandt folk med lange uddannelser bag sig.

De pågældende var ikke klar over, at de henvendte sig til en såkaldt ”ikkevestlig” indvandrer. Det var slet ikke det billede, de havde i hovedet. Ikkevestligt for dem var noget med muslimer og svinekødsafsavn i daginstitutioner. Ikke at de kender nogen muslimer, eller at det er relevant i deres børns institutioner, men alligevel.

Faktisk ville de ikke tro på mig, da jeg prøvede at forklare, at deres opfattelse beror på en fejlopfattelse, fordi Danmarks Statistik fejlinformerer os alle.

”Der er ikke kommet horder af folk, som er helt modsat jer,” forsøgte jeg at forklare.

Det er og bliver en falsk modsætning, og folk, der er bange for, at indvandrere og efterkommer fra såkaldt ikkevestlige lande nu er ”oppe” på 8,5 procent, er først og fremmest bekymret på et fejlagtigt statistisk grundlag. For kun en meget lille del af disse 8,5 procent kan siges at være helt anderledes end såkaldte ”vestlige”. Det kan denne rapport måske kaste lidt lys over. 

Gør det noget? At man sidder i den dyre ende af Danmark og er bange for de ”parallelsamfund”, der kan udspringe af alle disse ”ikkevestlige” mennesker?

Hvis det blot blev ved opfattelsen, kunne man måske leve med det. Men opfattelsen fører til stemmer, og stemmer er der i at være negativ omkring indvandrere. Politikerne nærer de angste, og de angste nærer politikerne.

Antallet af ”ikkevestlige” er relevant for ”risikoen for parallelsamfund” og for, hvem der må bo i en ”ghetto”. Brugen af disse ord har ført til lovgivning, jeg bestemt ikke er stolt af som liberalt sindet dansker. Og som journalist ved jeg også, at en verdensnær perspektivering af ordene ”parallelsamfund” og ”ghetto” ville føre til, at vi i Danmark slet ikke har den slags.

Vi har socialt udsatte boligområder, svære integrationsvilkår på grund af sproget og er ikke så gode til at bryde den sociale arv. Kort sagt har vi almindelige samfundsproblemer, og de er ikke uoverstigelige.

Men ifølge de bekymrede er samfundet ved at bryde sammen.

Den opfattelse forstår man godt, når man ser den politiske propaganda. Ja, det var svaret på mit indledende spørgsmål. Når man konsekvent bruger negative betegnelser i en kommunikation for at ændre folks opfattelse af virkeligheden, kaldes det slet og ret propaganda.

Nu er propagandaen kommet helt derind, hvor det begynder at gøre ondt: Den rammer også dem, der burde kunne gennemskue den slags.

”Grænserne for mit sprog, sætter grænser for min verden,” som filosoffen Ludwig Wittgenstein formulerede det. Er det ikke der, vi nu er?

-----------

Paula Larrain er uddannet journalist og er bl.a. tidligere jourhavende på Berlingskes udlandsredaktion, diplomatisk korrespondent med sikkerhedspolitik som speciale og senere nyhedsvært på TV-Avisen. Hun er i dag selvstændig ordstyrer, foredragsholder, klummeskribent og radiovært på P1. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.