PensionDanmark investerer bæredygtigt: Det er en god forretning

VERDENSMÅL: PensionDanmark har tilrettelagt sin investeringspolitik med fokus på bæredygtighed i håb om at bringe Danmark tættere på at realisere FN's 17 Verdensmål. 

Cecilie Toft

Rimer ordet pension på verdensmål?

”Ja,” svarede PensionDanmarks administrerende direktør, Torben Möger Pedersen, da han torsdag formiddag deltog i Verdensmålsugen i Altingets gård.

”Ved at sikre gode pensioner til danskerne og investere i blandt andet sundhed og forebyggelse, bidrager vi til det verdensmål, som handler om ulighed og fattigdom,” nævnte han som eksempel.

Torben Möger Pedersen pegede samtidig på, at der er sket meget i forhold til investeringer de seneste ti år, og at meget har ændret sig:

"Hvis du ville gøre noget godt for verden for ti år siden, så måtte du acceptere, at det kostede noget på afkastet," lød det, inden han fortsatte:

"Den udfordring er i dag afløst af, at rigtig mange af de bedste investeringsmuligheder samtidig er dem, som er medvirkende til at eksekvere på de 17 verdensmål."

Bæredygtige investeringer giver pote
I løbet af de sidste ti år er PensionDanmark begyndt at skrue op for alternative investeringer, herunder i infrastruktur og ejendomme.

Og når PensionDanmark poster penge i boligbyggeri og energiprojekter, skal projekterne være bæredygtige.

”Alle de boligprojekter, vi investerer i, skal have et bæredygtighedscertifikat,” sagde Torben Möger Pedersen under verdensmål-arrangementet i Altingets gård.

Dokumentation

FN's 17 verdensmål

MÅL 1: Afskaf fattigdom
MÅL 2: Stop sult
MÅL 3: Sundhed og trivsel
MÅL 4: Kvalitetsuddannelse
MÅL 5: Ligestilling mellem kønnene
MÅL 6: Rent vand og sanitet
MÅL 7: Bæredygtig energi
MÅL 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
MÅL 9: Industri, innovation og infrastruktur
MÅL 10: Mindre ulighed
MÅL 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
MÅL 12: Ansvarligt forbrug og produktion
MÅL 13: Klimaindsats
MÅL 14: Livet i havet
MÅL 15: Livet på land
MÅL 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
MÅL 17: Partnerskaber for handling


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00