Per Okkels: Det har givet travlhed at få en ekstra minister

ARBEJDSMILJØ: De ansatte i Sundheds- og Ældreministeriet føler stort arbejdspres. En væsentlig årsag hertil er, at man med to ministre og et stort fokus har fået mere at lave, fortæller departementschef Per Okkels.

Departementschef Per Okkels kunne i november 2016 sige goddag til hele to nye ministre, ældreminister Thyra Frank (LA) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Departementschef Per Okkels kunne i november 2016 sige goddag til hele to nye ministre, ældreminister Thyra Frank (LA) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Fire ud af ti ansatte i Sundheds- og Ældreministeriets departement oplever, at arbejdet tager så meget af deres tid, at det ofte eller altid går ud over deres privatliv.

Sådan var tilbagemeldingen i begyndelsen af 2018, da departementet lavede en arbejdspladsvurdering.

Det tager ledelsen ikke let på, understreger departementschef Per Okkels.

"Vi tager det selvfølgelig meget alvorligt, at flere af vores medarbejdere føler sig stressede og har svært ved at balancere arbejdsliv og privatliv. Vi er gået fra én til to ministre, og der er generelt et stort fokus på sundheds- og ældreområdet. Det mærker vi også ved, at der det seneste folketingsår 2017-2018 er kommet en del flere folketingsspørgsmål og samrådsspørgsmål ind sammenlignet med folketingsåret 2015-2016,” skriver departementschef Per Okkels i en kommentar til Altinget.

Vi tager det selvfølgelig meget alvorligt, at flere af vores medarbejdere føler sig stressede og har svært ved at balancere arbejdsliv og privatliv. Vi er gået fra én til to ministre, og der er generelt et stort fokus på sundheds- og ældreområdet.

Per Okkels
Departementschef

Fra folketingsåret 2015-16 og så til 2017-18 gik Sundheds- og Ældreministeriet fra 1477 til 2024 folketingsspørgsmål. Antallet af samråd steg fra 102 til 122.

Flere opgaver og ministre
Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2015 dannede en ny regering, ændrede det daværende Ministerium for Sundhed og Forebyggelse navn til Sundheds- og Ældreministeriet og fik tilført opgaver vedrørende ældreområdet, herunder forebyggelse, rehabilitering og genoptræning.

I november 2016 fik man endnu en minister i front, ældreminister Thyra Frank (LA), efter Konservative og Liberal Alliance blev en del af en ny regering.

Det har sat sit præg på arbejdspresset. Sammenlignet med 2016 oplever de ansatte i hvert fald, at det er sværere at nå deres opgaver, flere oplever en konflikt med privatlivet og flere føler sig stressede.

”Vi har både haft dialoger med vores medarbejdere om det, og vi har også iværksat forskellige centrale tiltag for at forbedre situationen. Vi har blandt andet oprettet en særlig arbejdsgruppe bestående af medarbejdere og ledere, som har set på, hvordan vi kunne forbedre situationen,” skriver Per Okkels.

0:000:00