Pernille Skipper om sin tid i Indfødsretsudvalget: "Jeg vidste, at de ville afvise muslimen"

Det er stadig en risiko, at et folketingsflertal beslutter sig for at pille dig af listen. Og uanset om du får afvist en ansøgning om dispensation, eller du ikke får statsborgerskab, selvom du troede, at du opfyldte alle krav, har du end ikke ret til en forklaring.

Flere folketingspolitikere har åbent sagt, at de ikke ville stemme for dispensation til en person fra et overvejende muslimsk land. Og selv om jeg sad kort tid i Folketinget, kunne jeg hurtigt se, at det også var praksis. Derfor kunne jeg forudse, at de to ansøgninger, der ellers var meget ens sager, ville ende så forskelligt og uretfærdigt, som de gjorde.

Det er fuldt lovligt for folketingsmedlemmer at sige nej til en ansøger, fordi de er muslimer, fordi de er rødhårede, eller fordi de har en træls attitude

Pernille Skipper

To personer som begge havde boet længe i Danmark med en tidligere fængselsdom, som de søgte dispensation for. Men den afgørende forskel var, at den ene (som faktisk havde boet her meget længere end den anden) var fra Libanon, og den anden fra Ukraine.

Sidstnævnte fik statsborgerskab, førstnævnte skal leve resten af sit liv i Danmark uden mulighed for at blive fuldgyldigt medlem af vores samfund.

Det er helt vanvittigt, at det overhovedet er lovligt, men det er det. Fordi Grundloven gør statsborgerskab til en særlig ting, hvor magtens tredeling slet ikke eksisterer. Og derfor gælder ingen krav om armslængde, objektivitet, saglighed, lighed for loven, åbenhed eller partshøring.

Alle de fundamentale ting, som vi tager for givet, hvis vi har en byggesag hos kommunen, søger om kontanthjælp eller noget helt tredje, er forsvundet som dug for solen, hvis man søger om statsborgerskab.

Det er fuldt lovligt for folketingsmedlemmer at sige nej til en ansøger, fordi de er muslimer, fordi de er rødhårede, eller fordi de har en træls attitude. Det ville reelt også være fuldt lovligt, hvis de sagde til en rigmand, at de ville stemme for en ansøgning, hvis der blev doneret 100.000 til partikassen.

Det ville selvfølgelig være ulovlig bestikkelse, hvis det var en embedsmand ved kommunen, der fik 100.000 for at sige ja til en ansøgning om at flytte en hæk, men når det handler om statsborgerskab, er det noget andet.

Jeg har set mennesker blive afvist, på grund af deres religion, og fordi enkelte folketingsmedlemmer ikke syntes, de virkede flinke. Om en rigmand fra Schweiz har købt et statsborgerskab i Danmark, ved jeg ikke. Men det er også lige meget, for det ville være helt lovligt, og man ville kunne gøre lige så lidt ved det.

Når de grundlæggende urimeligheder bliver påpeget i den offentlige debat igen og igen, bliver vi mødt med den samme strofe igen og igen: statsborgerskab er en gave, ikke en ret. Og ærligt talt, så ved jeg slet ikke, hvordan det dog retfærdiggør at omgå alle demokratiske spilleregler.

Nogle af de mennesker, der ikke får adgang til at stemme, har boet i Danmark hele deres liv eller i hvert fald i mange, mange årtier

Pernille Skipper

Okay, lad os sige, at det er en gave, ikke en ret. Den besværgelse kan da ikke retfærdiggøre, at mennesker bliver behandlet så forskelligt. Forestil dig, at vi sagde, at uddannelse eller adgang til plejehjem skulle betragtes som en gave.

Vi ville aldrig acceptere samme argumentation for at give de mandlige plejehjemsbeboere en ringere behandling end de kvindelige. Eller rødhårede bedre uddannelse end mørkhårede.

Nogle af de mennesker, der ikke får adgang til at stemme, har boet i Danmark hele deres liv eller i hvert fald i mange, mange årtier. De har deres liv, familie, arbejde og fremtid her, men de kan ikke stemme.

Faktisk er det i alt hver tiende borger i Danmark, der ikke har statsborgerskab og derfor betaler skat, går på arbejde, sender deres børn i folkeskole og handler de samme steder som alle os andre, men ikke er med til at sætte retningen for alt det.

Og nogle af dem får aldrig den adgang, fordi et folketingsmedlem ikke kan lide deres hudfarve eller deres forældres efternavn. Det kan vi som samfund ikke leve med.