Debat

Pernille Weiss: Danmark og EU skal steppe gevaldigt op i Arktis

DEBAT: Jeppe Kofod (S) skal definere, hvad rigsfællesskabet skal med hinanden, så Rusland og USA ikke tager over i Grønland og Færøerne. Også EU skal oppe sig i Arktis, skriver Pernille Weiss (K). 

Det kan ikke længere kun være kongehuset, der samler rigsfællesskabet, skriver Pernille Weiss (K).
Det kan ikke længere kun være kongehuset, der samler rigsfællesskabet, skriver Pernille Weiss (K).Foto: Daina Le Lardic/Europa-Parlamentet
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pernille Weiss (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Nogle indlæg skrives som ‘skidt fra en spædekalv’, som man siger. Igen og igen. Men når emnet er Arktis, er det ikke så lige til.

For vi taler og læser ikke særlig meget om arktisk politik og har ikke gjort det i mange år. Jo, vi grinede da alle sammen fornærmede over den nu snart tidligere amerikanske præsident Trumps forslag om at købe Grønland i sensommeren 2019. Komisk og konfrontatorisk imperialisme med stærke duftnoter fra fortiden. Eller?

Det ruskede dog op i minderne om, at vi som Kongeriget Danmark faktisk har et rigsfællesskab bestående af grønlandsk selvstyre og færøsk hjemmestyre. Grønland står uden for EU, mens Færøerne har en samhandelsaftale.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Begge er via Danmark med i FN, OECD og WTO, og de har hver to af de i alt 20 danske pladser i Nordisk Råd. Og en helt masse andet institutionelt, som strukturerer et fællesskab, der går mange hundrede år tilbage, og som kongehuset indtil nu har været de stærkeste vedligeholdelsestrænere af.

Med stoisk ro og værdighed er vores kulturelle og historiske bånd blevet flettet ind i majestætens nytårstale, selvom det ofte er blevet mødt med vores overfladiske og ahistoriske fniseri.
 
En fortælling om rigsfællesskabet
Senere i denne sensommer kom heldigvis Christina Rosendahls geniale film ‘Vores mand i Amerika’ om den risikovillige og stædige danske ambassadør Kauffmann, der nægter at samarbejde med Hitlers Tyskland. Kauffmann bringer for alvor Grønland ind på den internationale scene, fordi han ser det unikke i den geografiske placering i ønsket og behovet for, at USA involverer sig aktivt i Anden Verdenskrig.

Kongehusets samlingskraft kan ikke længere stå alene - og bør ikke stå alene. Der skal mere til. Og det er dén historie, Jeppe Kofod (S) skal skrive, og den skal - udover at give rigsfællesskabet en overordnet fortælling, der fænger i en moderne tid - være fuld af konkrete eksempler på principper og projekter, rigsfællesskabet skal med hinanden som et samlet hold.

Pernille Weiss (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Luk øjnene og forestil dig, at hverken Trump eller Rosendahl havde mindet os om, at rigsfællesskabet findes og bestemt ikke er en kuriøs overlevering fra en svunden tid?

Nuvel, det skete heldigvis og giver forhåbentlig en frugtbar optakt til en nyttig debat om Kongeriget Danmarks kommende arktiske strategi, som udenrigsminister Kofod forhåbentlig lægger en del timer i nu. Det er der nemlig brug for, hvis det skal undgås, at både Grønland og Færøerne glider over i en mere ‘what's-in-it-for-me’-attitude til henholdsvis USA, Rusland og Kina.

Kongehusets samlingskraft kan ikke længere stå alene - og bør ikke stå alene. Der skal mere til. Og det er dén historie, Jeppe Kofod (S) skal skrive, og den skal - udover at give rigsfællesskabet en overordnet fortælling, der fænger i en moderne tid - være fuld af konkrete eksempler på principper og projekter, rigsfællesskabet skal med hinanden som et samlet hold. Især i relation til det nordatlantiske samarbejde.
 
Noget for noget i Arktis
Grønland har jo for nylig indgået aftale med USA om hjemtagelse af Thulebasens service. Det betyder helt lavpraktisk arbejdspladser til grønlændere. Hermed har de vist, at de gerne vil forhandle selv, og aftalen i sig selv er der ikke noget galt med - den skal helst også bare involvere og engagere hele rigsfællesskabet.

Grønland tygger også lige nu på en anmodning fra Rusland om at få sig en honorær konsul i Grønland. Kofod er umiddelbart positiv og bruger ‘lighed-for-Loke-såvel-som-for-Thor'-logikken, med henvisning til at Rusland allerede har sådan en på Færøerne.

Men her må den danske udenrigsminister - på vegne af hele rigsfællesskabet - altså godt steppe lidt mere op som den handelsmand, udenrigspolitikken også har brug for, jævnfør spinnet i Rosendahls ovennævnte (og fantastiske) film: Hvis Rusland skal have konsuler i den danske del af arktisk, skal Kongeriget Danmark dæleme også have repræsentanter tilstede i russisk Arktis. Eller hvad?

EU må også i gang
Hvad angår Færøerne, så glæder jeg mig til at se, hvordan socialdemokraten Kofod som udenrigsminister med sit forslag til ny arktisk strategi vil forholde sig konkret til, at Færøerne sælger fisk til Russerne og er i spil som brohoved for Kinas 5G-teleudstyr.

Afslutningsvist skal det understreges, at EU skal steppe gevaldigt op med et solidt kapitel om Arktis i den varslede geopolitiske strategi. Hidtil har vi lænet os op ad Nato, tilladt os som enkeltstater at køre stort set egen dagorden og kun nødtvunget brugt vores kollektive økonomiske og diplomatiske værktøjer. Men verden ser anderledes ud i dag.

EU skal kunne, ville og have retning på vores fælles udenrigspolitik i en grad, der er ny for alle europæere. Her er Trumps ‘gode tilbud’ om at købe Grønland og Huaweis lokkemad til Færøerne et opråb om helt andre boller i suppen. Både den, som Kongeriget Danmark har ansvar for, men bestemt også EU's.

Dokumentation

TEMADEBAT: EU's nye arktiske strategi

Præcis som i Danmark flytter Arktis hastigt højere op på den politiske dagsorden i EU på grund af den geopolitiske interesse og behovet for de ressourcer og råstoffer, der findes i området.

EU-Kommissionen er som den danske regering på vej med en strategi for Arktis i 2021, der skal opdatere den nuværende, der oprindeligt er fra 2008. EU-strategien, der senest blev opdateret i 2016, har tre fokusområder: Klimaforandringer og beskyttelse af det arktiske miljø, bæredygtig udvikling i og omkring Arktis samt internationalt samarbejde om arktiske spørgsmål.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Hvilken rolle skal EU spille i Arktis? Hvad skal prioriteres på europæisk plan, når det kommer til Arktis-politikken? Hvad har ændret sig, siden den eksisterende EU-arktisstrategi senest blev opdateret? Og hvilke mangler har den i dag?

Mød panelet her og følg debatten på Altinget Arktis og Altinget EU den kommende tid.

Martin Lidegaard (R), arktisordfører og tidligere udenrigsminister

Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet og den tværpolitiske EP-Arctic Friendship Group

Christian Juhl (EL), grønlands- og arktisordfører

Aaja Chemnitz (IA), næstformand for Grønlandsudvalget og medlem af Den Arktiske Delegation

Stina Soewarta, repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

Rasmus Gjedssø Bertelsen og Mariia Kobzeva, hhv. professor og postdoc, ekspert i russisk-kinesisk forhold, Norges Arktiske Universitet

Minik Rosing, professor, Geopolitisk Institut, Københavns Universitet

Andreas Raspotnik, seniorforsker, Fridtjof Nansens Institut i Norge og forfatter til bogen 'The European Union and the Geopolitics of the Arctic' fra 2018

Karen Edelvang, sektionsleder, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU

Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor, Forsvarsakademiet

Rasmus Leander Nielsen, adjunkt, Grønlands Universitet og medforfatter til DIIS-rapporten 'Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis' (2020)


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Weiss

MEP (K)
sygeplejerske, cand.scient. i sundhedsvidenskab (SDU 2004), master i ledelse og innovation (CBS), certificeret sexolog

0:000:00