Pernille Weiss: En urolig verden og europæiske problembørn udfordrer EU

Af Pernille Weiss (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Dette indlæg er Pernille Weiss' tale ved Europa-Parlamentets State of the European Union-arrangement i Altingets gård 7. september.

Kære publikum, kære jer, der ser med derhjemme, kære kollegaer,

Jeg beklager, at jeg ikke kan være sammen med jer hjemme i København til denne morgen med fokus på EU’s tilstand - State of the Union. Men jeg sidder på pinden i Europa-Parlamentet, mens jeg passer på ikke at flytte alt for meget rundt på corona-virussen.

Det er en helt særlig situation, hvor vi stadig er ved at finde fodfæste efter at være slået ud af kurs af en altødelæggende og verdensomspændende sundhedskrise.

Vi skal turde arbejde videre. Stadig ambitiøse, stadig med tanke på, hvordan vi bedst og stærkest kommer igennem og stadig på vej fremad.

Ingen politiske grupper i Parlamentet kan snige sig udenom at have deres problembørn. Der ER kræfter i Europa, som mener, at penges magt betyder mere end retsstatens værdier.

Pernille Weiss (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

To store udfordringer
For det, som kendetegner EU netop nu, er, at vi sidder i saksen mellem to enorme udfordringer: covid-19 og klimaet.

Hvor vi er lige nu, er det hamrende nødvendigt at få løsningen af den ene krise til at svinge sammen med det, der også hjælper på den anden krise. Og det kan godt lade sig gøre - hvis vi griber det rigtigt an:

Overfor begge udfordringer gælder nemlig den enkle præmis, at med høje ambitioner, konkrete, effektive handlinger og et tværgående samarbejde, hvor vi smøger ærmerne op og gemmer de ideologiske og af og til lidt larmende one-linere væk - ja, så når vi langt.

Hvis ikke vi gør det, vil det vil få det Europa, vi kender, og den verden, vi gerne vil give vores børnebørn, til at forsvinde ind i historiebøgerne som det sidste kapitel af et bind præget af frihed, fred, demokrati og ikke mindst ret og plads til at leve det liv, vi hver især havde lyst til.

Hvor vi i tryg forvisning om næstekærlighed og nabohjælp - hvis det blev nødvendigt - kunne regne med hinanden. En verden kendetegnet af ‘frihed under ansvar’ og ‘rettidig omhu for generationskontrakten’.

EU i modvind
Det er den verden, jeg har lovet mine vælgere at passe godt på. Det er det verdenssyn, jeg som europapolitiker gerne vil udbrede til resten af verden.

Men sandheden om EU's tilstand lige nu er, at vi er i strid modvind:

For unionens tilstand er udover corona- og klimabøvl kendetegnet af særligt to ulve i skoven:

For det første den interne ballade om rule of law (retsstatsprincippet, red.) og hvordan de der demokratiske ‘københavnerkriterier’ skal bruges.

Ingen politiske grupper i Parlamentet kan snige sig udenom at have deres problembørn. Der ER kræfter i Europa, som mener, at penges magt betyder mere end retsstatens værdier.

Men for pokker da! Det er jo netop i frie samfund med masser af iværksætteri, entreprenørskab og tillid mellem oplyste borgere, at coronaen har det værst, og klimaet får det bedst!

En urolig verden
For det andet, så handler det også om, at alt i denne verden ikke kun er EU. Vi ser også stærke kræfter udefra, der gør, at vi må kigge udover vores egne grænser.

Kinas indflydelse og økonomiske muskel vokser proportionelt med deres manglende vilje til at respektere menneskerettigheder, retsstatsværdier og klimaet.

USA slingrer selvoptaget mellem to vidt forskellige politiske muligheder frem mod præsidentvalget til november.

Og i lande syd for Europa vokser befolkningstallet i stigende takt med antallet af totalitære diktatorer, som arbejder for at knægte demokratiet og menneskelig værdighed.

Og så er der Rusland. Og så er der Mellemøsten. Og fortsæt selv rækken.

Verden er urolig. Og EU er mere end nogensinde overladt til at stå op for egne værdier og med eget eksempel lede verden i en bedre retning.

Krav til hinanden
Det lyder voldsomt. Det ved jeg godt. Men det er det også. Det kan vi lige så godt indse og så tage den derfra. Smøge ærmerne op og finde hinanden i et samarbejde, som vi kan være bekendt - og mere til.

Det kræver EU's tilstand - og det håber jeg, at vi europaparlamentarikere vil kræve af hinanden.

Jeg er i hvert fald fald klar og glæder mig til at se mine danske kollegaer hernede i Bruxelles igen snart.

Det talte ord gælder.