Peter Loft: Forenkling i skattesystemet er en utopi

Politikerne prioriterer alle andre hensyn over enkelhed - også når det kommer til skattesystemet.

Dette var tidligere skatteminister Karsten Lauritzens (V) budskab i Berlingske 15. november, da han reagerede på sin efterfølger Morten Bødskovs udmelding om, at man må udsætte idriftsættelsen af den nye boligbeskatning, som et bredt flertal i Folketinget vedtog tilbage i 2017. De mange ønsker, hver især mødte frem med under boligskatteforhandlingerne, førte til en sammenkogt ret, som ingen nu kan finde ud af at lave, mener Lauritzen.

Det hænder, at politikere taler om behovet for forenkling og for regler, der er til at forstå og til at administrere. Men det er korrekt, som den tidligere skatteminister anfører, at dette kun sker ved festlige lejligheder, når politikerne tager forenklingshatten på.

Diskuteres behovet for enklere regler, er ingen imod; men lige så snart dette hensyn støder mod ønsket om regler, der tilgodeser lige netop et bestemt hensyn, en særlig gruppe eller et helt specifikt problem, så viger forenklingshensynet.

Det kan godt forekomme paradoksalt, at netop det regelsæt, som skal løse den ikke helt enkle, men unægtelig vigtige opgave at opkræve omkring 1000 milliarder kroner årligt, samtidig også lige skal klare sociale aspekter, løse miljø- og klimaproblemer, sikre bedre sundhed og fordelingsmæssig retfærdighed, udvidelse af arbejdsudbuddet eller et fleksibelt arbejdsmarked. Skattesystemet er blevet en multifunktionel schweizerkniv i lommen på politikerne, men den er efterhånden blevet så tung, at de er ved at tabe bukserne.

Boligskatteaftalen er et udmærket eksempel herpå. Der skulle tages så mange hensyn, at ingen rigtig kan overskue de kommende regler, og sammenhængen til det vurderingssystem, som er en forudsætning for den nye beskatning, er blevet så kompliceret, at man har måttet udskyde at sætte reglerne i kraft – foreløbig i fire år.

Det bliver næppe nogensinde anderledes, selv om alle er enige om, at skattesystemet er ved at bukke under for sin egen vægt.

Peter Loft

En enkel løsning på boligskatteproblemet ville være helt at opgive den løbende beskatning af boliger, og så i stedet beskatte fortjenesten, når boligen sælges. Et simpelt princip, der anvendes blandt andet i Sverige, og som ikke kræver individuelle ejendomsvurderinger – man beskatter blot på grundlag af den opnåede salgspris.

Men denne model har ingen mulighed for at finde nåde hos politikerne. For det første vil den efter al sandsynlighed medføre et stort tab af provenu for det offentlige, herunder ikke mindst for kommunerne. For det andet vil dette system give store, løbende lettelser til nogle husejere, og meget lidt til andre. For det tredje vil betydningen for ejendomsprisudviklingen være uoverskuelig.

Hver gang man søger enkle løsninger på et skattemæssigt problem, ender man med noget, som er mindst lige så indviklet og administrativt tungt, som det man kom fra. Og det skyldes ikke blot ond eller manglende vilje fra politikernes side.

For det første skal skattereglerne løse et kompliceret problem. Skattereglerne afspejler samfundet. Hvis samfundet er indviklet, bliver skattereglerne det også. International samhandel, nye finansielle produkter, nye selskabskonstruktioner, forsøg på at omgå reglerne eller nye problemstillinger såsom klimaudfordringen er blot nogle få af de løbende ændringer, som skattesystemet hele tiden skal tilpasses til. Det giver komplicerede regler og mange ændringer.

For det andet er selve udfordringen med at finansiere et stadigt voksende offentligt forbrug stor. Det kræver en løbende tilpasning og justering; gamle skattearter må opgives, nye udgifter skal finansieres, og tilsyneladende er alle de gode skatter allerede taget i brug. Det er i hvert fald svært at finde på nye, der ikke er meget svære at administrere. Tænk blot på fedtafgiften, multimedieskatten eller forsyningssikkerhedsafgiften – alt sammen nye skatter, der måtte opgives efter ganske kort tid, blandt andet af administrative årsager.

For det tredje er bindingerne til det eksisterende system store. Alle kan formentlig blive enige om, at bilbeskatningen lader en del tilbage at ønske, og at eksempelvis roadpricing vil være et bedre beskatningsprincip.

Problemet er blot, at det er meget svært at komme fra den nuværende registreringsafgift til et nyt og helt anderledes beskatningsprincip. Skal de nuværende bilejere både betale registreringsafgift og roadpricing? Eller skal gamle biler friholdes for den nye skat – med risiko for, at vi får en bilpark som den cubanske? Hvad med al den formue, der i dag er bundet i biler, som forsvinder, hvis afgifterne ophæves?

For det fjerde er det vigtigt at holde sig for øje, at forvridningstabet ved en skat ikke bliver for højt. Det er en dårlig skat, som koster borgerne mange penge eller stort besvær, uden at det giver det offentlige ret mange penge. Når det gælder erhvervsbeskatningen, er man nødt til at fokusere på de konkurrencemæssige forhold.

Men selvom der er alle disse bindinger og flere til, er der ingen tvivl om, at Karsten Lauritzen har ret i, at de mange andre hensyn, som altid skal tilgodeses via skattereglerne, er en meget væsentlig årsag til, at vores regler bliver så indviklede - og dermed så svære at administrere.

Skatter og afgifter er særdeles velegnede til at regulere borgernes adfærd. De er politisk lettere at komme igennem med end påbud og forbud - og billigere end tilskud. Derfor kan det ikke undre, at der er så stor interesse for at bruge skatter til at regulere samfundet.

Desuden må man ikke glemme, at netop skatteområdet er et af de felter, hvor de ideologiske forskelle kommer stærkest frem. Derfor kan det heller ikke undre, at politikerne er påpasselige med at få netop deres mærkesager varetaget, når nye skatteregler skal besluttes.

Så det bliver næppe nogensinde anderledes, selv om alle er enige om, at skattesystemet er ved at bukke under for sin egen vægt, hvad sagen om boligbeskatningen er et udmærket eksempel på.

-----

Peter Loft er tidligere departementschef i Skatteministeriet og arbejder i dag som advokatfuldmægtig hos Bachmann/Partners.