Debat

Peter Loft: God ide med ny undersøgelsesform

KLUMME: Tidligere departementschef Peter Loft bifalder Bo Smith-udvalgets forslag om at lave en slags forundersøgelse af faktiske forhold i problemsager i den offentlige forvaltning.

Peter Loft er klummeskribent for Altinget: embedsværk i efteråret 2015. Han har mere end 30 års arbejdserfaring bag sig i Skatteministeriet, heraf knap 20 år som departementschef. (ARTE Booking)
Peter Loft er klummeskribent for Altinget: embedsværk i efteråret 2015. Han har mere end 30 års arbejdserfaring bag sig i Skatteministeriet, heraf knap 20 år som departementschef. (ARTE Booking)Foto: ARTE Booking
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Loft
Rådgiver og tidligere departementschef i Skatteministeriet

Bo Smith-udvalget, der blandt andet skulle finde årsagen til de mange skandalesager i ministerierne, har i sin netop offentliggjorte redegørelse blandt mange andre forslag peget på, at der er behov for en ny måde at undersøge disse sager på.

Udvalget foreslår således, at der – inden en eventuel egentlig undersøgelse – iværksættes en forundersøgelse af de faktiske forhold i en problemsag. Som centralt involveret i en af de meget omtalte skandalesager finder jeg dette forslag meget interessant og værdifuldt.

Hurtig på aftrækkeren
Mange har ment, at disse møgsager er udtryk for embedskulturens undergang, for øget politisering og for manglende juridiske færdigheder blandt embedsmændene. Det er også faldet en del for brystet, at sagerne ikke har haft tilstrækkelige konsekvenser for de pågældende embedsmænd.

Fakta
Blå bog: Peter Loft
Født i 1957

Uddannelse
Cand. jur., Københavns Universitet (1980)
Karriere
Rådgiver for Autobranchen Danmark (2015-)
Adjungeret professor ved CBS (2013-)
Seniorrådgiver i PR-virksomheden Public Affairs Group og Boston Consulting Group (2012-)
Departementschef i Skatteministeriet (1993-2012)
Afdelingschef i Skatteministeriet (1992-1993)
Kontorchef i Skatteministeriet (1990-1992)
Ministersekretær i Skatteministeriet (1988-1990)
Ansat i Skatteministeriet (1980)

Udkom i 2015 med bogen "Behøver det at være så indviklet"

Ligesom det er vigtigt, at man er meget omhyggelig med, hvordan undersøgelsen bliver foretaget, er det også væsentligt, at der udvises omhyggelighed med, hvornår man nedsætter en undersøgelseskommission.

Peter Loft
Tidligere departementschef i Skatteministeriet

Derimod er der ikke ret mange, der har kigget på grundlaget for overhovedet at starte en sag. Det kunne jo være, at både det store antal sager og de påståede udeblevne konsekvenser hænger sammen med, at man nogle gange er lidt for hurtig på aftrækkeren, når der nedsættes en undersøgelseskommission.

Profileringslystne professorer
Mine egne erfaringer fra den såkaldte skattesag var, at nogle faktuelt svagt funderede påstande i dagbladet Politiken om, at jeg havde prøvet at blande mig i Helle Thorning-Schmidts skattesag, med det samme førte til hurtige konklusioner om alvorlige fejl i ministeriet, som nødvendigvis måtte påkalde sig de alvorligste konsekvenser for de involverede – herunder mig selv.

I den slags sager får skarpt vinklede avisskriverier hurtigt de evigt vagthavende profileringslystne professorer og lektorer ved universiteterne til kategorisk at slå fast, at her står vi over for århundredets politiske skandale – baseret på en indsigt og viden, som forhåbentlig ikke ville være tilstrækkelig som grundlag for deres universitetsforskning.

Peter Loft
Tidligere departementschef i Skatteministeriet

I den slags sager får skarpt vinklede avisskriverier hurtigt de evigt vagthavende profileringslystne professorer og lektorer ved universiteterne til kategorisk at slå fast, at her står vi over for århundredets politiske skandale – baseret på en indsigt og viden, som forhåbentlig ikke ville være tilstrækkelig som grundlag for deres universitetsforskning.

Politisk handlekraft
Eksperterne får hurtigt følgeskab af en række af de politiske kommentatorer, der heller ikke kan finde formildende omstændigheder ved det passerede.

Næste skridt i processen frem mod en fuldbyrdet skandale er, at politikere på grundlag af eksperternes manifeste vurderinger bakker op om kravene om strenge konsekvenser for de involverede – heller ikke nødvendigvis baseret på et indgående kendskab til den sag, der kommenteres, men ofte med en del politiske eller taktiske motiver.

Omhyggelighed i alle led
På dette tidspunkt er skovbranden en realitet, og de involverede kan kun passivt se på, hvad der herefter sker. Kravet om en uvildig undersøgelse – i bedste fald – er på dette tidspunkt næppe til at komme uden om længere.

Undersøgelseskommissioner er – hvor ubehagelige de end kan være at deltage i – ofte absolut berettigede. Dels er det vigtigt af hensyn til tilliden til embedsmændene, at det bliver grundigt undersøgt, hvis der er grund til at tro, at der er begået alvorlige fejl. Dels er det også de involveredes chance for at få en uvildig bedømmelse af det hændte.

Men ligesom det er vigtigt, at man er meget omhyggelig med, hvordan undersøgelsen bliver foretaget, er det også væsentligt, at der udvises omhyggelighed med, hvornår man nedsætter en undersøgelseskommission.

Hvis denne anbefaling fra Bo Smith-udvalget – sammen med de øvrige foranstaltninger til sikring af korrekt adfærd blandt embedsmændene – følges, tror jeg, vi vil se færre undersøgelseskommissioner i fremtiden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Loft

Advokat, fhv. departementschef, Skatteministeriet, fhv. folketingskandidat (LA)
cand.jur. (Københavns Uni. 1980)

0:000:00