Kommentar af 
Peter Loft

Peter Loft: Skats momskontrol sprænger dumpeskalaen

KOMMENTAR: Rigsrevisionen og Statsrevisorernes sønderlemmende kritik af Skattestyrelsens momskontrol kræver, at man formentlig snart bliver nødt til at indføre en ny karakterskala med endnu værre dumpekarakterer.

Der er allerede afsat nye midler til skatteforvaltningen i et omfang, som før coronakrisen var uden sidestykke; men indtil videre uden at det synes at have hjulpet, skriver Peter Loft.
Der er allerede afsat nye midler til skatteforvaltningen i et omfang, som før coronakrisen var uden sidestykke; men indtil videre uden at det synes at have hjulpet, skriver Peter Loft.Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I rækken af temmelig mistrøstige beretninger om forvaltningen af diverse områder under Skatteministeriet har Rigsrevisionen og Statsrevisorerne senest kigget på momskontrollen, og havde skatteministeren mod forventning håbet på en sjælden opmuntring, så blev han skuffet.

Rigsrevisionen tegner et meget negativt billede af momskontrollen, og Statsrevisorernes kritik befinder sig også denne gang på et niveau, så det formentlig snart bliver nødvendigt at indføre en ny karakterskala med endnu værre dumpekarakterer.

Momsen udgør omkring 20 procent at det samlede skatte- og afgiftsprovenu, og er dermed statens største indkomstkilde, idet indkomstskatten jo deles med kommunerne. Samtidig udgør momsen en vigtig konkurrenceparameter, hvis kun nogle virksomheder følger reglerne, mens andre ser stort på dem og dermed sparer denne betydelige udgift.

På personskatteområdet giver ordet selvangivelse ikke længere mening, idet der ikke er noget tilbage for skatteyderen selv at angive. Alle væsentlige oplysninger stammer fra tredjemandsindberetninger. Udover at gøre arbejdet let for skatteborgerne betyder dette, at kontrollen er uhyre enkel at gennemføre – alle relevante oplysninger får skattevæsenet fra arbejdsgiveren, banken, fagforeningen etc.

Fakta
Peter Loft (født 1957) var departementschef i Skatteministeriet fra 1993 til 2012 og har siden arbejdet som kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune. Han er i dag advokatfuldmægtig hos Bachmann/Partners. 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men på momsområdet er der stadig tale om en selvangivelse. Virksomheden angiver, hvor meget den har indeholdt i moms og hvor meget den har til gode i form af negativ moms, når den har indkøbt varer, der indgår i virksomheden. Uden effektiv kontrol er der altså risiko for, at momsområdet udvikler sig til det store tag-selv-bord, hvilket selv i ikke-coronatider vil være meget skidt.

Kritikken består dels i, at momskontrollen er lemfældig og sporadisk; dels i at Skat ikke reagerer selv i de situationer, hvor man er opmærksom på uregelmæssigheder med momsbetalingen.

Der er allerede afsat nye midler til skatteforvaltningen i et omfang, som før coronakrisen var uden sidestykke; men indtil videre uden at det synes at have hjulpet.

Peter Loft

Rigsrevisionen kritiserer for det første, at man ikke på momsområdet har indført det, som i hvert fald tidligere blev kaldt nonsenskontrol. Hvis man på personselvangivelsen for eksempel skriver, at man har 1000 kilometer dagligt til arbejde, reagerer IT-systemet straks med en tekstboks, der gør opmærksom på, at dette forekommer usædvanligt og i øvrigt strider imod de oplysninger, Skat er i besiddelse af.

Rigsrevisionen efterspørger på momsområdet noget så simpelt som en kontrol, der afslører for mange nuller, punktum- og kommafejl og minus i stedet for plus.

Værre er det imidlertid, at Skat kun kontrollerer to procent af virksomhederne; også selv om denne – noget spinkle – kontrol viste, at de kontrollerede virksomheder har betalt 18 milliarder kroner for lidt. Det er ikke sikkert, at den procentuelle fangst blandt de resterende 98 procent af virksomhederne er lige så stor, men noget er der formentlig trods alt at hente.

Den anden del af kritikken går på, at skatteforvaltningen ikke – selv når man bliver opmærksom på problemer - følger op overfor virksomhederne, hvis de ikke angiver eller indbetaler moms rettidigt. Skattevæsenet har mulighed for at pålægge virksomhederne bøder, hvis de ikke indgiver deres momsangivelse til tiden, ligesom der i gentagne tilfælde er mulighed for at inddrage momsregistreringen. Der er også mulighed for at kræve, at virksomheden skal stille sikkerhed for sit momsudestående.

Ingen af disse individuelle indgreb overfor den momspligtige benyttes imidlertid i noget videre omfang.  Efter fire skønsmæssige ansættelser går Skat over til blot at opkræve 8000 kroner per kvartal – uanset hvad virksomheden tidligere betalte i moms og uanset hvordan dens aktuelle omsætningsforhold er.

Er virksomheden i restance, gør Skattestyrelsen i mange tilfælde ikke noget selvstændigt forsøg på at rykke for betaling; kravet sendes blot videre til søsterstyrelsen Gældsstyrelsen, der som bekendt selv har sine problemer at se til. Derfor er momsgælden steget fra 2014 til 2018 fra 10, 3 milliarder kroner til 16,7 milliarder kroner, og den samlede gæld til skatteforvaltningen er i samme periode steget fra 18 milliarder kroner til 43,8 milliarder kroner.

Skatteministeren har – ganske som både han og hans forgænger har for vane – reageret med at sige, at der skal tilføres flere ressourcer til skatteområdet.  Foreløbig er Skatteministeriets bevillinger blevet øget med omkring 20 milliarder kroner for at rette op på de skader, som tidligere besparelser på i alt ca. seks milliarder kroner angiveligt har anrettet.

Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Rigsrevisionens kritik vedrører perioden 2016-2018; altså efter at bevillingerne var blevet udvidet betragteligt. Et af kritikpunkterne i Rigsrevisionens kritik – den manglende nonsenskontrol - er der allerede én gang i 2017 givet en særbevilling til.

En væsentlig del af Rigsrevisionens kritik består i at påpege, at Skat ikke benytter de muligheder og hjemler, de allerede har. Det forekommer overraskende, at det er nødvendigt at allokere yderligere ressourcer til opgaver, der alle dage har været en integreret del af momskontrollen.

Der er allerede afsat nye midler til skatteforvaltningen i et omfang, som før coronakrisen var uden sidestykke; men indtil videre uden at det synes at have hjulpet. De problemer, som var årsagen til, at man i sin tid startede med at forøge Skats bevillinger, består alle fortsat og nye er kommet til.

Skats problemer er store, men det er ikke nogen begrundelse for ikke at overveje nøje, om de løsninger man hidtil har valgt, er de eneste rigtige.

-----

Peter Loft (født 1957) var departementschef i Skatteministeriet fra 1993 til 2012 og har siden arbejdet som kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune. Han er i dag advokatfuldmægtig hos Bachmann/Partners. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Loft

Advokat, fhv. departementschef, Skatteministeriet, fhv. folketingskandidat (LA)
cand.jur. (Københavns Uni. 1980)

0:000:00