Ph.d. og tidligere frivilligrådsformand: ’Uheldigt, at offentlige støttemidler fungerer som selvvalgt mundkurv til civilsamfundet’

Mads Roke Clausen har færdiggjort sin Ph.d. om frivillige sociale organisationer og forskellige finansieringsformer. Analyser af indtægtskilder og medarbejdertyper i den civile sektor har både givet ham erkendelser om organisationernes vilkår og markante holdninger til civilsamfundets natur og forhold til velfærdsstaten. 

Det har uheldige konsekvenser for hele civilsamfundet, hvis frivillige sociale organisationer gør sig for ensidigt afhængige af offentlige midler, mener Mads Roke Clausen. Her ses nogle af organisationerne i demonstration på Folkemødet på Bornholm i sommeren 2022 - dog ikke 1-1 de samme organisationer, som indgår i Mads Roke Clausens nyligt afsluttede PhD.
Det har uheldige konsekvenser for hele civilsamfundet, hvis frivillige sociale organisationer gør sig for ensidigt afhængige af offentlige midler, mener Mads Roke Clausen. Her ses nogle af organisationerne i demonstration på Folkemødet på Bornholm i sommeren 2022 - dog ikke 1-1 de samme organisationer, som indgår i Mads Roke Clausens nyligt afsluttede PhD.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Det kan måske virke lidt forsimplet at sige, at man ikke både kan puste og have mel i munden som en opsummering af, hvordan frivillige sociale organisationer skal forholde sig til offentlig finansiering. 

Og det er det også. Men det er alligevel den prompte indgangsreplik, når man spørger Mads Roke Clausen, direktør i LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud, tidligere formand for Frivilligrådet og nu også Ph.d. fra RUC.

Det offentlige må ikke ende med at behandle civilsamfundet som embedsmændene behandlede nattergalen i H.C. Andersens eventyr. Embedsmændene syntes jo, at nattergalen sang dejligt, om end lidt uregelmæssigt. For at opnå sikkerhed for nattergalens leverancer, opfandt de så den mekaniske nattergal, og det ved vi alle sammen godt hvordan går.

Mads Roke Clausen
Direktør i LOS, Ph.d.

”Det er at puste og have mel i munden at ville have offentlige penge og samtidig have retten til at være kritisk,” opsummerer han.

At Mads Roke Clausens bramfrie udtalelse falder i en samtale om hans Ph.d. afhandling med titlen ’Det nye finansielle landskab for frivillige sociale organisationer’ kræver måske et par mellemregninger – de kommer her: 

En af de ting, Ph.d.’en har kortlagt, er udviklingen i indtægter hos de 98 landsdækkende frivillige sociale organisationer, som er undersøgt, fordelt på forskellige typer og over en seksårig periode.

Opgørelsen viser, at organisationerne mellem 2012 og 2017 oplevede en markant stigning på 72 procent, svarende til 495 mio kroner, i såkaldt værdirationelle midler. Det flotte begreb dækker overvejende over de såkaldte uøremærkede midler, som er de allermest eftertragtede penge for de fleste organisationer – fordi de ikke er bundet til bestemte aktiviteter eller specifikke projekter. 

Nu tilbage til melet fra indgangsreplikken – for de penge er nemlig supervigtige for den kæphest, som er en af Mads Roke Clausens vigtigste – før men i høj grad også efter Ph.d.’en. 

I afhandlingen henviser han nemlig også til tal fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde, CFSA, fra 2018, som viser at 18 procent af de landsdækkende foreninger generelt er bange for at kritisere offentlige myndigheder, og 7 procent konkret har afholdt sig fra kritik ’af frygt for at miste økonomisk støtte fra det offentlige.’ Det gælder for fem procent af de adspurgte lokale foreninger. 

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00