Pia Kjærsgaard: Slå hårdt ned på chikane og trusler mod folkevalgte

Af Pia Kjærsgaard (DF)
Formand for Folketinget

De seneste uger har flere medier fortalt historien om, at chikane og trusler om vold er et udbredt fænomen mod de folkevalgte her i landet. Det gælder både lokalpolitikere og medlemmer af Folketinget og regeringen.

Det er desværre blevet et meget alvorligt og skræmmende træk og vilkår ved vores demokrati. Og det er forfærdeligt at læse om, uanset om det er de tørre tal i statistikken eller en folkevalgt politikers personlige historie.

Senest har ansvarshavende chefredaktør og direktør for Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen, stillet sig i spidsen for den sympatiske kampagne #respektdemokratiet, som hun lancerede i et debatindlæg her i Altinget og senere har uddybet i flere medier og magasiner.

Jeg vil på det stærkeste opfordre alle folkevalgte, der udsættes for strafbare trusler, til straks at melde det til politiet. Der skal slås hårdt ned på det, og det skal stoppes.

Pia Kjærsgaard (DF)
Folketingets formand

Trusler og chikane mod politikere skal tages meget alvorligt. Og det bliver de heldigvis også.

Jeg har i mine mange år i politik kun oplevet et politi, som giver alt, hvad de har, når det handler om at efterforske trusler eller hærværk mod en politiker.

Der er desværre ikke andre og bedre muligheder over for perfid chikane end at sige kraftigt fra og tage afstand fra udsagnet og tonen.

Pia Kjærsgaard (DF)
Formand for Folketinget

Politiet ved godt, at her er man inde at udfordre selve kernen i vores folkestyre, og at ordensmagten er nødt til at levere et effektivt værn uden tolerance over for kriminelle, der forsøger at opnå noget ad den vej.

Så derfor vil jeg på det stærkeste opfordre alle folkevalgte, der udsættes for strafbare trusler, til straks at melde det til politiet. Der skal slås hårdt ned på det, og det skal stoppes.

Trofaste følgere slår ned på ondskabsfuldhed 
Sværere er det imidlertid med chikanen, uforskammethederne og ondskabsfuldhederne.

Trangen har nok været der altid, men aldrig har der som i dag været så mange platforme til at levere en sviner af den karakter til en politiker. Jeg tænker her på Facebook og på Ekstra Bladets Nationen. Også her gælder det om at være konsekvent og på stikkerne.

Jeg fortæller selv ret tydeligt på min egen facebookprofil, hvad jeg ikke vil tolerere af ytringer, og går nogen over grænsen, bliver de slettet. Popper de op igen bag en ny profil, bliver de slettet en gang til, og sådan bliver jeg ved. Jeg kan kun opfordre andre til at gøre det samme.

Men heldigvis oplever jeg også mange af mine trofaste følgere gå i rette med ondskabsfulde indlæg, der spreder had og dårlig stemning i en debattråd. Det har jeg stor respekt for.

Og jeg håber, at de bliver ved, selv om konsekvensen som regel er, at de selv får en sviner tilbage som tak. Men vi er nødt til det. Der er desværre ikke andre og bedre muligheder over for perfid chikane end at sige kraftigt fra og tage afstand fra udsagnet og tonen.

Og her er jeg tilbage ved Lisbeth Knudsens hovedbudskab, sådan som hun formulerede det i sit debatindlæg: Det er vores alle sammens ansvar at sige fra.

Hver dag rundt omkring i Danmark finder der borgermøder sted om emner, der kan bringe sindene i kog. Det kan være lukning af det lokale sygehus eller den lokale skole. 

Folkevalgte repræsentanter stiller op i et panel for at lytte til borgernes synspunkter og argumenter. De stiller op for at forsvare den svære prioritering og beslutning, de har taget under forvaltning af det mandat og ansvar, vælgerne har udstyret dem med.

Pludselig er der en, der rejser sig op og sviner en eller flere af politikerne til og bliver stærkt personlig.

I den situation har vi alle et ansvar for at dysse sådan en person ned og lægge afstand til vedkommendes facon. Selv om det stadig er de få, der opfører sig på den måde, ødelægger de det for de mange.

Og jeg forstår godt, hvis nogen tænker: Jeg skal i hvert fald aldrig stille op til en politisk post og risikere sådan en medfart.

Skolerne gør heldigvis et stort arbejde for, at der hvert år udklækkes nye årgange af unge, der har haft demokrati på skemaet, og som er trænet i at tale, argumentere og lytte.

Samfundsfagstimerne er godt givet ud, og når jeg er sammen med unge enten på Christiansborg eller ude på skolerne, så oplever jeg faktisk en god og sund debatkultur. Tonen er frisk, og mange har lyst til at deltage i debatten. Det er nemlig også vigtigt, at så mange som muligt tør tage ordet.

Politibeskyttelse skal være diskret
Så er der lige det med politibeskyttelsen, som desværre er gået hen og blevet hverdag for nogle få. Det er egentlig noget, jeg ikke er så vild med at tale om, selv om det har været en del at mit eget politiske og personlige liv siden 2003.

For jeg tror, at beskyttelsen fungerer bedst og mest effektivt, når den er diskret. Jo mere man hele tiden skal gøre opmærksom på sig selv om, at man er omgivet af PET-vagter, desto større bliver beskyttelsesbehovet.

Politiet – og enkelte steder militæret – passer heldigvis godt på os alle sammen i Danmark, og de gør det faktisk bedst ved, at vi ikke altid ved hvordan.

Der bliver passet godt på os, når vi tager til Roskilde Festival, Folkemødet eller Hjallerup Marked. Der bliver passet godt på os, når vi skal til fodbold i Parken og til koncert i den store Arena.

I mit tilfælde betyder det, at jeg trygt kan gå ind i et lokale med mange tilhørere og koncentrere mig om at hilse på de tilstedeværende og bevæge mig op til talerstolen uden at skulle tænke over, om nogen virker provokerende, og om der er en bagudgang.

Det er en stor lettelse og tryghed for mig, og det giver mig mulighed for at passe mit arbejde som politiker uden hele tiden at skulle kigge mig over skulderen.

Men derfor kan der jo godt være en person til stede i sådan en forsamling, som bliver personlig og kommer med ondskabsfulde tilråb.

Her har vi alle pligt til at sige fra i demokratiets navn. Her er vi nødt til at være hinandens beskyttelsesvagter alle sammen og med ord og tale slå ring om vores dyrebare frihed og styreform.