Podcast ét år før KV21: Venstre skal finde nye bykonger i en række centrale kommuner

AJOUR: I flere jyske Venstre-kommuner genopstiller borgmestrene ikke til næste års kommunalvalg. Kan V genvinde kommunerne - også set i lyset af den nationale form? Altinget Ajour dykker ned i den sag i dagens udsendelse.

Abonner i iTunes | Spotify | Acast 

I Herning stopper Lars Krarup som borgmester, i Tønder har den nuværende V-borgmester dannet sit eget parti, og i andre kommuner er der tilkaldt national assistance.

Sidstnævnte gælder i Kolding og Sønderborg, hvor henholdsvis Eva Kjer Hansen skal tage kampen op mod Villy Søvndal om at genvinde borgmesterposten til partiet, mens Ellen Thrane Nørby skal forsøge at vriste borgmesterkæderne fra Socialdemokratiet i Sønderborg.

I en lang række af klassiske Venstre-kommuner skal der findes en ny borgmester, fordi den siddende ikke genopstiller, og ikke i alle kommunerne er partiet lige sikre på genvalg.

Gør den store udskiftning ledelsen i landspartiet nervøse?

I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets kommunalpolitiske redaktør, Kim Rosenkilde, nærmere på Venstres valg til kommunalvalget i 2021.

Abonner i iTunes | Spotify | Acast 

Forrige artikel Podcast om stigende udgifter til SU: Skal Danmark tage kampen op med EU-domstolen? Podcast om stigende udgifter til SU: Skal Danmark tage kampen op med EU-domstolen? Næste artikel Podcast med Holstein: Blå blok vil tage minktemaet med ind i næste valgkamp Podcast med Holstein: Blå blok vil tage minktemaet med ind i næste valgkamp
Rigsretten punkterer Løkkes drøm om den magiske midte

Rigsretten punkterer Løkkes drøm om den magiske midte

ANALYSE: Med sit nej til en rigsretssag har den nye LLR-bevægelse for første gang meldt ud om konkret politik. Den placerede sig et andet sted end alle andre midterpartier. Det er et varsel om hverdagens realiteter, hvis Løkkes nye folkebevægelse bliver til et parti.