Podcast: Tonen over for EU er væsentlig hårdere med landets nye statsminister

AJOUR: Mette Frederiksen har skruet bissen på over for flere af EU-landenes ønske om, at landene skal betale mere ind til EU-budgettet. Noget af budgettet er “fuldstændig gak”, mener hun. Populistisk, siger kritikerne.

Foto: Thierry Roge/AP/Ritzau Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter

Abonner i iTunes | Spotify | RSS

Statsministeren vakte opsigt med sine udtalelser om EU i et interview med Jyllands-Posten.

Hun kaldte dele af budgettet “fuldstændig gak”, og sagde at “EU-samarbejdet er frakoblet den verden, vi er en del af”.

Godt nok har den danske linje både under Lars Løkke Rasmussen og nu Mette Frederiksen været, at Danmark ikke skal betale mere til EU-budgettet, som Kommissionen ellers foreslår nu, men retorikken fra Frederiksen har vakt opsigt hos kritikerne.

Både Venstres europaparlamentariker Morten Løkkegaard, og Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, har kritiseret statsministerens udtalelser.

Er statsministerens udtalelser bare taktik forud for budgetforhandlingerne, eller skal Danmark vænne sig til en noget mere kritisk tale over for EU fra landets statsminister?

Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udsendelse, hvor fungerende EU-redaktør Emma Qvirin Holst interviewer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, om emnet.

Abonner i iTunes | Spotify | RSS

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00