Om  
Carl Emil Arnfred
Hans Davidsen-Nielsen
Inger Støjberg

Politiken-journalister modtager åbenhedspris for Støjberg-sagen

Politiken-journalisterne Carl Emil Arnfred og Hans Davidsen-Nielsen har modtaget Danmarks Åbenhedspris for deres afdækning af Støjberg-sagen.

Redaktionen

Prisen, der bliver uddelt af Transparency International Danmark, tildeles de to journalister for deres afdækning af Støjberg-sagen. En sag, der kulminerede, da tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i 2021 blev idømt 60 dages fængsel for at have brudt loven i sagen om de tvangsadskilte par på landets asylcentre. Det skriver Politiken, der har bragt flere hundrede artikler om sagen.

Danmarks Åbenhedspris blev uddelt første gang i 2021 og er skabt for at hylde modige stemmer i Danmark, der arbejder for at skabe mere gennemsigtighed i det danske samfund.

Priskomiteen fremhæver Carl Emil Arnfred og Hans Davidsen-Nielsens vedholdende arbejde i begrundelsen for tildelingen. Prismodtagerne selv brugte anledningen til at takke de embedsfolk, der trodsede offentlighedslovens mørklægning og sikrede offentligheden indsigt i sagen.

"Mulighederne for at få embedsfolk i tale er under pres i disse år, og flere vigtige sager tyder på, at der er et politisk ønske om en tavshedskultur. Det er en udvikling, som en fri presse må gå op imod", sagde Hans Davidsen-Nielsen.

Carl Emil Arnfred og Hans Davidsen-Nielsen publicerede den første artikel i sagen i maj 2017. 

De to Politiken-journalister deler i øvrigt årets pris og præmiesummen på 70.000 kroner med de fire unge, der stod frem i TV 2-dokumentaren "Herlufholms hemmeligheder".

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl Emil Arnfred

Undersøgende journalist, Politiken, forfatter, fhv. chef, Politikens gravergruppe
journalist (DMJX 2005)

Hans Davidsen-Nielsen

Journalist, Politiken, forfatter
journalist (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 1994)

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

0:000:00