Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
Politireform er et led i kampen mod pseudoarbejde
ANALYSE: Regeringens hensigt med politireformen handler ikke kun om decentralisering, men lige så meget om at få gjort op med teoretisering og akademisering af politiarbejdet.
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentator”Man bliver politimand for at opretholde lov og orden – ikke for at sidde på en pude og tage telefon.”
Så klart var budskabet fra den daværende konservative justitsminister Lene Espersen efter den seneste politireform, der trådte i kraft i 2007.
Hensigten med reformen var krystalklar: Der skulle frigøres flere betjente til det borgernære arbejde, mens færre skulle sidde ”på puder” klinet til det administrative arbejde.
Tilbage i 2007 hed midlet centralisering. Der var kommet flere krævende politiopgaver, der krævede særlig IT-viden eller internationalt samarbejde. Landbetjenten skulle pensioneres – og centraliseringen ville gøre arbejdet mere effektivt, så man kunne få frigjort ressourcer, der skulle bruges til de borgernære opgaver.
Noget tyder på, at det klassiske politiarbejde er blevet nedprioriteret til fordel for en mere teoretisk tilgang til tingene.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
Allerede efter et par år blev det klart, at borgerne ikke just oplevede flere betjente på gaden. Det var ikke alene patruljeringen, der var et sjældent syn. Mange borgere måtte også kigge langt efter politiet, når de blev udsat for indbrud, eller lokalområdet blev plaget af narkokriminalitet. Og landbetjentene blev en uddøende race.
Politiet kommer ikke
Udviklingen førte til en hidtil uset mangel på tillid til politiets evne til at være der for borgerne. For godt et år siden viste en Norstat-måling for Altinget og Jyllands-Posten, at mere end en tredjedel af danskerne – 38 procent – havde mistet tilliden til, at politiet vil komme, når de havde behov for det. Kun godt halvdelen af danskerne – 51 procent – havde stadig tillid til, at politiet ville dukke op.
Undersøgelsen fik daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at udtale, at han ikke kunne leve med de tal. Det kan statsminister Mette Frederiksen (S) heller ikke. Hele hendes fortælling om de trusler, der lurer på det danske samfund, lægger op til en styrkelse af politiet – og en styrkelse af borgernes tillid til politiet som en urokkelig grundpille.
Pendulet svinger tilbage
Den socialdemokratiske regerings oplæg til en ny politireform har fuldstændig samme mål som politireformen tilbage i 2007, nemlig at få flere betjente ud til det borgernære arbejde.
Men midlet er det stik modsatte. Efter 00’ernes centralisering er løsenet nu decentralisering. Der skal oprettes 20 nye nærpolitistationer, 10 øst for Storebælt, 10 vest for Storebælt. Finansieringen skal ikke mindst skaffes ved en halvering af Rigspolitiet.