Analyse af 
Erik Holstein

Politireform er et led i kampen mod pseudoarbejde

ANALYSE: Regeringens hensigt med politireformen handler ikke kun om decentralisering, men lige så meget om at få gjort op med teoretisering og akademisering af politiarbejdet.

Regeringen ønsker et politi, der er mere borgernært. Men nøjagtig det samme var formålet med den seneste politireform.
Regeringen ønsker et politi, der er mere borgernært. Men nøjagtig det samme var formålet med den seneste politireform.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

”Man bliver politimand for at opretholde lov og orden – ikke for at sidde på en pude og tage telefon.”

Så klart var budskabet fra den daværende konservative justitsminister Lene Espersen efter den seneste politireform, der trådte i kraft i 2007.

Hensigten med reformen var krystalklar: Der skulle frigøres flere betjente til det borgernære arbejde, mens færre skulle sidde ”på puder” klinet til det administrative arbejde.

Tilbage i 2007 hed midlet centralisering. Der var kommet flere krævende politiopgaver, der krævede særlig IT-viden eller internationalt samarbejde. Landbetjenten skulle pensioneres – og centraliseringen ville gøre arbejdet mere effektivt, så man kunne få frigjort ressourcer, der skulle bruges til de borgernære opgaver.

Noget tyder på, at det klassiske politiarbejde er blevet nedprioriteret til fordel for en mere teoretisk tilgang til tingene.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Allerede efter et par år blev det klart, at borgerne ikke just oplevede flere betjente på gaden. Det var ikke alene patruljeringen, der var et sjældent syn. Mange borgere måtte også kigge langt efter politiet, når de blev udsat for indbrud, eller lokalområdet blev plaget af narkokriminalitet. Og landbetjentene blev en uddøende race.

Politiet kommer ikke
Udviklingen førte til en hidtil uset mangel på tillid til politiets evne til at være der for borgerne. For godt et år siden viste en Norstat-måling for Altinget og Jyllands-Posten, at mere end en tredjedel af danskerne – 38 procent – havde mistet tilliden til, at politiet vil komme, når de havde behov for det. Kun godt halvdelen af danskerne – 51 procent – havde stadig tillid til, at politiet ville dukke op.

Undersøgelsen fik daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at udtale, at han ikke kunne leve med de tal. Det kan statsminister Mette Frederiksen (S) heller ikke. Hele hendes fortælling om de trusler, der lurer på det danske samfund, lægger op til en styrkelse af politiet – og en styrkelse af borgernes tillid til politiet som en urokkelig grundpille.  

Pendulet svinger tilbage
Den socialdemokratiske regerings oplæg til en ny politireform har fuldstændig samme mål som politireformen tilbage i 2007, nemlig at få flere betjente ud til det borgernære arbejde.

Men midlet er det stik modsatte. Efter 00’ernes centralisering er løsenet nu decentralisering. Der skal oprettes 20 nye nærpolitistationer, 10 øst for Storebælt, 10 vest for Storebælt. Finansieringen skal ikke mindst skaffes ved en halvering af Rigspolitiet.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00