Politireform koster uddannelser en halv milliard

MÅLRETNING: Uddannelsesministeren vil have sektoren til at bruge en halv milliard mindre på markedsføring de kommende år. Men uddannelserne ser det som en forpligtelse at informere, siger rektor på professionshøjskolen Absalon og direktør for Danske Universiteter.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Den nye politireform, som regeringen offentliggjorde i mandags kommer til at koste landets gymnasiale og videregående uddannelser en halv milliard mellem 2021 og 2024.

Ifølge regeringen skal besparelsen findes i institutionernes markedsføringsbudgetter, som Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører Bjørn Brandenborg tirsdag kaldte "uhørt høje" i et tweet.

Rektor på Region Sjællands professionshøjskole Absalon, Camilla Wang mener dog, at mindre markedsføringsbudgetter kommer til at koste på kvaliteten af uddannelserne, blandt andet fordi nye studerende er mindre afklarede med deres studievalg, og ved lavere optag, fordi uddannelserne ikke er synlige nok:

"Det er fair nok at have den holdning, at budgetterne er for høje, men man skal være klar over, hvad den besparelse kan koste i den anden ende, med mindre afklarede studerende og dem, der slet ikke kommer ind," siger hun.

Det er irriterende, at vi alle skal udskammes som nogle, der kun er interesseret i at gøre opmærksom på os selv, fordi der visse steder kan være et problem,

Camilla Wang, Rektor, Professionshøjskolen Absalon

Forslaget skal ifølge uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen forhindre, at uddannelser bruger penge på at konkurrere om de samme studerende i et meningsløst nulsumsspil.

"Jeg vil gerne i fællesskab med vores uddannelser se på, hvordan vi centralt kan hjælpe dem til, at besparelsen bliver fundet på reklamer. Så vi kan lave fælles retningslinjer eller en fælles ramme for, hvordan vi gør det. Det er klart, at hvis naboinstitutionen bliver ved med at have glitrende annoncer i bussen eller i biografen, så er man nødt til at følge med. Vi skal gå fælles ind i det," siger hun.

Uddannelser i provinsen har det svært uden reklame
Men ifølge Camilla Wang er det ikke en situation, professionshøjskolerne oplever:

"For professionshøjskolernes vegne er der ikke så meget kamp om de studerende, fordi vi er funderet i regionerne. Vi skal bare have alle i vores region med. Derfor skal man ikke fra ministeriets side skære alle over uddannelser en kam," siger hun.

Hun medgiver dog, at ministeren kan have en pointe i at ville tøjle markedsføringsbudgetterne på nogle uddannelser:

"Det er irriterende, at vi alle skal udskammes som nogle, der kun er interesseret i at gøre opmærksom på os selv, fordi der visse steder kan være et problem," siger hun.

Hun nævner blandt andet en sygeplejerskeuddannelse, som Absalon oprettede i Holbæk som et eksempel på, hvor markedsføring var nødvendigt.

"Med vores sygeplejerskeuddannelse i Holbæk var vi nødt til at bruge noget krudt på at fortælle, at den fandtes. Når man politisk er optaget af, at der skal ligge uddannelser mange forskellige steder ude i landet, så underkender man, hvor stor en opgave det er, at få informeret potentielle studerende om at de uddannelser findes," siger hun.

Danske Universiteter: Det er en generel besparelse
Også fra Danske Universiteter er der kritik af regeringens foreslåede besparelse:

"Regeringen har sagt, at den ikke vil spare på uddannelse. Men universiteterne føler sig forpligtede til at komme med god vejledning og god information, og jeg har svært ved at se dem skrue ned på den forpligtelse. Derfor kan jeg ikke undgå at se det som en generel besparelse på uddannelse," siger direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard.

I 2021 skal videregående og gymnasiale uddannelser spare 100 millioner kroner på markedsføring, hvis det står til regeringen. Beløbet stiger til 150 millioner årligt i 2022-2024, og er en del af den samlede finansiering på mellem 2,5 og 3,6 milliarder årligt i perioden 2021-2024.

Gymnasier skal også spare
Finansieringsmodellen har affødt stor diskussion på sociale medier om, hvorvidt regeringen går imod sit valgløfte om ikke at spare på uddannelserne, når den med politiudspillet skærer 100-150 millioner årligt fra uddannelsernes bevillinger.

Uddannelsesinstitutionerne modtager ikke seperate bevillinger til markedsføring, så beløbet skal tages fra de generelle bevillinger, som institutionerne får hvert år.

Den nyeste opgørelse af uddannelsesinstitutionernes markedsføringsbudgetter er lavet i forbindelse med et svar til Folketinget, som daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers gav i april sidste år. Det viste, at det samlede beløb var omkring 200 millioner kroner årligt i 2016 og 2017.

Den opgørelse dækker dog kun videregående uddannelser, hvor regeringen i sit udkast til finansieringen af politireformen også inddrager besparelser på gymnasiale uddannelsers markedsføring.

Læs hele interviewet med Ane Halsboe-Jørgensen om finansieringen af politireformen her.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

Camilla Wang

Forkvinde, Danske Professionshøjskoler, rektor, Professionshøjskolen Absalon,
cand.mag. i dansk og psykologi (Københavns Uni. 1997)

Jesper Langergaard

Direktør, Danske Universiteter
MA i European Studies (University of Bradford 1991), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)