Politisk overblik: Lundes dødskys, dagens krav fra S-DF og Merkels nye ven

OVERBLIK: Uroligheder i Hamborg, en mulig ministerfyring og nøl med terrorsikring. Altinget guider dig gennem dagens politiske begivenheder.

Tåregassen er ved at være lettet efter nattens uroligheder i Hamborg, hvor 12.000 tilrejsende aktivister fra hele Europa fik det tyske politi til at trække i kampuniformerne.

111 betjente er såret efter nattens tumult, som ifølge tyske medier skyldes sammenstød med omkring 1.000 demonstranter fra den yderste venstrefløj, som kastede med sten, flasker og kanonslag.

Årsagen til demonstranternes utilfredshed er G20-topmødet, hvor ledere fra verdens 20 stærkeste økonomier i løbet af fredag og lørdag blandt andet skal udveksle synspunkter om terror og klima.

Om der også bliver fundet fælles fodslag om løsninger på tidens største udfordringer, fremstår indtil videre lige så tåget som gaderne i Hamborg, da G20-møderne som altid foregår bag lukkede døre.

Inden dørene blev lukket, leverede to af topmødets absolutte superstjerner dog en længe ventet optræden.

Det skete torsdag, hvor kansler Merkel modtog Donald Trump ved ankomsten til Hamborg. Den amerikanske præsident kom lige fra Polen, hvor han tidligere på dagen i en tale i Warzawa leverede en garanti for, at USA på trods af præsidentens tidligere tvetydige meldinger står bag NATO's artikel 5.

NATO-landene kan altså igen stole på, at USA kommer til undsætning, hvis et medlemsland i alliancen bliver angrebet.

Også i mødet med Merkel havde Trump ladet den konfrontatoriske stil blive hjemme. I hvert fald fik kansleren det håndtryk, som til verdenspressen store forundren ikke blev givet ved hendes besøg i Washington i marts.

Trumps evne til at balancere storpolitik, personlig stil og svære venskaber vil igen blive testet, når han klokken 16 i eftermiddag mødes med Ruslands præsident Vladimir Putin.

En mand, som han under valgkampen i USA fremhævede som en stærk og beundringsværdig leder, men hvis aktier i selvsamme valgkamp siden har givet Trump alvorlige problemer på hjemmebanen.

Hjemme i Danmark har Udenrigsministeriet postive nyheder: Dansk eksport til FN-systemet steg i 2016 med 30 procent. Det viser en rapport fra UPOS.

Det betyder, at den samlede eksport nu løber op i 4,8 milliarder kroner, og det får Danmark til at indtage femtepladsen over leverandører til FN.

”Det er godt for væksten og beskæftigelsen i Danmark. Men det er også meget vigtigt for FN’s organisationer og operationer, fordi danske virksomheder leverer høj kvalitet,” skriver minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V), i en pressemeddelelse.

Hun mener, at FN-byens placering i København, hvor 11 FN-organisationer har hjemme, er en stor fordel for de danske virksomheder.

”Det giver danske virksomheder nemmere adgang til FN, og Udenrigsministeriet arrangerer løbende indkøbsseminarer i samarbejde med FN-byen, hvor vi bringer FN-organisationerne og danske virksomheder sammen. Danmark sælger jo for næsten 8 gange så meget til FN-familien, som Norge og Sverige gør tilsammen – og det kommer jo ikke af sig selv,” skriver Ulla Tørnæs.

Ifølge Udenrigsministeriet udgør ’tjenester’ cirka to tredjedele af dansk eksport til FN, mens den sidste tredjedel primært består af salg af it- og kommunikationsudstyr, medicin og vacciner.

Sagen om kvotekonger får nok en gang miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at ligne en færdig mand.

I hvert fald har både Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen, og fiskeriordfører, Ib Poulsen, over for Berlingske udtrykt stor utilfredshed med ministerens håndtering af sagen.

”Jeg kan godt forstå, hvis de politikere, der har siddet med i forhandlingerne, har denne holdning: Nu stopper festen. Ministeren har allerede fået en næse, og bliver vi ved med bare at give næser, begynder folk at grine ad os,” siger Pia Adelsteen til Berlingske.

Læs også: EL kalder Esben Lunde i samråd om fiskekvoter

”Vi er enige om, at det er en meget, meget alvorlig sag. Som jeg har sagt: To gule kort er lig et rødt,” siger Ib Poulsen til Berlingske.

Esben Lunde er ingen populær herre blandt de røde partier, og i går kaldte Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, ministeren i samråd. Det skete, efter at Berlingske i går kunne fortælle, at embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet angiveligt har arbejdet for Esben Lunde Larsen fremfor det stående flertal i Folketinget i sagen om fiskekvoter.

EU's skærpede grænsekontrol skal fremrykkes, mener Socialdemokratiet, DF og Konservative.

Partierne vil have den udvidede paskontrol allerede nu i stedet for fra 7. oktober, hvor den træder i kraft i hele Schengen-området.

Det skriver DR.

Den øgede grænsekontrol vil betyde systematiske pastjek for danskerne og skal sætte et net op for hjemvendte IS-krigere.

”De (PET, red.) vurderer, at der er risici for, at folk, som er hjemvendt fra Syrien, og som ønsker at skade Danmark, kan komme ind over grænserne, uden at vi ved det. Derfor er det vigtigt, at vi har øget kontrol med, hvem der kommer ind i lufthavnene og de andre grænser,” siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, til DR Nyheder.

Det forventes, at Islamisk Stats nylige militære nederlag vil betyde, at flere krigere flygter hjem fra Irak og Syrien.

Der er heller ikke for alvor kommet gang i registreringen af overvågningskameraer, hvilket også udløser kritik fra DF-S-aksen.

Det skriver DR.

Den daværende justitsminister, Søren Pind (V), havde efter terrorangrebet ved Krudttønden i 2015 ellers bebudet, at alle landets overvågningskameraer skulle registreres. Men det er langt fra sket.

”Det er min vurdering, at der er registreret cirka 8.000 lige nu,” siger Torben Svarrer, der er fungerende politiinspektør hos Københavns Politi til DR Nyheder.

Det svarer til omkring to-tre procent af de 3-400.000 kameraer, som det af Sikkerhedsbranchen vurderes, at der er sat op i Danmark.

Udsættelsen skyldes problemer med et it-system, der skal tillade private og virksomheder at registrere deres kameraer online. I politiet håber de nu, at systemet kan komme i funktion i løbet af efteråret.

Fredag var også dagen, hvor udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) havde frist til at besvare et udvalgsspørgsmål stillet efter ønske fra samtlige ordførere i rød blok.

Som Altinget tidligere har beskrevet, forlanger de svar på, om der også skete ulovlig adskillelse af mindreårige asylægtepar under den tidligere socialdemokratisk ledede regering. På et samråd 23. juni gentog Inger Støjberg nemlig flere gange, at der også i Mette Frederiksens tid som justitsminister blev handlet i strid med forvaltningsloven i forbindelse med adskillelse af gifte asylansøgere.

Oppositionen kræver nu den indirekte kritik dokumenteret, men kommer til at væbne sig med tålmodighed. Støjbergs ministerium oplyser, at spørgsmålet på grund af sommerferien ikke kan besvares inden for svarfristen, men at svaret først kommer til august.

God weekend!

,

Forrige artikel Årets højdepunkter på arbejdsmarkedet: Overenskomst, trepart og pensionsalder Årets højdepunkter på arbejdsmarkedet: Overenskomst, trepart og pensionsalder Næste artikel Slagsmål i Nye Borgerlige: Ny profil driver konkurrent til exit Slagsmål i Nye Borgerlige: Ny profil driver konkurrent til exit
Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

ROSSEN: Altinget har de seneste uger taget debatten om embedsværkets tilstand og fremtid i kølvandet på regeringen Mette Frederiksens ansættelse af Martin Rossen som stabschef. Det store spørgsmål er, om de politiske sekretariater i embedsværket har været så længe undervejs, at vi ikke har taget stilling til dem.