Politisk Stuegang: Wammens milliongave til Aarhus Universitetshospital skaber flere problemer, end den løser

POLITISK STUEGANG: Detailsager og trafikmafia-tænkning underminerer regionerne. Derfor var det forkert med en særbevilling til Aarhus Universitetshospital i økonomiaftalen, mener panelet i Politisk Stuegang.

Signe Løntoft

Abonner på podcasten via iTunes her og Soundcloud her.

"Jeg fik kaffen galt i halsen, da jeg så, at man gav 100 millioner kroner til Aarhus Universitetshospital," siger Leif Vestergaard Pedersen, tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse, i denne udgave af Altingets podcast om sundhedsvæsenet. 

"Det er næppe Finansministeriets eller Sundhedsministeriets embedsmænd, og det er næppe Danske Regioner, der har bedt om det her. Så jeg tror, at det er Nicolai Wammens 100 millioner kroner, som han selv har fundet," fortsætter han.

Sammen med professor i sygehusdrift og tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital Torben Mogensen og sygehusdirektør for Sjællands Universitetshospital Niels Würgler Hansen gennemgår han regeringens økonomiaftaler med regioner og kommuner. 

I panelet er der enighed om, at Aarhus Universitetshospitals problemer hellere skulle være løst med en låneadgang, som var ens for alle.

"Konstruktionen risikerer at skabe mange flere problemer, end den løser. Der vil komme pres fra de andre regioner, hvis der opstår problemer andre steder," siger Niels Würgler Hansen.

Special guest fra Region Sjælland
Niels Würgler Hansen er programmets special guest, og han giver en vurdering af sin egen udfordrede region, som ofte rammer overskrifterne med særlige problemstillinger.

Med en fortid som topembedsmand i Finansministeriet og Sundhedsministeriet kan han også kigge den anden vej og give sit bud på, hvordan strategierne i ministerierne bedre kan tænkes sammen med den praktiske implementering:

"Der er stor forskel på at sidde på Dampfærgevej eller sidde på Slotsholmen og så at sidde ude på toppen af et sygehus, hvor man skal have tingene til at lykkes," siger han.

"Det ville være rigtig godt, hvis vi blev bedre til at flette fingre."

Det taler Ole Toft også med sine gæster om i denne podcast:

- Lars Løkke Rasmussens aftryk på sundhedsområdet

- Brystkræftsagen på Ringsted Sygehus − og aflæggere i andre regioner

- Regionernes mulighed for at slippe af med uønskede praktiserende speciallæger

- Sundhedsministerens første hjerneblødning

Abonner på podcasten via iTunes her og Soundcloud her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leif Vestergaard Pedersen

Formand, Det Etiske Råd, formand, epilepsihospitalet Filadelfia
cand.oecon. (Aarhus Uni.)

Niels Würgler Hansen

Direktør, Herlev og Gentofte Hospital
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1998)

Torben Mogensen

Formand, Lungeforeningen og Rådet for Lægemiddelovervågning, professor, Lanzhou University i Kina
cand.med. (1981), speciallæge i anæstesiologi (1991), dr.med. (1995), b.sc. i filosofi (2012)









0:000:00