Portræt: Med Lars Weiss får København en flittig indenrigsminister

PORTRÆT: Han kom pludselig i rampelyset efter at have arbejdet på de indre linjer i over et årti. Flere spår, at Lars Weiss vil have mindre fokus på Københavns internationale status end sin forgænger.

Torsdag sad Lars Weiss for bordenden for sit første møde i Københavns Borgerrepræsentation som borgmester.
Torsdag sad Lars Weiss for bordenden for sit første møde i Københavns Borgerrepræsentation som borgmester.Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Kasper Kaasgaard

Han stod klar i kulissen, da Frank Jensen (S) trak sig efter knap 11 år som overborgmester.

Men nærmest før, Lars Weiss (S) har sat sig i borgmesterstolen, er diskussionen videre til, hvem der skal afløse ham, når der er kommunalvalg næste år.

Torsdag aften blev Weiss formelt godkendt som Københavns nye overborgmester, og han har dermed et år til at udfylde den rolle, der ser ud til at få karakter af overgangsfigur.

Lars Weiss har kørt makkerskab med Frank Jensen det seneste årti, og han har været tættere på den nu forhenværende overborgmester end nogen anden på Rådhuset.

Alle har haft en ærefrygt for ham, men han har på den anden side et meget behageligt væsen, så han har ikke ledet gennem frygt.

Pia Allerslev
Tidligere kultur- og fritidsborgmester og børne- og ungdomsborgmester for Venstre

Nogle har tilmed oplevet, at når de store linjer i eksempelvis budgettet lå fast, trak Frank Jensen sig og overlod det trygt til Lars Weiss at køre forhandlingerne færdigt.

Siden Lars Weiss (S) blev valgt til Borgerrepræsentationen i 2009 har han vundet respekten fra kolleger både i og uden for sit parti.

Roserne varierer over, at han har det kvikkeste hoved på Rådhuset og et veludviklet politisk kompas, til at han i usædvanlig grad er til at stole på og altid holder sit ord.

 ”Jeg kan ikke komme på noget negativt at sige. Det er jo forfærdeligt, når man skal tale om sine politiske konkurrenter,” som én siger.

Alle har haft en ærefrygt
Som 1. næstformand for Borgerrepræsentationen har han som den eneste ikke-borgmester været fuldtidslønnet politiker og selvskrevet til at træde til, da Frank Jensen måtte træde tilbage efter det korte, tumultariske forløb om nye krænkelsessager.

Dokumentation

Blå bog

Lars Weiss er født 30. maj 1971 på Frederiksberg.

Han er uddannet i økonomi ved Københavns Universitet og i kommunikation ved Journalisthøjskolen.

Karriere:

2020-nu: Fungerende overborgmester i København

2020-nu: Konstitueret formand for Amager Bakke

2018-nu: Næstformand i Metroselskabet

2015-nu: Bestyrelsesmedlem i Wonderful Copenhagen

2014-2018: Bestyrelsesformand for Amager Bakke

2010-nu: Gruppeformand for Socialdemokratiet i København

2010-nu: 1. Næstformand i Borgerrepræsentationen

2010-nu: Medlem af Økonomiudvalget

2010-nu: Medlem af Teknik- og Miljøudvalget

2002-2007: Folketingskandidat i Københavns Storkreds


Altinget logoHovedstaden
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget hovedstaden kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00